Det økonomiske råderum

Arrangementer-kommende, Dansk økonomi, Generelt

Debatmøde om det økonomiske råderum
Tirsdag den 16. juni 2026 kl. 14.00 til 16.00

Begrebet det økonomiske råderum blev introduceret i den økonomisk politiske debat her i landet i 1980’erne. Initiativtagerne var økonomer i Finansministeriet. De ønskede at inspirere regering og folketing til at anerkende, at der er grænser for hvor mange af deres ideer eller ønsker, der kan realiseres med de forhåndenværende ressourcer primært af arbejdskraft og realkapital. Ministeriet fremstiller begrebet ved nedenstående figur:

Råderummet udgøres af forskellen mellem den højest mulige offentlige forbrugsvækst og en real nulvækst i det offentlige forbrug. Det højst mulige offentlige forbrug er bestemt ud fra et maksimalt underskud på de offentlige budgetter på ½ % (på det seneste justeret til 0,6 %) opgjort som det strukturelle eller konjunkturudjævnede underskud. Nulvæksten i det offentlige forbrug vil i en tilstand med en vækst i BNP logisk føre til en faldende offentlige sektor.

På den ene side er det mainstream økonomisk tankegang, at med et maksimalt offentligt underskud på ½ % og fastlæggelsen af den maksimale offentlige forbrugsvækst, er råderummet som vist i figuren oven for. På den anden side er dette råderum dybt politisk. Hvorfra kommer det tilsyneladende så jernhårde 1/2 % maksimale underskud på de offentlige budgetter? Svaret kommer selvfølgelig fra politikken, nærmere bestemt EU og nationale danske beslutninger. Det er lidt uklart formuleret i de officielle dokumenter, men det synes som om dette maksimale underskud er på vej til at blive forhøjet til 1 % med den politiske ændring i henseende til forsvarsudgifterne efter USA’s krav herom samt opfattelsen af Ruslands storpolitiske hensigter. Ændringen i retning af at acceptere et større underskud har endnu ikke medført en omfortolkning af real nulvækst i det offentlige forbrug. En sådan ny forståelse kunne f.eks. indeholde inddragelse af det demografiske træk, hvor der tages højde for en stigende andel af ældre borgere og mindre andele af de arbejdsdygtige aldersklasser samt børneandelen.

Det vil være relevant at se på hvad der har bidraget til væksten i råderummet den sidste halve snes år. Dette skal bidrage til en analyse af udviklingen fremover. Der er to faktorer, der har påvirket størrelsen af det økonomiske råderum, nærmere bestemt bidrager til dets vækst. Den første faktor er væksten i produktiviteten. Den anden faktor er væksten i beskæftigelsen.

Oplægsholdere:
Cand.polit. Gustav Elias Dahl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
https://www.ae.dk/oekonomiske-eksperter/gustav-elias-dahl
Seneste analyse om det økonomiske råderum er fra den 10. februar 2026 og kan ses her

Dr. Scient.Adm. Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet
https://forskning.ruc.dk/da/persons/jesper-b-jespersen/
Seneste indlæg i Politiken er genoptrykt i Kritisk Revy

Mødet afholdes på Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Lokale 2.3.124.

Deltagergebyr (kaffe og the): Medlemmer: 30 kr. – Ikke-medlemmer: 60 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding: jlpe@dtu.dk

Formueskattens genindførelse?

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, , , , , ,

Debatmøde fredag den 17. april 2026 kl. 14.00 – 16.00

Danmark havde en regulær permanent formueskat i perioden 1903-97: Den blev indført, da Venstre overtog regeringsmagten i 1901 og blev afskaffet, da Socialdemokratiet i 1996 lavede Finanslov sammen med De Konservative, men uden Venstre.
Formueskat findes i dag i Spanien, Belgien, Schweiz og Norge. Den blev ophævet i Frankrig, da Macron kom til magten på de superriges støtte i 2017. Den blev fjernet i Tyskland i 1997.
Når debatten om formueskatten er dukket op i de senere år f.eks. i Frankrig og Norge skyldes det i Frankrigs tilfælde venstrefløjen og fagbevægelsens krav i striden om en pensionsreform, der vil stille lønmodtagere og især den egentlige arbejderklasse dårligere. I Norge satte højrefløjen emnet på dagsordenen ved valget til Stortinget i efteråret 2025. I de sidste par år har der været forsøg på at indføre internationale minimumssatser for formuebeskatning bl.a. i OECD og i G20-gruppen – sidstnævnte anført af Brasilien, med støtte fra en række kendte forskere (bl.a. Joseph E. Stiglitz) og baseret på et større forarbejde af den franske økonom Gabriel Zucman.

