Kategoriarkiv: International økonomi

International økonomi, EU og globalisering

USA’s økonomi under Trumps anden præsidentperiode

Arrangement-tidligere, International økonomi

Debatmøde den 24. oktober 2025 kl. 13:00 – 16:00

Siden Donald Trump tiltrådte sin 2. præsidentperiode 20. januar 2025, har han gennemført en økonomisk politik, som i flere henseender er en radikaliseret version af hans politik fra 1. periode 2017 – 21. Det gælder hans ekspansive finanspolitik og en endnu ikke udfoldet pengepolitik. Hans importtoldpolitik er ikke helt ny i amerikansk politik, men dog ikke set siden verdensdepressionen i 1930’erne, og slet ikke i det omfang. Endelig er hans kryptovalutapolitik en nyskabelse som kan blive af endnu større betydning end de to førstnævnte politikformer.

Trumps toldpolitik har med rette været meget i mediernes søgelys siden han præsenterede en omfattende landeliste med toldsatser til ikrafttræden 2. april 2025. Men allerede i februar proklamerede han straftold mod vareimport fra Kina, Mexico og Canada. Siden er der indført differentierede toldsatser over for forskellige lande og varegrupper. Begrundelsen har været, at lande med stor nettoeksport til USA skal pålægges særlig høj told. Men lige så vigtigt synes det at være, at et land som Brasilien pålægges ekstra høje toldsatser, fordi det ikke har føjet sig for Trumps ikke-økonomiske krav som opgivelse af retssagen mod den tidligere brasilianske præsident Bolsonaros kupforsøg.

Den ekspansive økonomiske politik i finanspolitikken med store skattelettelser for de allerrigeste og fjernelse af velfærdsydelser for de fattigste og godt ind i middelklassen er mere i overensstemmelse med traditionel republikansk politik, der uvægerligt har ført til øgede underskud på trods af retorikken om balancerede budgetter. Trumps pengepolitik vil bryde med princippet om, at centralbanken, The Federal Reserve System (Fed), formelt er uafhængig men med ansvar for at afbalancere arbejdsløshed og inflation mod hinanden. Præsidentens ihærdige bestræbelser på at tvinge Fed til at sænke renten er uden for hans resort, men med magten over begge Kongressens kamre samt Højesteret tillader han sig at se bort fra lovgivning og tradition på området.

Lavrentepolitikken hænger sammen med ønsket om at styrke økonomien. Med hensyn til indflydelse på dollarkursen forventes et fald, der vil medvirke til at sænke importen og tiltrække investeringer og på den måde yderligere styrke amerikansk økonomi. Ja, måske derved i sidste ende styrke dollaren igen. Det er i hvert fald ikke hensigten, at USA skal miste sin reservedollarstatus.

Et tredje element i Trumps økonomiske politik består i en nyskabelse, nemlig et forsøg på at introducere kryptovalutasystemet som en del af det godkendte pengesystem. Kryptovalutaer er til forskel fra officielle penge kendetegnet ved ikke at være garanteret af staten. Kryptovalutaer udstedes af private aktører, og deres pris afhænger fundamentalt set af potentielle køberes forventning om fremtidig stigning eller fald. Der kan tjenes penge ved at oprette et selskab, der udsteder kryptovaluta, som folk vil købe i forventning om en spekulationsgevinst. Præsidentfamilien har ifølge medier siden Trumps tiltræden 20. januar 2025 tjent mindst 4 milliarder danske kroner på deres nyoprettede kryptovaluta selskaber.

Trump har imidlertid erklæret, at han påtænker at tilbyde ejerne af amerikanske statsobligationer, at de kan vælge at få udbetalt deres tilgodehavender, når statsobligationerne forfalder til indfrielse, ikke i dollars men i kryptovaluta. Med en statsgæld på knap 200.000 milliarder dollars, som løbende forfalder til indfrielse, vil der sandsynligvis være en del af disse statsobligationsejere, som tager imod tilbuddet om at få kryptovalutaer i stedet for dollars. Selv om der er adskillige tusinde kryptovalutaer, og det ikke er afklaret om forslaget kan realiseres og i givet fald hvilke/ hvilken kryptovaluta, der kan udbetales i, vil præsidentdynastiet sandsynligvis kunne høste store gevinster, hvis forslaget realiseres. Hvordan en sådan statslig brug af kryptovalutaer vil spille ind på almindelige priser og investeringer, er ikke klart.

