Kategoriarkiv: Dansk økonomi

Dansk økonomi og politik

Økonomiske modeller og polykrisen

Debatseminar d. 21. oktober 2024
kl. 12:30-15:30
, Aalborg Universitet Kbh SV

Indledere: Inge Røpke, Peter Birch Sørensen og Louison Cahen-Fourot

Det er efterhånden bredt accepteret, at menneskelige aktiviteter både skaber sociale
systemer med indbyggede potentielle kriser (byggende på bl.a. ulighed, finansiering
og geopolitik) og har problematisk indvirkning på miljøet, klimaet, biodiversiteten, na-
turens ressourcer og dermed selve økosystemerne. Konsekvenserne af, hvordan de
mange risici påvirker og forstærker hinanden, sammenfattes ofte i begrebet polykri-
sen, der udtrykker en stigende erkendelse af, at fremtiden tegnes og trues i et kom-
pliceret samspil mellem mange tendenser i dynamisk udvikling.
Samtidig har økonomiske tal, modeller og argumenter i stadig højere grad fået en af-
gørende plads i miljøpolitikken (som på andre politikområder), uden at det klargøres,
hvordan modellerne er kontekstafhængige i relation til de økonomiske strukturer,
samt hvilke værdier og grundlæggende samfundssyn argumenterne bygger på.
Oplæg og diskussion på mødet vil bidrage til afklaring af, i hvilket omfang økonomi-
ske modeller med inddragelse af økologiske aspekter kan bidrage til løsning af de
store kriser, samt hvor der stadig er afgørende problemer i modellerne.
Oplægsholdere:

Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet, cand.polit. Ph.D.
Peters forskning har i de senere år fokuseret på miljøøkonomi; klimaforandringer
og naturressourcer. Han er tidligere formand for Det Miljøkonomiske Råd, overvis-
mand og medlem af mange ekspertgrupper, senest regeringens arbejdsgruppe
for en Grøn Skattereform. Peter har stået i spidsen for udviklingen af den første
miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi, GrønREFORM.
se mere på: https://sites.google.com/view/peter-birch-soerensen/start

Louison Cahen-Fourot, lektor ved RUC, Ph.D. fra Sorbonne og master fra
CERDI i Frankrig.
Louisins forskning fokuserer på, hvordan den socioøkonomiske dynamik og den mil-
jømæssige dynamik hver for sig og gensidigt påvirker hinanden. Han er også til-
knyttet WU i Wien, Institut for Ecological Economics.
se mere på: https://forskning.ruc.dk/da/persons/lcahenfo

Inge Røpke, professor emerita ved Aalborg Universitet, cand.polit. Ph.D.
Inge har siden 1980’erne arbejdet med økologisk økonomi og blev i 2012 den før-
ste danske professor i faget. Hun har udgivet forskning og undervisningsmateria-
ler og modtaget internationale priser for sit virke.
se mere på: https://vbn.aau.dk/da/persons/ir

Mødet bliver afholdt på engelsk. Der kan stilles spørgsmål på dansk
Tid: kl. 12:30-15:30, mandag den 21. oktober 2024
Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
seminarrum 2.1.042, etage 1 i bygning A (hovedbygningen)
Deltagergebyr (kaffe og kage): 45 kr. Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes
Landsbank 5366-245829 eller via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK
Tilmelding: jlpe@dtu.dk senest torsdag den 17. oktober kl. 11:00

Share

Møde om skattepolitik

27. februar kl. 15:00-17:00
A.C.Meyers Vænge 15, Kbh. SV

Oplægsholdere:
Per Husted, medlem af skatteudvalget, Folketinget, Socialdemokratiet
Sigurd Agersnap, skatteordfører, næstformand i skatteudvalget, Folketinget, SF

SVM-regeringsgrundlaget fra 14. december 2022 havde to hovedløfter med hensyn til
skattegrundlaget:
1) 5 milliarder kr. i skattelettelser på personskatteområdet primært i form af øgede
beskæftigelsesfradrag. Ved skattereformen af den 19. december 2023 er beløbet
for skattelettelserne hævet til 10 milliarder kr.
2) en svækket progression i skatteskalaen med hævelse af progressionens begyndelse,
samt indførelse af en ny top-top skat fra 2,5 mio. kr.
Fra den foregående socialdemokratiske étpartiregering er lettelsen i bo- og gave-
bestemmelserne på 1 mia. kr. blevet opretholdt ved en sænkning af procentafgiften fra
15 til 10%. Hertil kommer ændringer i værdiansættelsen af virksomhedernes goodwill.
De fleste skøn på lettelsernes værdi ligger på omkring 1,4 milliarder kr.

