Tirsdag den 28. marts 2023, 14:00 – 16:30, Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, Seminar Room
Oplægsholdere: Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
SVM-regeringen er ifølge regeringspartierne selv et politisk arbejdsfællesskab, der med regeringsgrundlagets ord arbejder sammen om en stabil udvikling i dansk økonomi, hvor der er trygge rammer for danske familier og virksomheder. Og for en holdbar udvikling i velstand og velfærd.
SMV-regeringens nærmere definition af, hvad der skal forstås ved en sådan stabil udvikling i dansk økonomi, bygger ifølge regeringsgrundlaget på et samlet politisk kompromis om, hvilken balance af politiske mål, der skal nås inden for indbyrdes aftalte økonomiske restriktioner om strukturel beskæftigelse, råderum, skattestop og med hvilken samlet pakke af politisk økonomiske redskaber.
Regeringspartierne er ikke blot enige om en indbyrdes afstemt og afbalanceret helhed af politiske mål og ambitioner for det danske samfunds økonomiske, politiske og sociale udvikling. De tre partier har en indbyrdes aftale om, hvilke restriktioner man vil pålægge den økonomiske politik. Regeringsgrundlaget indeholder en nøje afstemt balance mellem partierne om, hvilken samlet pakke af politisk økonomiske redskaber der skal tages i anvendelse for at indfri de økonomiske mål inden for de valgte finanspolitiske rammer. De økonomiske mål skal f.eks. nås uden brug af ny skattefinansiering, men skal derimod nås gennem en nærmere defineret arbejdsudbudspolitik, hvori brug af økonomisk råderum til skattelettelser for henholdsvis personer med arbejdsindkomster og andre højindkomstgrupper skal indgå med en præcist defineret vægt. Den samlede pakke af politiske mål, herunder bl.a. skattelettelser og øget arbejdsudbud, skal ifølge regeringsgrundlaget nås ved, at flertalsregeringen gennemfører en række mere eller mindre præcist definerede tiltag inden for bl.a. beskæftigelse, skat, velfærd og klima.
Som del af en flertalsregering har de tre partier således bundet sig selv og hinanden til masten på en bestemt politisk-økonomisk helhed af aftalte politiske mål, økonomiske restriktioner og politisk-økonomiske redskaber. De tre partier har som flertalsregering bundet sig til hinanden uden nødvendigvis at forudsætte forudgående dialog og forhandlinger med andre partier, centrale interessenter eller berørte dele af samfundet.
Regeringspartierne anser den snævre gensidige politiske binding for en politisk nødvendighed i den økonomiske politik. Som den økonomiske politiks raison d’être. Som et argument for nødvendigheden af en flertalsregering for at kunne føre en hensigtsmæssig økonomisk politik. Ifølge regeringsprogrammet er det politisk nødvendigt for at få gennemført ’fremsynede politiske beslutninger’, som det ville være umuligt for nogen af partierne at få gennemført hver for sig.
De økonomiske og sociale konsekvenser af denne økonomiske politik og af dette argument for flertalsregeringen har endnu ikke materialiseret sig. Men det indebærer ikke, at de mulige konsekvenser ikke allerede nu både kan og bør analyseres og diskuteres:
• Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser kan der under de nuværende økonomiske rammebetingelser forventes af en sådan økonomisk politik? Er regeringsprogrammets nøje aftalte mål for den økonomiske politik realistiske inden for de valgte økonomiske restriktioner og de valgte politiske og økonomiske redskaber?
• Hvilke sociale konsekvenser vil SVM-regeringens økonomiske politik få for livsvilkår, levestandard og lighed hos forskellige dele af befolkningen i en tid med inflation og udsigt til fald i realløn, stigende renter, osv.? Hvem har udsigt til at opnå hvad, og hvem er udpeget til at skulle betale regningerne? Hvilke sociale og politiske reaktioner vil denne økonomiske politik (og måden at gennemføre politikken på) kunne afføde, og hvordan vil det påvirke de enkelte partier og deres relationer til deres respektive bagland?
Til at besvare og diskutere disse spørgsmål har vi inviteret:
• Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
• Flemming Ibsen, professor emeritus ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet
