Global ulighed, migration og klimakrise – Når problemerne hænger sammen, gør løsningerne det også

Arrangement-tidligere, Generalforsamling, Generelt, International økonomi, Økologi og omstilling, ,

NETØK afholder konference om global ulighed, migration og klimakrise
tirsdag den 20. oktober kl. 13:00 til 16:00

Selv om bl.a. Kina og Indien har høj vækst, er den globale ulighed stadig enorm. Selv om den indre ulighed i de fleste store lande er stigende, er den globale ulighed fortsat endnu større end uligheden i alle enkelte lande bortset fra ganske få (Sydafrika + nogle golfstater). Derfor er den globale ulighed en diskussion værd.

Den globale ulighed har stor betydning for alle, såvel mennesker i nord som syd. Tænk blot på den internationale migration, der er tæt forbundet med den globale ulighed. Der er her tale om et fænomen, som i de rige lande i stigende grad dagligt opleves som et politisk, socialt og økonomisk problem, der vækker hidsig debat og splitter befolkningen både internt i landene og landenes indbyrdes. Den globale ulighed og en deraf betinget international migration skaber grundlag for både modstand mod indvandring og mod bistand til u-lande anført af USA, men fulgt op af europæiske lande, herunder også Danmark.

Den globale økonomiske ulighed spiller sammen med hvem der rammes af hårdest af konsekvenserne af klimakrisen. De rigeste lande, der har bidraget mest til klimakrisen, rammes typisk ikke hårdest, mens de lande, der rammes hårdest, har ofte de mindste økonomiske muligheder for effektiv klimahandling. Klimakrisen og global ulighed er tæt forbundne problemer, hvor der er brug for – og mulighed for – at sammentænke løsninger. Global ulighed har også betydning for geopolitikken: Hvilke lande har større eller mindre økonomisk vækst, og hvilken betydning har det for landenes indbyrdes styrkeforhold i en tid, hvor de stærkes magt får endnu større betydning i verdenspolitikken?

Program
13:00 – 13:10                Kort præsentation af konferencens tema og program

13:10 – 13:40                Global ulighed: Hvorfor er den så stor, hvad er konsekvenserne, og
hvad kan vi gøre ved den?
Jens Lehmann Rasmussen, økonom, Ph.d. og ekstern lektor ved CBS

13:40 -14:10                 Global ulighed: Stormagtsrivalisering og grøn omstilling – vilkår og
muligheder for økonomisk og politisk lighed
Rune Møller Stahl, politisk økonom, Ph.d. og senioranalytiker hos Oxfam Danmark

14:10-14:30                  Kaffepause

14:30 – 15.45                Debat

15.45 – 15.50                Afslutning

16:00                             Generalforsamling i Netværk for Økonomisk Politisk Debat

Mødetid:       Tirsdag den 20. oktober 2026 kl. 13:00 – 16:00

Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Oplysning om lokale følger

Deltagergebyr (kaffe og the):                  Medlemmer: 30 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 60 kr.

Betaling til NETØK’s konto i AL-Sydbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest fredag den 16. oktober kl. 12.00

Det økonomiske råderum

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, Generelt

Debatmøde om det økonomiske råderum
Tirsdag den 16. juni 2026 kl. 14.00 til 16.00

Begrebet det økonomiske råderum blev introduceret i den økonomisk politiske debat her i landet i 1980’erne. Initiativtagerne var økonomer i Finansministeriet. De ønskede at inspirere regering og folketing til at anerkende, at der er grænser for hvor mange af deres ideer eller ønsker, der kan realiseres med de forhåndenværende ressourcer primært af arbejdskraft og realkapital. Ministeriet fremstiller begrebet ved nedenstående figur:

Råderummet udgøres af forskellen mellem den højest mulige offentlige forbrugsvækst og en real nulvækst i det offentlige forbrug. Det højst mulige offentlige forbrug er bestemt ud fra et maksimalt underskud på de offentlige budgetter på ½ % (på det seneste justeret til 0,6 %) opgjort som det strukturelle eller konjunkturudjævnede underskud. Nulvæksten i det offentlige forbrug vil i en tilstand med en vækst i BNP logisk føre til en faldende offentlige sektor.