Vi har inviteret to eksperter på formueskatteområdet:

Mogens Lykketoft, finansminister i socialdemokratiske regeringer 1993-2000 og et stort antal andre vigtige poster nationalt og internationalt.

Saila Stausholm, postdoc, Institut for Organisation, CBS, har beskæftiget sig med beskatning i international sammenhæng. Omfattende videnskabelig publicering på skatteområdet herunder om de internationale sammenhænge. Medforfatter til kommentar i Politiken den 24.1.26 ”Forskere: Vi er nødt til at genindføre formueskat”.

Mere om baggrunden for mødet her.

Mødetid:       Fredag den 17. april 2026 kl. 14.00 – 16.00
Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Lokale 2.1.042

Deltagergebyr (kaffe og the):       Medlemmer: 30 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 60 kr.

Betaling til NETØK’s konto i AL Sydbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 14. april kl. 12.00

Kommunalt demokrati – en politisk balancegang mellem lokalt selvstyre og statslig styring

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, , , , , ,

Debatmøde onsdag den 28. januar 2026, kl. 14:30 til 17:00

Hvilke politiske og økonomiske muligheder har de nyvalgte kommunalbestyrelser for at bidrage til et aktivt lokalt demokrati og fremme borgernes nære velfærd ud fra lokale politiske ønsker og sociale behov?
For at besvare det spørgsmål stiller dette arrangement i Netværk for Økonomisk Debat (NETØK) skarpt på kommunernes økonomiske muligheder og begrænsninger.

Jørgen Søndergaard, Senior Fellow ved tænketanken Kraka, vil beskæftige sig med følgende spørgsmål:
Hvilke rammer, muligheder og begrænsninger har det skabt for kommunalpolitikernes prioriteringer af, hvordan pengene skal fordeles mellem forskellige serviceområder?
Hvad har dette styringsregime betydet for kommunernes muligheder for at medvirke til et aktivt lokalt demokrati og herigennem tilpasse skat og service til de lokale behov og præferencer?
Er der større frihed mht. planlægning, miljø, kultur og sport? Hvordan er samarbejdsforholdene med regionerne?

Tidligere borgmester Tonni Hansen (SF) fra Langeland Kommune vil fortælle, hvordan det har været – og måske vil blive for de nyvalgte kommunalbestyrelser – at skulle balancere mellem påstået lokalt selvstyre og statslig styring.
Hvor er friheden størst, bedst og vigtigst?
Hvor bliver den statslige styring oplevet som en ubehageligt snærende spændetrøje, når kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om ydelserne, serviceudgifternes størrelse og deres fordeling på forskellige områder?
Og i hvilken grad bliver handlemulighederne påvirket af borgernes ønsker om at få det samme som i de øvrige kommuner, især et problem for kommuner med større sociale udgifter end andre.

Baggrunden for mødet beskrives her

Mødetid:       Onsdag den 28. januar 2026 kl. 14:30 – 17:00
Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Lokale 2.3.124

Deltagergebyr (kaffe og kage):                Medlemmer: 50 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 100 kr.

Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest mandag den 26. januar kl. 11:00

USA’s økonomi under Trumps anden præsidentperiode

Arrangement-tidligere, International økonomi

Debatmøde den 24. oktober 2025 kl. 13:00 – 16:00

Siden Donald Trump tiltrådte sin 2. præsidentperiode 20. januar 2025, har han gennemført en økonomisk politik, som i flere henseender er en radikaliseret version af hans politik fra 1. periode 2017 – 21. Det gælder hans ekspansive finanspolitik og en endnu ikke udfoldet pengepolitik. Hans importtoldpolitik er ikke helt ny i amerikansk politik, men dog ikke set siden verdensdepressionen i 1930’erne, og slet ikke i det omfang. Endelig er hans kryptovalutapolitik en nyskabelse som kan blive af endnu større betydning end de to førstnævnte politikformer.

