Kategoriarkiv: Generelt

Generelt eller endnu ikke kategoriseret

Det økonomiske råderum

Debatmøde om det økonomiske råderum
Tirsdag den 16. juni 2026 kl. 14.00 til 16.00

Begrebet det økonomiske råderum blev introduceret i den økonomisk politiske debat her i landet i 1980’erne. Initiativtagerne var økonomer i Finansministeriet. De ønskede at inspirere regering og folketing til at anerkende, at der er grænser for hvor mange af deres ideer eller ønsker, der kan realiseres med de forhåndenværende ressourcer primært af arbejdskraft og realkapital. Ministeriet fremstiller begrebet ved nedenstående figur:

Råderummet udgøres af forskellen mellem den højest mulige offentlige forbrugsvækst og en real nulvækst i det offentlige forbrug. Det højst mulige offentlige forbrug er bestemt ud fra et maksimalt underskud på de offentlige budgetter på ½ % (på det seneste justeret til 0,6 %) opgjort som det strukturelle eller konjunkturudjævnede underskud. Nulvæksten i det offentlige forbrug vil i en tilstand med en vækst i BNP logisk føre til en faldende offentlige sektor.

På den ene side er det mainstream økonomisk tankegang, at med et maksimalt offentligt underskud på ½ % og fastlæggelsen af den maksimale offentlige forbrugsvækst, er råderummet som vist i figuren oven for. På den anden side er dette råderum dybt politisk. Hvorfra kommer det tilsyneladende så jernhårde 1/2 % maksimale underskud på de offentlige budgetter? Svaret kommer selvfølgelig fra politikken, nærmere bestemt EU og nationale danske beslutninger. Det er lidt uklart formuleret i de officielle dokumenter, men det synes som om dette maksimale underskud er på vej til at blive forhøjet til 1 % med den politiske ændring i henseende til forsvarsudgifterne efter USA’s krav herom samt opfattelsen af Ruslands storpolitiske hensigter. Ændringen i retning af at acceptere et større underskud har endnu ikke medført en omfortolkning af real nulvækst i det offentlige forbrug. En sådan ny forståelse kunne f.eks. indeholde inddragelse af det demografiske træk, hvor der tages højde for en stigende andel af ældre borgere og mindre andele af de arbejdsdygtige aldersklasser samt børneandelen.

Det vil være relevant at se på hvad der har bidraget til væksten i råderummet den sidste halve snes år. Dette skal bidrage til en analyse af udviklingen fremover. Der er to faktorer, der har påvirket størrelsen af det økonomiske råderum, nærmere bestemt bidrager til dets vækst. Den første faktor er væksten i produktiviteten. Den anden faktor er væksten i beskæftigelsen.

Oplægsholdere:
Cand.polit. Gustav Elias Dahl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
https://www.ae.dk/oekonomiske-eksperter/gustav-elias-dahl
Seneste analyse om det økonomiske råderum er fra den 10. februar 2026 og kan ses her

Dr. Scient.Adm. Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet
https://forskning.ruc.dk/da/persons/jesper-b-jespersen/
Seneste indlæg i Politiken er genoptrykt i Kritisk Revy

Mødet afholdes på Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Lokale 2.3.124.

Deltagergebyr (kaffe og the): Medlemmer: 30 kr. – Ikke-medlemmer: 60 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding: jlpe@dtu.dk

Share

EU’s konkurrenceevne

Torsdag den 22. maj 2025 kl. 13:00 – 16:00

Aalborg Universitet, A.C Meyers Vænge 15, København SV

Draghi-rapporten fra september 2024 har vakt opsigt ved sin bastante opsang til EU-landene om at opruste teknologisk og energimæssigt for at kunne stå sig i konkurrencen med USA og Kina.

