NETØK afholder konference om global ulighed, migration og klimakrise
tirsdag den 20. oktober kl. 13:00 til 16:00
Selv om bl.a. Kina og Indien har høj vækst, er den globale ulighed stadig enorm. Selv om den indre ulighed i de fleste store lande er stigende, er den globale ulighed fortsat endnu større end uligheden i alle enkelte lande bortset fra ganske få (Sydafrika + nogle golfstater). Derfor er den globale ulighed en diskussion værd.
Den globale ulighed har stor betydning for alle, såvel mennesker i nord som syd. Tænk blot på den internationale migration, der er tæt forbundet med den globale ulighed. Der er her tale om et fænomen, som i de rige lande i stigende grad dagligt opleves som et politisk, socialt og økonomisk problem, der vækker hidsig debat og splitter befolkningen både internt i landene og landenes indbyrdes. Den globale ulighed og en deraf betinget international migration skaber grundlag for både modstand mod indvandring og mod bistand til u-lande anført af USA, men fulgt op af europæiske lande, herunder også Danmark.
Den globale økonomiske ulighed spiller sammen med hvem der rammes af hårdest af konsekvenserne af klimakrisen. De rigeste lande, der har bidraget mest til klimakrisen, rammes typisk ikke hårdest, mens de lande, der rammes hårdest, har ofte de mindste økonomiske muligheder for effektiv klimahandling. Klimakrisen og global ulighed er tæt forbundne problemer, hvor der er brug for – og mulighed for – at sammentænke løsninger. Global ulighed har også betydning for geopolitikken: Hvilke lande har større eller mindre økonomisk vækst, og hvilken betydning har det for landenes indbyrdes styrkeforhold i en tid, hvor de stærkes magt får endnu større betydning i verdenspolitikken?
Program
13:00 – 13:10 Kort præsentation af konferencens tema og program
13:10 – 13:40 Global ulighed: Hvorfor er den så stor, hvad er konsekvenserne, og
hvad kan vi gøre ved den?
Jens Lehmann Rasmussen, økonom, Ph.d. og ekstern lektor ved CBS
13:40 -14:10 Global ulighed: Stormagtsrivalisering og grøn omstilling – vilkår og
muligheder for økonomisk og politisk lighed
Rune Møller Stahl, politisk økonom, Ph.d. og senioranalytiker hos Oxfam Danmark
14:10-14:30 Kaffepause
14:30 – 15.45 Debat
15.45 – 15.50 Afslutning
16:00 Generalforsamling i Netværk for Økonomisk Politisk Debat
Mødetid: Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 13:00 – 16:00
Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Oplysning om lokale følger
Deltagergebyr (kaffe og the): Medlemmer: 30 kr.
Ikke-medlemmer: 60 kr.
Betaling til NETØK’s konto i AL-Sydbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK
Tilmelding: jlpe@dtu.dk senest fredag den 16. oktober kl. 12.00