Debatmøde den 24. oktober 2025 kl. 13:00 – 16:00

Siden Donald Trump tiltrådte sin 2. præsidentperiode 20. januar 2025, har han gennemført en økonomisk politik, som i flere henseender er en radikaliseret version af hans politik fra 1. periode 2017 – 21. Det gælder hans ekspansive finanspolitik og en endnu ikke udfoldet pengepolitik. Hans importtoldpolitik er ikke helt ny i amerikansk politik, men dog ikke set siden verdensdepressionen i 1930’erne, og slet ikke i det omfang. Endelig er hans kryptovalutapolitik en nyskabelse som kan blive af endnu større betydning end de to førstnævnte politikformer.

Trumps toldpolitik har med rette været meget i mediernes søgelys siden han præsenterede en omfattende landeliste med toldsatser til ikrafttræden 2. april 2025. Men allerede i februar proklamerede han straftold mod vareimport fra Kina, Mexico og Canada. Siden er der indført differentierede toldsatser over for forskellige lande og varegrupper. Begrundelsen har været, at lande med stor nettoeksport til USA skal pålægges særlig høj told. Men lige så vigtigt synes det at være, at et land som Brasilien pålægges ekstra høje toldsatser, fordi det ikke har føjet sig for Trumps ikke-økonomiske krav som opgivelse af retssagen mod den tidligere brasilianske præsident Bolsonaros kupforsøg.

Den ekspansive økonomiske politik i finanspolitikken med store skattelettelser for de allerrigeste og fjernelse af velfærdsydelser for de fattigste og godt ind i middelklassen er mere i overensstemmelse med traditionel republikansk politik, der uvægerligt har ført til øgede underskud på trods af retorikken om balancerede budgetter. Trumps pengepolitik vil bryde med princippet om, at centralbanken, The Federal Reserve System (Fed), formelt er uafhængig men med ansvar for at afbalancere arbejdsløshed og inflation mod hinanden. Præsidentens ihærdige bestræbelser på at tvinge Fed til at sænke renten er uden for hans resort, men med magten over begge Kongressens kamre samt Højesteret tillader han sig at se bort fra lovgivning og tradition på området.

Lavrentepolitikken hænger sammen med ønsket om at styrke økonomien. Med hensyn til indflydelse på dollarkursen forventes et fald, der vil medvirke til at sænke importen og tiltrække investeringer og på den måde yderligere styrke amerikansk økonomi. Ja, måske derved i sidste ende styrke dollaren igen. Det er i hvert fald ikke hensigten, at USA skal miste sin reservedollarstatus.

Et tredje element i Trumps økonomiske politik består i en nyskabelse, nemlig et forsøg på at introducere kryptovalutasystemet som en del af det godkendte pengesystem. Kryptovalutaer er til forskel fra officielle penge kendetegnet ved ikke at være garanteret af staten. Kryptovalutaer udstedes af private aktører, og deres pris afhænger fundamentalt set af potentielle køberes forventning om fremtidig stigning eller fald. Der kan tjenes penge ved at oprette et selskab, der udsteder kryptovaluta, som folk vil købe i forventning om en spekulationsgevinst. Præsidentfamilien har ifølge medier siden Trumps tiltræden 20. januar 2025 tjent mindst 4 milliarder danske kroner på deres nyoprettede kryptovaluta selskaber.

Trump har imidlertid erklæret, at han påtænker at tilbyde ejerne af amerikanske statsobligationer, at de kan vælge at få udbetalt deres tilgodehavender, når statsobligationerne forfalder til indfrielse, ikke i dollars men i kryptovaluta. Med en statsgæld på knap 200.000 milliarder dollars, som løbende forfalder til indfrielse, vil der sandsynligvis være en del af disse statsobligationsejere, som tager imod tilbuddet om at få kryptovalutaer i stedet for dollars. Selv om der er adskillige tusinde kryptovalutaer, og det ikke er afklaret om forslaget kan realiseres og i givet fald hvilke/ hvilken kryptovaluta, der kan udbetales i, vil præsidentdynastiet sandsynligvis kunne høste store gevinster, hvis forslaget realiseres. Hvordan en sådan statslig brug af kryptovalutaer vil spille ind på almindelige priser og investeringer, er ikke klart.

Vore to oplægsholdere vil behandle hvad der sker i amerikansk økonomi i sammenhæng med Trumps økonomiske politik.

Dagens oplægsholdere er:

Frank Hvid Petersen har arbejdet mange år i den finansielle sektor. Han vil i offentligheden være kendt som bidragyder til emnet finansanalyse i Politiken. Hans seneste bidrag om USA er Amerikansk økonomi viser overraskende svaghedstegn .

Karen Helveg Petersen har en PhD i økonomi fra USA med speciale i international finans. Hun har i mange år arbejdet som rådgiver inden for udviklingsbistand, blandt andet i Den Interamerikanske Udviklingsbank i Washington, DC. Nu publicerer hun artikler om politisk økonomi, bl.a. om USA/Europa og monetære og finansielle forhold. Karen er medlem af NETØK’s bestyrelse.

Arrangementet foregår i Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Lokale meddeles til de tilmeldte senere.

Dagsorden:

13:00 – 13:40: Frank Hvid Petersen

13:40 – 13:55: kaffepause

13:55 – 14:35: Karen Helveg Petersen

14:40 – 16:00: Diskussion af de to oplæg

Tilmelding: senest mandag den 20. oktober 2025, kl. 12:00 på jlpe@dtu.dk

Betaling:

Senest den 20. oktober 2025

Medlemmer: kr. 50,00 på foreningens konto. Reg.nr. 5366, konto nr. 245829 eller MobilePay Butik 958863 NETØK

Ikke–medlemmer: kr. 100,00 på foreningens konto. Reg.nr. 5366, konto nr. 245829 eller MobilePay Butik 958863 NETØK