I mødet om EU’s økonomiske fremtid vil vi søge at belyse:

  1. Deregulering står højt på EU’s agenda og vil uden tvivl blive gennemført gennem en række tiltag. Der er højrefløjsregeringer ved magten i langt de fleste EU-stater. Især i en situation, hvor der på lederplan er enighed om, at oprustningen vil kræve mange midler, kan man spørge, om det vil gå ud over arbejdstagerrettigheder, fagforeninger og velfærdsstaten? Draghi-rapporten fremhæver imidlertid også problemstillinger knyttet til den makroøkonomiske politik og EU’s lave investeringstakt. Det er langt fra givet, at sådanne problemer vil løses af en satsen på dereguleringer, og behovet for en mere offensiv makroøkonomisk politik er i øvrigt også blevet fremhævet af Draghi selv.
  2. Konkurrencen med USA og Kina for så vidt angår tech-industrien, særligt AI. Kan – og vil – EU stille noget op imod Meta, Google, Microsoft, Apple og Amazon eller endog udvikle bæredygtige alternativer, og hvad vil modsvaret være? Vil dereguleringen i sig selv modvirke EU’s handlefrihed?
  3. Der er på EU-plan og også i de fleste medlemsstater stor opbakning til stigende statsstøtte, både til militærindustrien, men også til den grønne omstilling inden for vedvarende energi og nye teknologier som Power-to-X og lagring af CO2. Det er klart, at de virksomheder, der støttes, er de største og mest kapitalstærke. Vil det føre til stigende kapitalkoncentration og yderligere monopoler og styrkelse af oligopoler?

Udvidet oplæg kan hentes her

Oplægsholdere:
Bengt-Åke Lundvall, professor emeritus Aalborg Universitet

Rasmus Egmont Foss, chefanalytiker Tænketanken Europa med fokus på tech og sundhed

Poyâ Pâkzâd, chefkonsulent, og Lasse Skou Lindstad, analytiker, Tænketanken Brundtland

Mødetid:       Torsdag den 22. maj 2025 kl. 13:00-16:00

Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
Seminarrum 2.1.009 Bygning A (Hovedbygningen)

Deltagergebyr (kaffe og kage): 50 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829, eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 20. maj kl. 11:00

Share

Højere folkepensionsalder: Hvem vinder og hvem taber?

Møde torsdag den 13. marts 2025 kl. 15:00
Aalborg Universitet, A.C Meyers Vænge 15, København SV

Velfærdsaftalen fra 2006, der har betydet stadigt højere folkepensionsalder, er ofte blevet kaldt kronjuvelen i dansk økonomisk politik. Men hvor meget ved vi egentlig om denne kronjuvel:

  • Hvem har vundet hvor meget ved forhøjet folkepensionsalder? Hvor meget har velfærdsaftalen givet os bedre råd til at udvikle velfærden uden skattestigninger, som forligspartierne bag aftalen håbede på i 2006?
  • Hvem har betalt regningen? Hvem har tabt ved højere pensionsalder? Hvilke sociale grupper har tabt og taber mest?

Hvad siger den økonomisk forskning om disse to spørgsmål?

Uligheder i tilbagetrækning
Der er en strukturel ulighed i tilbagetrækning blandt faggrupper på det danske arbejdsmarked. Fx får en SOSU-assistent 12x oftere tilkendt førtidspension end sin lægekollega, og akademikere har i gennemsnit to år længere på pension end ufaglærte. Hvad ligger bag denne ulighed, og hvilke konsekvenser medfører det i sidste ende for pensionsøkonomien? Med Velfærdsforliget som den danske kronjuvel hvad skal der til for at sikre mere social retfærdighed, så det danske pensionssystem også i fremtiden kan bryste sig af at være et af verdens bedste?

Oplægsholder: Torsten Fels, administrerende direktør i pensionsselskabet PenSam

Samfundsøkonomisk gevinst
Hvad siger den økonomiske forskning om, hvor meget mere økonomisk råderum (den maksimale vækst i det offentlige forbrug ved overholdelse af det gældende politiske budgetmål), der er kommet ud af at forhøje folkepensionsalderen? Hvad siger forskningen om fremtidens ændringer af arbejdsmarkedsadfærd hos forskellige seniorgrupper som følge af højere folkepensionsalder? Hvilken rolle spiller ændringer helbredstilstand, pensionsopsparinger, formuer og arv? helbredstilstand, arv, køn, mv.?