Vi ønsker især en debat om følgende:
1) Hvorfor mener Socialdemokratiet, at svækkelsen af progressionen er god
socialdemokratisk politik, når den ikke har været det indtil nu?
2) Hvorfor skal de allerrigeste familier i Danmark ha’ styrket deres dynastiske
placering via en lettelse i bo- og gaveafgiftlovgivningen?
3) Hvorfor mener SF, at progressionen i personbeskatningen skal skærpes, når partiet
i flere sammenhænge er indgået i skatteforlig, der har haft den modsatte effekt?

Tid: kl. 15:00-17:00, tirsdag den 27. februar
Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
lokale 2. 1. 042.
Deltagelse er gratis, men forudsætter tilmelding: jlpe@dtu.dk senest fredag den 23. februar kl. 11:00 (af hensyn til bestilling af kaffe m.v.)

Share

Debatmøde 28. marts 2023: SVM-regeringens økonomiske politik – sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser

Tirsdag den 28. marts 2023, 14:00 – 16:30, Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, Seminar Room

Oplægsholdere: Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

SVM-regeringen er ifølge regeringspartierne selv et politisk arbejdsfællesskab, der med regeringsgrundlagets ord arbejder sammen om en stabil udvikling i dansk økonomi, hvor der er trygge rammer for danske familier og virksomheder. Og for en holdbar udvikling i velstand og velfærd.

SMV-regeringens nærmere definition af, hvad der skal forstås ved en sådan stabil udvikling i dansk økonomi, bygger ifølge regeringsgrundlaget på et samlet politisk kompromis om, hvilken balance af politiske mål, der skal nås inden for indbyrdes aftalte økonomiske restriktioner om strukturel beskæftigelse, råderum, skattestop og med hvilken samlet pakke af politisk økonomiske redskaber.
Regeringspartierne er ikke blot enige om en indbyrdes afstemt og afbalanceret helhed af politiske mål og ambitioner for det danske samfunds økonomiske, politiske og sociale udvikling. De tre partier har en indbyrdes aftale om, hvilke restriktioner man vil pålægge den økonomiske politik. Regeringsgrundlaget indeholder en nøje afstemt balance mellem partierne om, hvilken samlet pakke af politisk økonomiske redskaber der skal tages i anvendelse for at indfri de økonomiske mål inden for de valgte finanspolitiske rammer. De økonomiske mål skal f.eks. nås uden brug af ny skattefinansiering, men skal derimod nås gennem en nærmere defineret arbejdsudbudspolitik, hvori brug af økonomisk råderum til skattelettelser for henholdsvis personer med arbejdsindkomster og andre højindkomstgrupper skal indgå med en præcist defineret vægt. Den samlede pakke af politiske mål, herunder bl.a. skattelettelser og øget arbejdsudbud, skal ifølge regeringsgrundlaget nås ved, at flertalsregeringen gennemfører en række mere eller mindre præcist definerede tiltag inden for bl.a. beskæftigelse, skat, velfærd og klima.

Som del af en flertalsregering har de tre partier således bundet sig selv og hinanden til masten på en bestemt politisk-økonomisk helhed af aftalte politiske mål, økonomiske restriktioner og politisk-økonomiske redskaber. De tre partier har som flertalsregering bundet sig til hinanden uden nødvendigvis at forudsætte forudgående dialog og forhandlinger med andre partier, centrale interessenter eller berørte dele af samfundet.

Regeringspartierne anser den snævre gensidige politiske binding for en politisk nødvendighed i den økonomiske politik. Som den økonomiske politiks raison d’être. Som et argument for nødvendigheden af en flertalsregering for at kunne føre en hensigtsmæssig økonomisk politik. Ifølge regeringsprogrammet er det politisk nødvendigt for at få gennemført ’fremsynede politiske beslutninger’, som det ville være umuligt for nogen af partierne at få gennemført hver for sig.

De økonomiske og sociale konsekvenser af denne økonomiske politik og af dette argument for flertalsregeringen har endnu ikke materialiseret sig. Men det indebærer ikke, at de mulige konsekvenser ikke allerede nu både kan og bør analyseres og diskuteres:

Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser kan der under de nuværende økonomiske rammebetingelser forventes af en sådan økonomisk politik? Er regeringsprogrammets nøje aftalte mål for den økonomiske politik realistiske inden for de valgte økonomiske restriktioner og de valgte politiske og økonomiske redskaber?

Hvilke sociale konsekvenser vil SVM-regeringens økonomiske politik få for livsvilkår, levestandard og lighed hos forskellige dele af befolkningen i en tid med inflation og udsigt til fald i realløn, stigende renter, osv.? Hvem har udsigt til at opnå hvad, og hvem er udpeget til at skulle betale regningerne? Hvilke sociale og politiske reaktioner vil denne økonomiske politik (og måden at gennemføre politikken på) kunne afføde, og hvordan vil det påvirke de enkelte partier og deres relationer til deres respektive bagland?

Til at besvare og diskutere disse spørgsmål har vi inviteret:
Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet

Share

Debatmøde: Er vi i en ny boligboble?

Tid: Fredag den 3. september 2021 kl. 13:00 – 16:00

Sted: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, Lokale 2. 1. 043, Globegangen

Oplægsholdere: Hans Skifter Andersen, Aalborg Univ., Lars Andersen, AE-Rådet, og Rune Lund, Enhedslisten

Det diskuteres både politisk og i økonomkredse, om vi er havnet i en boligboble eller om prisstigningerne på boliger under corona-epidemien er et normalt svar på en unormal situation. I hvert fald er boligpriserne i 2020 og 2021 nærmest eksploderet i den velstående del af verden. I Danmark er huse steget med over 15% på landsplan fra maj 2020 til samme måned i 2021. Og ejerlejligheder med næsten 18% i samme periode. Læs videre Debatmøde: Er vi i en ny boligboble?

Share

Corona-krisen: hvor dybe lommer har staten?

Netøk holder seminar fredag, den 11. september 2020, kl. 13:00 – 16:00

Sted: FH, Islands Brygge 32D, 2300 København, lokale 5.02

Corona-krisen har stillet hidtil usete krav til de offentlige finanser i fredstid. Der har været bred enighed om hjælpepakkerne, men vandene deler sig med hensyn til hvilken finanspolitik, der skal føres post corona. Læs videre Corona-krisen: hvor dybe lommer har staten?

Share

Hvor globaliseret er dansk økonomi?

NETØK inviterer til en diskussion den 28. februar om, hvor stor en rolle de globaliserede aktører spiller i BNP, og hvilke links de har til andre danske virksomheder. Sker der et skridt opad i værdikæden i Danmark? Er der nye tegn på, at produktionen tages hjem i robotiseringens tidsalder, eller finder den teknologiske udvikling sted i de udenlandske produktionssteder? Hvad er effekten på arbejdsmarkedet, og hvilken rolle spiller finansmarkedet?
Vi har fået to fremragende eksperter til at svare på disse og andre spørgsmål: Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, og Jakob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet og medlem af De Økonomiske Råds formandskab.

Arrangementet finder sted fredag d. 28.2. kl. 13.00-15.30 på Aalborg Universitet Kbh., A.C.Meyers Vænge 15, 2450 Kbh. S, lokale 3.084

Program og tilmelding (pdf-fil downloades)

 

Share

Finansministerens blå regnemaskine. Offentligt møde, 19/9-2018

Offentligt møde:
Finansministerens blå regnemaskine
Tid: onsdag d. 19. september kl. 19.30-21.30
Sted: Literaturhaus, salen, Møllegade 7, 2200 København N.
Arrangører: Enhedslisten Region Hovedstaden. Enhedslistens Folketingsgruppe og Politiske Økonomiske Udvalg samt Solidaritet

Oplægsholdere:
Præsentation ved: Pelle Dragsted/Rune Lund. Finans- og økonomiordførere for Enhedslisten
Kommentar ved: Katarina Juselius. Professor i økonomi med speciale i økonomiske modeller og deres statistiske grundlag. Læs videre Finansministerens blå regnemaskine. Offentligt møde, 19/9-2018

Share

Dagpengereformen – endnu en sejr for økonomerne

Af Poul Thøis Madsen

Magthavende økonomer sætter gerne deres afgørende fingeraftryk på reformer – senest af dagpengesystemet. Det er derfor vigtigt for den demokratiske debat og journalisters spørgsmål til økonomerne at øge kendskabet til, hvordan moderne økonomer ’tænker’.

En vigtig del dagpengereformen er incitamenter. De antages at være af afgørende betydning for arbejdsudbuddet – dvs. hvor mange der ønsker at udbyde deres arbejdskraft. Udbuddet antages på længere sigt at skabe sin egen efterspørgsel og dermed for, hvor mange der rent faktisk er i beskæftigelse. Læs videre Dagpengereformen – endnu en sejr for økonomerne

Share