Kategoriarkiv: Dansk økonomi

Dansk økonomi og politik

Det økonomiske råderum

Arrangementer-kommende, Dansk økonomi, Generelt

Debatmøde om det økonomiske råderum
Tirsdag den 16. juni 2026 kl. 14.00 til 16.00

Begrebet det økonomiske råderum blev introduceret i den økonomisk politiske debat her i landet i 1980’erne. Initiativtagerne var økonomer i Finansministeriet. De ønskede at inspirere regering og folketing til at anerkende, at der er grænser for hvor mange af deres ideer eller ønsker, der kan realiseres med de forhåndenværende ressourcer primært af arbejdskraft og realkapital. Ministeriet fremstiller begrebet ved nedenstående figur:

Råderummet udgøres af forskellen mellem den højest mulige offentlige forbrugsvækst og en real nulvækst i det offentlige forbrug. Det højst mulige offentlige forbrug er bestemt ud fra et maksimalt underskud på de offentlige budgetter på ½ % (på det seneste justeret til 0,6 %) opgjort som det strukturelle eller konjunkturudjævnede underskud. Nulvæksten i det offentlige forbrug vil i en tilstand med en vækst i BNP logisk føre til en faldende offentlige sektor.

På den ene side er det mainstream økonomisk tankegang, at med et maksimalt offentligt underskud på ½ % og fastlæggelsen af den maksimale offentlige forbrugsvækst, er råderummet som vist i figuren oven for. På den anden side er dette råderum dybt politisk. Hvorfra kommer det tilsyneladende så jernhårde 1/2 % maksimale underskud på de offentlige budgetter? Svaret kommer selvfølgelig fra politikken, nærmere bestemt EU og nationale danske beslutninger. Det er lidt uklart formuleret i de officielle dokumenter, men det synes som om dette maksimale underskud er på vej til at blive forhøjet til 1 % med den politiske ændring i henseende til forsvarsudgifterne efter USA’s krav herom samt opfattelsen af Ruslands storpolitiske hensigter. Ændringen i retning af at acceptere et større underskud har endnu ikke medført en omfortolkning af real nulvækst i det offentlige forbrug. En sådan ny forståelse kunne f.eks. indeholde inddragelse af det demografiske træk, hvor der tages højde for en stigende andel af ældre borgere og mindre andele af de arbejdsdygtige aldersklasser samt børneandelen.

Det vil være relevant at se på hvad der har bidraget til væksten i råderummet den sidste halve snes år. Dette skal bidrage til en analyse af udviklingen fremover. Der er to faktorer, der har påvirket størrelsen af det økonomiske råderum, nærmere bestemt bidrager til dets vækst. Den første faktor er væksten i produktiviteten. Den anden faktor er væksten i beskæftigelsen.

Oplægsholdere:
Cand.polit. Gustav Elias Dahl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
https://www.ae.dk/oekonomiske-eksperter/gustav-elias-dahl
Seneste analyse om det økonomiske råderum er fra den 10. februar 2026 og kan ses her

Dr. Scient.Adm. Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet
https://forskning.ruc.dk/da/persons/jesper-b-jespersen/
Seneste indlæg i Politiken er genoptrykt i Kritisk Revy

Mødet afholdes på Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Lokale 2.3.124.

Deltagergebyr (kaffe og the): Medlemmer: 30 kr. – Ikke-medlemmer: 60 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding: jlpe@dtu.dk

Share

Formueskattens genindførelse?

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, , , , , ,

Debatmøde fredag den 17. april 2026 kl. 14.00 – 16.00

Danmark havde en regulær permanent formueskat i perioden 1903-97: Den blev indført, da Venstre overtog regeringsmagten i 1901 og blev afskaffet, da Socialdemokratiet i 1996 lavede Finanslov sammen med De Konservative, men uden Venstre.
Formueskat findes i dag i Spanien, Belgien, Schweiz og Norge. Den blev ophævet i Frankrig, da Macron kom til magten på de superriges støtte i 2017. Den blev fjernet i Tyskland i 1997.
Når debatten om formueskatten er dukket op i de senere år f.eks. i Frankrig og Norge skyldes det i Frankrigs tilfælde venstrefløjen og fagbevægelsens krav i striden om en pensionsreform, der vil stille lønmodtagere og især den egentlige arbejderklasse dårligere. I Norge satte højrefløjen emnet på dagsordenen ved valget til Stortinget i efteråret 2025. I de sidste par år har der været forsøg på at indføre internationale minimumssatser for formuebeskatning bl.a. i OECD og i G20-gruppen – sidstnævnte anført af Brasilien, med støtte fra en række kendte forskere (bl.a. Joseph E. Stiglitz) og baseret på et større forarbejde af den franske økonom Gabriel Zucman.