Vore to oplægsholdere vil behandle hvad der sker i amerikansk økonomi i sammenhæng med Trumps økonomiske politik.

Dagens oplægsholdere er:

Frank Hvid Petersen har arbejdet mange år i den finansielle sektor. Han vil i offentligheden være kendt som bidragyder til emnet finansanalyse i Politiken. Hans seneste bidrag om USA er Amerikansk økonomi viser overraskende svaghedstegn .

Karen Helveg Petersen har en PhD i økonomi fra USA med speciale i international finans. Hun har i mange år arbejdet som rådgiver inden for udviklingsbistand, blandt andet i Den Interamerikanske Udviklingsbank i Washington, DC. Nu publicerer hun artikler om politisk økonomi, bl.a. om USA/Europa og monetære og finansielle forhold. Karen er medlem af NETØK’s bestyrelse.

Arrangementet foregår i Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Lokale meddeles til de tilmeldte senere.

Dagsorden:

13:00 – 13:40: Frank Hvid Petersen

13:40 – 13:55: kaffepause

13:55 – 14:35: Karen Helveg Petersen

14:40 – 16:00: Diskussion af de to oplæg

Tilmelding: senest mandag den 20. oktober 2025, kl. 12:00 på jlpe@dtu.dk

Betaling:

Senest den 20. oktober 2025

Medlemmer: kr. 50,00 på foreningens konto. Reg.nr. 5366, konto nr. 245829 eller MobilePay Butik 958863 NETØK

Ikke–medlemmer: kr. 100,00 på foreningens konto. Reg.nr. 5366, konto nr. 245829 eller MobilePay Butik 958863 NETØK

Share

EU’s konkurrenceevne

Arrangement-tidligere, Generelt, International økonomi, , , , , , ,

Torsdag den 22. maj 2025 kl. 13:00 – 16:00

Aalborg Universitet, A.C Meyers Vænge 15, København SV

Draghi-rapporten fra september 2024 har vakt opsigt ved sin bastante opsang til EU-landene om at opruste teknologisk og energimæssigt for at kunne stå sig i konkurrencen med USA og Kina.

I mødet om EU’s økonomiske fremtid vil vi søge at belyse:

  1. Deregulering står højt på EU’s agenda og vil uden tvivl blive gennemført gennem en række tiltag. Der er højrefløjsregeringer ved magten i langt de fleste EU-stater. Især i en situation, hvor der på lederplan er enighed om, at oprustningen vil kræve mange midler, kan man spørge, om det vil gå ud over arbejdstagerrettigheder, fagforeninger og velfærdsstaten? Draghi-rapporten fremhæver imidlertid også problemstillinger knyttet til den makroøkonomiske politik og EU’s lave investeringstakt. Det er langt fra givet, at sådanne problemer vil løses af en satsen på dereguleringer, og behovet for en mere offensiv makroøkonomisk politik er i øvrigt også blevet fremhævet af Draghi selv.
  2. Konkurrencen med USA og Kina for så vidt angår tech-industrien, særligt AI. Kan – og vil – EU stille noget op imod Meta, Google, Microsoft, Apple og Amazon eller endog udvikle bæredygtige alternativer, og hvad vil modsvaret være? Vil dereguleringen i sig selv modvirke EU’s handlefrihed?
  3. Der er på EU-plan og også i de fleste medlemsstater stor opbakning til stigende statsstøtte, både til militærindustrien, men også til den grønne omstilling inden for vedvarende energi og nye teknologier som Power-to-X og lagring af CO2. Det er klart, at de virksomheder, der støttes, er de største og mest kapitalstærke. Vil det føre til stigende kapitalkoncentration og yderligere monopoler og styrkelse af oligopoler?