Trumps toldpolitik har med rette været meget i mediernes søgelys siden han præsenterede en omfattende landeliste med toldsatser til ikrafttræden 2. april 2025. Men allerede i februar proklamerede han straftold mod vareimport fra Kina, Mexico og Canada. Siden er der indført differentierede toldsatser over for forskellige lande og varegrupper. Begrundelsen har været, at lande med stor nettoeksport til USA skal pålægges særlig høj told. Men lige så vigtigt synes det at være, at et land som Brasilien pålægges ekstra høje toldsatser, fordi det ikke har føjet sig for Trumps ikke-økonomiske krav som opgivelse af retssagen mod den tidligere brasilianske præsident Bolsonaros kupforsøg.

Den ekspansive økonomiske politik i finanspolitikken med store skattelettelser for de allerrigeste og fjernelse af velfærdsydelser for de fattigste og godt ind i middelklassen er mere i overensstemmelse med traditionel republikansk politik, der uvægerligt har ført til øgede underskud på trods af retorikken om balancerede budgetter. Trumps pengepolitik vil bryde med princippet om, at centralbanken, The Federal Reserve System (Fed), formelt er uafhængig men med ansvar for at afbalancere arbejdsløshed og inflation mod hinanden. Præsidentens ihærdige bestræbelser på at tvinge Fed til at sænke renten er uden for hans resort, men med magten over begge Kongressens kamre samt Højesteret tillader han sig at se bort fra lovgivning og tradition på området.

Lavrentepolitikken hænger sammen med ønsket om at styrke økonomien. Med hensyn til indflydelse på dollarkursen forventes et fald, der vil medvirke til at sænke importen og tiltrække investeringer og på den måde yderligere styrke amerikansk økonomi. Ja, måske derved i sidste ende styrke dollaren igen. Det er i hvert fald ikke hensigten, at USA skal miste sin reservedollarstatus.

Et tredje element i Trumps økonomiske politik består i en nyskabelse, nemlig et forsøg på at introducere kryptovalutasystemet som en del af det godkendte pengesystem. Kryptovalutaer er til forskel fra officielle penge kendetegnet ved ikke at være garanteret af staten. Kryptovalutaer udstedes af private aktører, og deres pris afhænger fundamentalt set af potentielle køberes forventning om fremtidig stigning eller fald. Der kan tjenes penge ved at oprette et selskab, der udsteder kryptovaluta, som folk vil købe i forventning om en spekulationsgevinst. Præsidentfamilien har ifølge medier siden Trumps tiltræden 20. januar 2025 tjent mindst 4 milliarder danske kroner på deres nyoprettede kryptovaluta selskaber.

Trump har imidlertid erklæret, at han påtænker at tilbyde ejerne af amerikanske statsobligationer, at de kan vælge at få udbetalt deres tilgodehavender, når statsobligationerne forfalder til indfrielse, ikke i dollars men i kryptovaluta. Med en statsgæld på knap 200.000 milliarder dollars, som løbende forfalder til indfrielse, vil der sandsynligvis være en del af disse statsobligationsejere, som tager imod tilbuddet om at få kryptovalutaer i stedet for dollars. Selv om der er adskillige tusinde kryptovalutaer, og det ikke er afklaret om forslaget kan realiseres og i givet fald hvilke/ hvilken kryptovaluta, der kan udbetales i, vil præsidentdynastiet sandsynligvis kunne høste store gevinster, hvis forslaget realiseres. Hvordan en sådan statslig brug af kryptovalutaer vil spille ind på almindelige priser og investeringer, er ikke klart.

Vore to oplægsholdere vil behandle hvad der sker i amerikansk økonomi i sammenhæng med Trumps økonomiske politik.