Vi har inviteret to eksperter på formueskatteområdet:

Mogens Lykketoft, finansminister i socialdemokratiske regeringer 1993-2000 og et stort antal andre vigtige poster nationalt og internationalt.

Saila Stausholm, postdoc, Institut for Organisation, CBS, har beskæftiget sig med beskatning i international sammenhæng. Omfattende videnskabelig publicering på skatteområdet herunder om de internationale sammenhænge. Medforfatter til kommentar i Politiken den 24.1.26 ”Forskere: Vi er nødt til at genindføre formueskat”.

Mere om baggrunden for mødet her.

Mødetid:       Fredag den 17. april 2026 kl. 14.00 – 16.00
Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Lokale 2.1.042

Deltagergebyr (kaffe og the):       Medlemmer: 30 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 60 kr.

Betaling til NETØK’s konto i AL Sydbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 14. april kl. 12.00

Share

Kommunalt demokrati – en politisk balancegang mellem lokalt selvstyre og statslig styring

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, , , , , ,

Debatmøde onsdag den 28. januar 2026, kl. 14:30 til 17:00

Hvilke politiske og økonomiske muligheder har de nyvalgte kommunalbestyrelser for at bidrage til et aktivt lokalt demokrati og fremme borgernes nære velfærd ud fra lokale politiske ønsker og sociale behov?
For at besvare det spørgsmål stiller dette arrangement i Netværk for Økonomisk Debat (NETØK) skarpt på kommunernes økonomiske muligheder og begrænsninger.

Jørgen Søndergaard, Senior Fellow ved tænketanken Kraka, vil beskæftige sig med følgende spørgsmål:
Hvilke rammer, muligheder og begrænsninger har det skabt for kommunalpolitikernes prioriteringer af, hvordan pengene skal fordeles mellem forskellige serviceområder?
Hvad har dette styringsregime betydet for kommunernes muligheder for at medvirke til et aktivt lokalt demokrati og herigennem tilpasse skat og service til de lokale behov og præferencer?
Er der større frihed mht. planlægning, miljø, kultur og sport? Hvordan er samarbejdsforholdene med regionerne?

Tidligere borgmester Tonni Hansen (SF) fra Langeland Kommune vil fortælle, hvordan det har været – og måske vil blive for de nyvalgte kommunalbestyrelser – at skulle balancere mellem påstået lokalt selvstyre og statslig styring.
Hvor er friheden størst, bedst og vigtigst?
Hvor bliver den statslige styring oplevet som en ubehageligt snærende spændetrøje, når kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om ydelserne, serviceudgifternes størrelse og deres fordeling på forskellige områder?
Og i hvilken grad bliver handlemulighederne påvirket af borgernes ønsker om at få det samme som i de øvrige kommuner, især et problem for kommuner med større sociale udgifter end andre.

Baggrunden for mødet beskrives her

Mødetid:       Onsdag den 28. januar 2026 kl. 14:30 – 17:00
Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Lokale 2.3.124

Deltagergebyr (kaffe og kage):                Medlemmer: 50 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 100 kr.

Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest mandag den 26. januar kl. 11:00

Share

Højere folkepensionsalder: Hvem vinder og hvem taber?

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, Generelt, , , , , ,

Møde torsdag den 13. marts 2025 kl. 15:00
Aalborg Universitet, A.C Meyers Vænge 15, København SV

Velfærdsaftalen fra 2006, der har betydet stadigt højere folkepensionsalder, er ofte blevet kaldt kronjuvelen i dansk økonomisk politik. Men hvor meget ved vi egentlig om denne kronjuvel:

  • Hvem har vundet hvor meget ved forhøjet folkepensionsalder? Hvor meget har velfærdsaftalen givet os bedre råd til at udvikle velfærden uden skattestigninger, som forligspartierne bag aftalen håbede på i 2006?
  • Hvem har betalt regningen? Hvem har tabt ved højere pensionsalder? Hvilke sociale grupper har tabt og taber mest?

Hvad siger den økonomisk forskning om disse to spørgsmål?

Uligheder i tilbagetrækning
Der er en strukturel ulighed i tilbagetrækning blandt faggrupper på det danske arbejdsmarked. Fx får en SOSU-assistent 12x oftere tilkendt førtidspension end sin lægekollega, og akademikere har i gennemsnit to år længere på pension end ufaglærte. Hvad ligger bag denne ulighed, og hvilke konsekvenser medfører det i sidste ende for pensionsøkonomien? Med Velfærdsforliget som den danske kronjuvel hvad skal der til for at sikre mere social retfærdighed, så det danske pensionssystem også i fremtiden kan bryste sig af at være et af verdens bedste?

Oplægsholder: Torsten Fels, administrerende direktør i pensionsselskabet PenSam

Samfundsøkonomisk gevinst
Hvad siger den økonomiske forskning om, hvor meget mere økonomisk råderum (den maksimale vækst i det offentlige forbrug ved overholdelse af det gældende politiske budgetmål), der er kommet ud af at forhøje folkepensionsalderen? Hvad siger forskningen om fremtidens ændringer af arbejdsmarkedsadfærd hos forskellige seniorgrupper som følge af højere folkepensionsalder? Hvilken rolle spiller ændringer helbredstilstand, pensionsopsparinger, formuer og arv? helbredstilstand, arv, køn, mv.?

Oplægsholder: Niels Lynggaard Hansen, direktør i Det Økonomiske Råds sekretariat

Mødetid: Torsdag den 13. marts 2025 kl. 15:00 

Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, 2.1.042, etage 1 i Bygning A (Hovedbygningen)

Deltagergebyr (kaffe og kage): 25 kr. Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK senest mandag den 10. marts kl. 10:00

Tilmelding: jlpe@dtu.dk jlpe@dtu.dk senest mandag den 10. marts kl. 11:00

Share

Økonomiske modeller og polykrisen

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, Generelt, Økologi og omstilling

Debatseminar d. 21. oktober 2024
kl. 12:30-15:30, Aalborg Universitet Kbh SV

Indledere: Inge Røpke, Peter Birch Sørensen og Louison Cahen-Fourot

Det er efterhånden bredt accepteret, at menneskelige aktiviteter både skaber sociale
systemer med indbyggede potentielle kriser (byggende på bl.a. ulighed, finansiering
og geopolitik) og har problematisk indvirkning på miljøet, klimaet, biodiversiteten, na-
turens ressourcer og dermed selve økosystemerne. Konsekvenserne af, hvordan de
mange risici påvirker og forstærker hinanden, sammenfattes ofte i begrebet polykri-
sen, der udtrykker en stigende erkendelse af, at fremtiden tegnes og trues i et kom-
pliceret samspil mellem mange tendenser i dynamisk udvikling.
Samtidig har økonomiske tal, modeller og argumenter i stadig højere grad fået en af-
gørende plads i miljøpolitikken (som på andre politikområder), uden at det klargøres,
hvordan modellerne er kontekstafhængige i relation til de økonomiske strukturer,
samt hvilke værdier og grundlæggende samfundssyn argumenterne bygger på.
Oplæg og diskussion på mødet vil bidrage til afklaring af, i hvilket omfang økonomi-
ske modeller med inddragelse af økologiske aspekter kan bidrage til løsning af de
store kriser, samt hvor der stadig er afgørende problemer i modellerne.
Oplægsholdere:

Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet, cand.polit. Ph.D.
Peters forskning har i de senere år fokuseret på miljøøkonomi; klimaforandringer
og naturressourcer. Han er tidligere formand for Det Miljøkonomiske Råd, overvis-
mand og medlem af mange ekspertgrupper, senest regeringens arbejdsgruppe
for en Grøn Skattereform. Peter har stået i spidsen for udviklingen af den første
miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi, GrønREFORM.
se mere på: https://sites.google.com/view/peter-birch-soerensen/start

Louison Cahen-Fourot, lektor ved RUC, Ph.D. fra Sorbonne og master fra
CERDI i Frankrig.
Louisons forskning fokuserer på, hvordan den socioøkonomiske dynamik og den mil-
jømæssige dynamik hver for sig og gensidigt påvirker hinanden. Han er også til-
knyttet WU i Wien, Institut for Ecological Economics.
se mere på: https://forskning.ruc.dk/da/persons/lcahenfo

Inge Røpke, professor emerita ved Aalborg Universitet, cand.polit. Ph.D.
Inge har siden 1980’erne arbejdet med økologisk økonomi og blev i 2012 den før-
ste danske professor i faget. Hun har udgivet forskning og undervisningsmateria-
ler og modtaget internationale priser for sit virke.
se mere på: https://vbn.aau.dk/da/persons/ir

Mødet bliver afholdt på engelsk. Der kan stilles spørgsmål på dansk
Tid: kl. 12:30-15:30, mandag den 21. oktober 2024
Mødested: Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
seminarrum 2.1.042, etage 1 i bygning A (hovedbygningen)
Deltagergebyr (kaffe og kage): 45 kr. Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes
Landsbank 5366-245829 eller via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK
Tilmelding: jlpe@dtu.dk senest torsdag den 17. oktober kl. 11:00

Share