Udvidet oplæg kan hentes her

Oplægsholdere:
Bengt-Åke Lundvall, professor emeritus Aalborg Universitet

Rasmus Egmont Foss, chefanalytiker Tænketanken Europa med fokus på tech og sundhed

Poyâ Pâkzâd, chefkonsulent, og Lasse Skou Lindstad, analytiker, Tænketanken Brundtland

Mødetid:       Torsdag den 22. maj 2025 kl. 13:00-16:00

Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
Seminarrum 2.1.009 Bygning A (Hovedbygningen)

Deltagergebyr (kaffe og kage): 50 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829, eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 20. maj kl. 11:00

Share

A New and Sustainable Fiscal Pact for the EU

Arrangement-tidligere, International økonomi, Økologi og omstilling

Friday June 2, 2023 12.00 – 16.00
Meeting (in English) at Aalborg University, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Copenhagen SV, room 2.1.042
Arranged by Netværk for Økonomisk Politisk Debat (NETØK)

Speakers: Niels Fuglsang, Danish Social Democrat and member of the Group of the Progressive Alliance of Socialists & Democrats (S&D) in the European Parliament. Nikolaj Villumsen, Danish member of the European Parliament, elected by the Red-Green Alliance (Enhedslisten) and member and vice chair of the Left Group in the European Parliament (GUE/NGL).
Jens Ladefoged Mortensen, Associate Professor in political science at Copenhagen University.
Sara Murawski, Policy advisor and researcher in international trade and investment, finance and
European integration at Sustainable Finance Lab or
Herman Beun, Associate at SFL, policy advisor and researcher in the field of EU policy and democracy.

Programme
(download pdf Netoek Meeting on A new and Sustainable Fiscal Pact for EU with more details)
12:00 – 12:10: Welcome, Karen Helveg Petersen, Netøk
12:10 – 12:40: The broader economic and political context of EU reform, Jens Ladefoged
Mortensen
12:40 – 13:10: View from The Left, Nikolaj Villumsen
13:00 – 13:40: Q&A of the two first presentations
13:40 – 14:00: Sandwich and coffee break
14:00 – 14:30: Political and economic possibilities for change, Niels Fuglsang
14:30 – 15:00: The progress and movements to change the SGP, Sara Murawski or Herman Beun
15:00 – 15:20: Coffee break
15:20 – 15:55: Q&A and panel discussion
15:55 -16:00 Closing remarks

Registration: Jørgen Lindgaard Pedersen, jlpe@dtu.dk, at the latest by May 29, 2023
Price: DKK 75 (covers lunch and refreshments, etc.)
Payment: Reg.nr.: 5366, Account.: 245829

Share

Er der en grænse for centralbankerne i økonomisk politik?

Arrangement-tidligere, International økonomi

Mandag den 28. november 2022, 15:00 – 17:00, Aalborg Universitet København
A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Seminar Room 2. 1. 043

Oplægsholdere:
Lektor cand.polit. Jakob Vestergaard, Ph.D. Roskilde Universitet og
chefanalytiker cand.polit. Jens Nærvig Pedersen, Den Danske Bank.

Jakob Vestergaard har for nylig udgivet ‘Monetary Policy for the Climate? A Money View Perspective on Green Central Banking’, Institute for New Economic Policy Working Paper No. 188 July 2nd, 2022. Jakob holder oplæg om, hvordan nationalbankernes pengepolitik kan anvendes til at fremme grøn
omstilling.

Jens Nærvig Pedersen beskæftiger sig med rente- og valutamarkedet og herunder centralbankerne. Han har som ansat i Danske Bank siden 2008 beskæftiget sig med de finansielle markeder under Finanskrisen, Gældskrisen, Coronakrisen og nu energikrisen. Jens vil diskutere, hvordan det påvirker de finansielle markeder, hvis centralbankerne begrænses til traditionel pengepolitik.

Arrangementet er gratis, men af hensyn til bestilling af kaffe m.v. skal der ske tilmelding til Jørgen Lindgaard Pedersen på jlpe@dtu.dk senest onsdag den 23.11. kl. 10:00.

Link til flere detaljer:

NETOK Er der en graense for centralbankerne i okonomisk politik. November 2022

Share