Kategoriarkiv: Generalforsamling

Global ulighed, migration og klimakrise – Når problemerne hænger sammen, gør løsningerne det også

NETØK afholder konference om global ulighed, migration og klimakrise
tirsdag den 20. oktober kl. 13:00 til 16:00

Selv om bl.a. Kina og Indien har høj vækst, er den globale ulighed stadig enorm. Selv om den indre ulighed i de fleste store lande er stigende, er den globale ulighed fortsat endnu større end uligheden i alle enkelte lande bortset fra ganske få (Sydafrika + nogle golfstater). Derfor er den globale ulighed en diskussion værd.

Den globale ulighed har stor betydning for alle, såvel mennesker i nord som syd. Tænk blot på den internationale migration, der er tæt forbundet med den globale ulighed. Der er her tale om et fænomen, som i de rige lande i stigende grad dagligt opleves som et politisk, socialt og økonomisk problem, der vækker hidsig debat og splitter befolkningen både internt i landene og landenes indbyrdes. Den globale ulighed og en deraf betinget international migration skaber grundlag for både modstand mod indvandring og mod bistand til u-lande anført af USA, men fulgt op af europæiske lande, herunder også Danmark.

Den globale økonomiske ulighed spiller sammen med hvem der rammes af hårdest af konsekvenserne af klimakrisen. De rigeste lande, der har bidraget mest til klimakrisen, rammes typisk ikke hårdest, mens de lande, der rammes hårdest, har ofte de mindste økonomiske muligheder for effektiv klimahandling. Klimakrisen og global ulighed er tæt forbundne problemer, hvor der er brug for – og mulighed for – at sammentænke løsninger. Global ulighed har også betydning for geopolitikken: Hvilke lande har større eller mindre økonomisk vækst, og hvilken betydning har det for landenes indbyrdes styrkeforhold i en tid, hvor de stærkes magt får endnu større betydning i verdenspolitikken?

Program
13:00 – 13:10                Kort præsentation af konferencens tema og program

13:10 – 13:40                Global ulighed: Hvorfor er den så stor, hvad er konsekvenserne, og
hvad kan vi gøre ved den?
Jens Lehmann Rasmussen, økonom, Ph.d. og ekstern lektor ved CBS

13:40 -14:10                 Global ulighed: Stormagtsrivalisering og grøn omstilling – vilkår og
muligheder for økonomisk og politisk lighed
Rune Møller Stahl, politisk økonom, Ph.d. og senioranalytiker hos Oxfam Danmark

14:10-14:30                  Kaffepause

14:30 – 15.45                Debat

15.45 – 15.50                Afslutning

16:00                             Generalforsamling i Netværk for Økonomisk Politisk Debat

Mødetid:       Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 13:00 – 16:00

Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Oplysning om lokale følger

Deltagergebyr (kaffe og the):                  Medlemmer: 30 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 60 kr.

Betaling til NETØK’s konto i AL-Sydbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest fredag den 16. oktober kl. 12.00

Share

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til 11. generalforsamling fredag den 30. september 2022, kl. 15:30 – 17:00, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh. SV, lokale 2.1.042

DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Godkendelse af dagsorden
  4. Bestyrelsens beretning (kan downloades nedenfor)
  5. Forslag til aktiviteter
    • På vej mod den sociale massegrav?
    • Økonomi er på ny på vej til at blive politisk økonomi – men hvilken?
    • Andre forslag
  6. Regnskab
  7. Valg til bestyrelse
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Bestyrelsen

Share

From Globalization towards Deglobalization?

Det årlige generalforsamlingsseminar finder i år sted fredag den 30. september 2022 kl. 09:15 – 15:00 på Aalborg Universitet, Campus København.

Oplægsholdere / Speakers:

Kasper Arabi, Scientific Assistant, Danish Institute of International Studies (DIIS), expert in Historical Political Economy, UK, USA and Denmark.

Allan von Mehren, Chief Analyst, Danske Bank, expert in the Chinese economy.

Thiess Petersen, Senior Advisor, Bertelsman Stiftung, project Global Economic Dynamics, expert in macro-economic studies and economics, has just published an article highly relevant to the topic, ‘EU possibilities to respond to Deglobalization and the War in Ukraine’.

Friday September 30, 2022, 09:15 – 15:00
Aalborg University Campus Copenhagen
A. C. Meyers Vænge 15, 2450 Copenhagen SV,
Seminar Room 2. 1. 042

Tilmeldingsfrist den 26. september.

Share