Dagens oplægsholdere er:

Frank Hvid Petersen har arbejdet mange år i den finansielle sektor. Han vil i offentligheden være kendt som bidragyder til emnet finansanalyse i Politiken. Hans seneste bidrag om USA er Amerikansk økonomi viser overraskende svaghedstegn .

Karen Helveg Petersen har en PhD i økonomi fra USA med speciale i international finans. Hun har i mange år arbejdet som rådgiver inden for udviklingsbistand, blandt andet i Den Interamerikanske Udviklingsbank i Washington, DC. Nu publicerer hun artikler om politisk økonomi, bl.a. om USA/Europa og monetære og finansielle forhold. Karen er medlem af NETØK’s bestyrelse.

Arrangementet foregår i Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Lokale meddeles til de tilmeldte senere.

Dagsorden:

13:00 – 13:40: Frank Hvid Petersen

13:40 – 13:55: kaffepause

13:55 – 14:35: Karen Helveg Petersen

14:40 – 16:00: Diskussion af de to oplæg

Tilmelding: senest mandag den 20. oktober 2025, kl. 12:00 på jlpe@dtu.dk

Betaling:

Senest den 20. oktober 2025

Medlemmer: kr. 50,00 på foreningens konto. Reg.nr. 5366, konto nr. 245829 eller MobilePay Butik 958863 NETØK

Ikke–medlemmer: kr. 100,00 på foreningens konto. Reg.nr. 5366, konto nr. 245829 eller MobilePay Butik 958863 NETØK

EU’s konkurrenceevne

Arrangement-tidligere, Generelt, International økonomi, , , , , , ,

Torsdag den 22. maj 2025 kl. 13:00 – 16:00

Aalborg Universitet, A.C Meyers Vænge 15, København SV

Draghi-rapporten fra september 2024 har vakt opsigt ved sin bastante opsang til EU-landene om at opruste teknologisk og energimæssigt for at kunne stå sig i konkurrencen med USA og Kina.

I mødet om EU’s økonomiske fremtid vil vi søge at belyse:

  1. Deregulering står højt på EU’s agenda og vil uden tvivl blive gennemført gennem en række tiltag. Der er højrefløjsregeringer ved magten i langt de fleste EU-stater. Især i en situation, hvor der på lederplan er enighed om, at oprustningen vil kræve mange midler, kan man spørge, om det vil gå ud over arbejdstagerrettigheder, fagforeninger og velfærdsstaten? Draghi-rapporten fremhæver imidlertid også problemstillinger knyttet til den makroøkonomiske politik og EU’s lave investeringstakt. Det er langt fra givet, at sådanne problemer vil løses af en satsen på dereguleringer, og behovet for en mere offensiv makroøkonomisk politik er i øvrigt også blevet fremhævet af Draghi selv.
  2. Konkurrencen med USA og Kina for så vidt angår tech-industrien, særligt AI. Kan – og vil – EU stille noget op imod Meta, Google, Microsoft, Apple og Amazon eller endog udvikle bæredygtige alternativer, og hvad vil modsvaret være? Vil dereguleringen i sig selv modvirke EU’s handlefrihed?
  3. Der er på EU-plan og også i de fleste medlemsstater stor opbakning til stigende statsstøtte, både til militærindustrien, men også til den grønne omstilling inden for vedvarende energi og nye teknologier som Power-to-X og lagring af CO2. Det er klart, at de virksomheder, der støttes, er de største og mest kapitalstærke. Vil det føre til stigende kapitalkoncentration og yderligere monopoler og styrkelse af oligopoler?

Udvidet oplæg kan hentes her

Oplægsholdere:
Bengt-Åke Lundvall, professor emeritus Aalborg Universitet

Rasmus Egmont Foss, chefanalytiker Tænketanken Europa med fokus på tech og sundhed

Poyâ Pâkzâd, chefkonsulent, og Lasse Skou Lindstad, analytiker, Tænketanken Brundtland

Mødetid:       Torsdag den 22. maj 2025 kl. 13:00-16:00

Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV,
Seminarrum 2.1.009 Bygning A (Hovedbygningen)

Deltagergebyr (kaffe og kage): 50 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829, eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 20. maj kl. 11:00