Jesper Jespersen, Februar 2016

Kære Venner
Som I kan se af vores navne nedenfor er vi en gruppe der synes vi skal gå sammen og danne et debatforum ’OMTANKE – rød og grøn debat’. Vi håber du vil være med?

Nyt debatforum ’OMTANKE – rød og grøn debat’

Tiden sukker efter politiske og øvrige samfundsmæssige visioner. Store visioner, små visioner. Visioner på kort sigt. Visioner på lang sigt. Visioner der som processer eller i spring kan blive til virkelighed. Kobles visionerne opstår særlige muligheder. Det vil vi gerne bidrage til i et debatforum af mennesker, der føler sig som venstrefløj, bredt forstået.  Læs videre OMTANKE – rød og grøn debat →

Refleksion ved 80 årsdagen for udgivelsen af The General Theory of Employment, Interest and Money

08/02/2016
Udgivet på www.altandetlige.dk (de økonomistuderendes hjemmeside).
Professor Jesper Jespersen, dr. scient.adm. Roskilde Universitet

Hvorfor bør Keynes huskes i dag?
Keynes er et af de helt store navne i den økonomiske teoris kongerække.
Hvad Adam Smith var for det 18. århundrede, Karl Marx for det 19. århundrede er Keynes for det 20. århundrede.
Men i dag er der ingen, der læser, hvad Keynes skrev. Han kendes kun fra den karikatur som de dominerende neoklassiske lærebøger gengiver, såkaldt ’keynesianisme: at arbejdsløshed skyldes for høje lønninger, at væksten er gået i stå på grund af store offentlige budgetunderskud og at øget ulighed skaber vækst og beskæftigelse.
Keynes’ hovedværk er netop en grundlæggende kritik af denne neoklassisk inspirerede makroøkonomiske teori og analysemodel:   generel ligevægt både på kort og på lang sigt. Læs videre 80 årsdagen for The General Theory af Keynes →

Artikel i Politiken den 2/2-2016 under en anden overskrift.

Poul Thøis Madsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Campus Aarhus

Pressen har ikke grund til at være stolt over sin ageren, hverken under eller efter finanskrisen. Men hvad gik der galt og hvorfor?

I en nylig review-artikel af Anya Schiffrin er konklusionen, at pressen gav en ’utilstrækkelig dækning’ af den finansielle krise både før og under krisen. Læs videre Pressen slog sig på finanskrisen →

Der er mere behov for en arbejdsmarkedsreform end en skattereform.

Af Poul Thøis Madsen

Arbejdsudbud?? Læs videre. Det er faktisk vigtigt. Forventede effekter på arbejdsudbuddet sætter dagsorden i dansk (økonomisk) politik, men store dele af befolkningen ved ikke, hvad ’arbejdsudbud’ betyder.   Læs videre Gambling: Topskattelettelser er et usikkert kort →

Af Jesper Jespersen

Dansk økonomi går i slæbegear, og sandheden er, at vi skal helt til Sydeuropa for at finde en tilsvarende langstrakt lavkonjunktur. Alt peger på, at lande med en selvstændig valuta og valutakurs har klaret sig markant bedre.

Læs hele artiklen her på Jyllands-Posten

Omprioriteringsbidraget vil ramme kernevelfærden i kommunerne og medføre, at det offentlige forbrug vil falde yderligere. Det har det gjort siden 2010. Den skrappe styring af kommunernes økonomi med regnskabssanktionen har fået Danmark til at halte bagefter i forhold til andre EU-lande

Af Lisbeth Baastrup Burgaard, Mette Langager og Andy Andresen, FTF

Størrelsen og væksten i det offentlige forbrug spillede en central rolle i den seneste folketingsvalgkamp og finanslovsforhandlinger for 2016. Venstre ønskede nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020, Socialdemokraterne og de Radikale lagde op til en vækst på 0,6 pct., mens Dansk Folkeparti toppede med et krav om forbrugsvækst på 0,8 pct. Regeringens finanslovsudspil i september lagde sig tæt op af Venstres meldinger om nulvækst med en stigning på 0,1 pct. i det offentlige forbrug i 2016.   Læs videre Danmarks offentlige sektor halter efter den offentlige sektor i andre EU- og OECD-lande →

På Netøks fyraftensseminar mandag den 30. november analyserede professor Christen Sørensen, cheføkonom Ulrik Bie og professor Jesper Jespersen EU-landenes økonomi i hver sit debatoplæg. De tre sæt dias/slides kan hentes her.

Christen Sørensens slides

Ulrik Bies slides

Jesper Jespersens slides

Det strukturelle underskud styrer finanspolitikken og udgør et kongetal for økonomisk politik. Hvis underskuddet ser for stort ud, kan politikerne ikke øge velfærden eller give skattelettelser. Der er stor forskel – selv på kort sigt – om det strukturelle underskud beregnes af vismændene i DØR eller af Finansministeriet. Faktisk ca. 8 mia. kr. i 2015. Det er problematisk, hvis Finansministeriet regnemaskiner bruges politisk, og at de konsekvent har undervurderet den offentlige økonomi og overdrevet underskuddene.

Af Andy Andresen. Lisbeth Baastrup Burgaard og Mette Langager
Læs videre Kongetallet styrer – hvem styrer kongetallet? →