Oplægsholder: Niels Lynggaard Hansen, direktør i Det Økonomiske Råds sekretariat

Mødetid: Torsdag den 13. marts 2025 kl. 15:00 

Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, 2.1.042, etage 1 i Bygning A (Hovedbygningen)

Deltagergebyr (kaffe og kage): 25 kr. Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK senest mandag den 10. marts kl. 10:00

Tilmelding: jlpe@dtu.dk jlpe@dtu.dk senest mandag den 10. marts kl. 11:00

Share

Økonomiske modeller og polykrisen

Debatseminar d. 21. oktober 2024
kl. 12:30-15:30
, Aalborg Universitet Kbh SV

Indledere: Inge Røpke, Peter Birch Sørensen og Louison Cahen-Fourot

Det er efterhånden bredt accepteret, at menneskelige aktiviteter både skaber sociale
systemer med indbyggede potentielle kriser (byggende på bl.a. ulighed, finansiering
og geopolitik) og har problematisk indvirkning på miljøet, klimaet, biodiversiteten, na-
turens ressourcer og dermed selve økosystemerne. Konsekvenserne af, hvordan de
mange risici påvirker og forstærker hinanden, sammenfattes ofte i begrebet polykri-
sen, der udtrykker en stigende erkendelse af, at fremtiden tegnes og trues i et kom-
pliceret samspil mellem mange tendenser i dynamisk udvikling.
Samtidig har økonomiske tal, modeller og argumenter i stadig højere grad fået en af-
gørende plads i miljøpolitikken (som på andre politikområder), uden at det klargøres,
hvordan modellerne er kontekstafhængige i relation til de økonomiske strukturer,
samt hvilke værdier og grundlæggende samfundssyn argumenterne bygger på.
Oplæg og diskussion på mødet vil bidrage til afklaring af, i hvilket omfang økonomi-
ske modeller med inddragelse af økologiske aspekter kan bidrage til løsning af de
store kriser, samt hvor der stadig er afgørende problemer i modellerne.
Oplægsholdere:

Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet, cand.polit. Ph.D.
Peters forskning har i de senere år fokuseret på miljøøkonomi; klimaforandringer
og naturressourcer. Han er tidligere formand for Det Miljøkonomiske Råd, overvis-
mand og medlem af mange ekspertgrupper, senest regeringens arbejdsgruppe
for en Grøn Skattereform. Peter har stået i spidsen for udviklingen af den første
miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi, GrønREFORM.
se mere på: https://sites.google.com/view/peter-birch-soerensen/start

Louison Cahen-Fourot, lektor ved RUC, Ph.D. fra Sorbonne og master fra
CERDI i Frankrig.
Louisons forskning fokuserer på, hvordan den socioøkonomiske dynamik og den mil-
jømæssige dynamik hver for sig og gensidigt påvirker hinanden. Han er også til-
knyttet WU i Wien, Institut for Ecological Economics.
se mere på: https://forskning.ruc.dk/da/persons/lcahenfo

Inge Røpke, professor emerita ved Aalborg Universitet, cand.polit. Ph.D.
Inge har siden 1980’erne arbejdet med økologisk økonomi og blev i 2012 den før-
ste danske professor i faget. Hun har udgivet forskning og undervisningsmateria-
ler og modtaget internationale priser for sit virke.
se mere på: https://vbn.aau.dk/da/persons/ir

Mødet bliver afholdt på engelsk. Der kan stilles spørgsmål på dansk
Tid: kl. 12:30-15:30, mandag den 21. oktober 2024
Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
seminarrum 2.1.042, etage 1 i bygning A (hovedbygningen)
Deltagergebyr (kaffe og kage): 45 kr. Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes
Landsbank 5366-245829 eller via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK
Tilmelding: jlpe@dtu.dk senest torsdag den 17. oktober kl. 11:00

Share