Månedsarkiv: august 2024

Møde om de stigende militærudgifter

27. september 2024, kl. 13-16, Aalborg Universitet, A.C Meyers Vænge 15, Kbh. SV
Mødet er arrangeret af NETØK i samarbejde med Institut for Marxistisk Analyse

Oplægsholdere:
Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet
Dr. Nan Tian, ​​Seniorforsker og Konstitueret Programdirektør for Military Expenditure and Arms Production Programme ved SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute).
Mødeleder: Karen Helveg Petersen, NETØK

En kraftig vækst i militærudgifterne er en konsekvens af Ukraine-krigen og reviderede strategiske overvejelser. Men der havde allerede længe været opbrud undervejs. Kinas opstigning økonomisk og større selvhævdelse, Arktis’ betydning, konflikt med Rusland over Krim og Donetsk, den ændrede situation i Mellemøsten og Afrikas opstigning.
På mødet vil vi blive præsenteret for en analyse af forsvarsudgifternes udvikling især efter starten af krigen i Ukraine, både ud fra en økonomisk synsvinkel og med hensyn til deres påståede strategiske relevans. Det militær-industrielle kompleks har kronede dage, produktionen og profitterne stiger, mens stater og borgere må leve med budgetmæssige begrænsninger på sociale udgifter, uddannelse og sundhed. Andre spørgsmål er, hvordan militærudgifterne spiller sammen med investeringerne, arbejdsmarkedet og den grønne omstilling i den samlede økonomi. Har militærindustrien positive konsekvenser for den teknologiske udvikling, som det ofte hævdes? Og sidst men ikke mindst ses disse spørgsmål sammen med udviklingen i magtstrukturerne i verden af i dag.

Mødet bliver afholdt på engelsk. Yderligere baggrund kan læses på dansk hhv. engelsk.
Tid: kl. 13:00-16:00, fredag den 27. september 2024
Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, Seminarrum 3.084 B på 3. sal i Bygning A (Hovedbygningen)
Deltagergebyr (kaffe og kage): 45 kr. Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK
Mødet er støttet af Den Almennyttige Fond af 15. September.

Tilmelding: jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 24. september kl. 11:00

Share