På den ene side er det mainstream økonomisk tankegang, at med et maksimalt offentligt underskud på ½ % og fastlæggelsen af den maksimale offentlige forbrugsvækst, er råderummet som vist i figuren oven for. På den anden side er dette råderum dybt politisk. Hvorfra kommer det tilsyneladende så jernhårde 1/2 % maksimale underskud på de offentlige budgetter? Svaret kommer selvfølgelig fra politikken, nærmere bestemt EU og nationale danske beslutninger. Det er lidt uklart formuleret i de officielle dokumenter, men det synes som om dette maksimale underskud er på vej til at blive forhøjet til 1 % med den politiske ændring i henseende til forsvarsudgifterne efter USA’s krav herom samt opfattelsen af Ruslands storpolitiske hensigter. Ændringen i retning af at acceptere et større underskud har endnu ikke medført en omfortolkning af real nulvækst i det offentlige forbrug. En sådan ny forståelse kunne f.eks. indeholde inddragelse af det demografiske træk, hvor der tages højde for en stigende andel af ældre borgere og mindre andele af de arbejdsdygtige aldersklasser samt børneandelen.

Det vil være relevant at se på hvad der har bidraget til væksten i råderummet den sidste halve snes år. Dette skal bidrage til en analyse af udviklingen fremover. Der er to faktorer, der har påvirket størrelsen af det økonomiske råderum, nærmere bestemt bidrager til dets vækst. Den første faktor er væksten i produktiviteten. Den anden faktor er væksten i beskæftigelsen.

Oplægsholdere:
Cand.polit. Gustav Elias Dahl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
https://www.ae.dk/oekonomiske-eksperter/gustav-elias-dahl
Seneste analyse om det økonomiske råderum er fra den 10. februar 2026 og kan ses her

Dr. Scient.Adm. Jesper Jespersen, professor emeritus, Roskilde Universitet
https://forskning.ruc.dk/da/persons/jesper-b-jespersen/
Seneste indlæg i Politiken er genoptrykt i Kritisk Revy

Mødet afholdes på Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Lokale 2.3.124.

Deltagergebyr (kaffe og the): Medlemmer: 30 kr. – Ikke-medlemmer: 60 kr.
Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding: jlpe@dtu.dk

Formueskattens genindførelse?

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, , , , , ,

Debatmøde fredag den 17. april 2026 kl. 14.00 – 16.00

Danmark havde en regulær permanent formueskat i perioden 1903-97: Den blev indført, da Venstre overtog regeringsmagten i 1901 og blev afskaffet, da Socialdemokratiet i 1996 lavede Finanslov sammen med De Konservative, men uden Venstre.
Formueskat findes i dag i Spanien, Belgien, Schweiz og Norge. Den blev ophævet i Frankrig, da Macron kom til magten på de superriges støtte i 2017. Den blev fjernet i Tyskland i 1997.
Når debatten om formueskatten er dukket op i de senere år f.eks. i Frankrig og Norge skyldes det i Frankrigs tilfælde venstrefløjen og fagbevægelsens krav i striden om en pensionsreform, der vil stille lønmodtagere og især den egentlige arbejderklasse dårligere. I Norge satte højrefløjen emnet på dagsordenen ved valget til Stortinget i efteråret 2025. I de sidste par år har der været forsøg på at indføre internationale minimumssatser for formuebeskatning bl.a. i OECD og i G20-gruppen – sidstnævnte anført af Brasilien, med støtte fra en række kendte forskere (bl.a. Joseph E. Stiglitz) og baseret på et større forarbejde af den franske økonom Gabriel Zucman.

Vi har inviteret to eksperter på formueskatteområdet:

Mogens Lykketoft, finansminister i socialdemokratiske regeringer 1993-2000 og et stort antal andre vigtige poster nationalt og internationalt.

Saila Stausholm, postdoc, Institut for Organisation, CBS, har beskæftiget sig med beskatning i international sammenhæng. Omfattende videnskabelig publicering på skatteområdet herunder om de internationale sammenhænge. Medforfatter til kommentar i Politiken den 24.1.26 ”Forskere: Vi er nødt til at genindføre formueskat”.

Mere om baggrunden for mødet her.

Mødetid:       Fredag den 17. april 2026 kl. 14.00 – 16.00
Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.
Lokale 2.1.042

Deltagergebyr (kaffe og the):       Medlemmer: 30 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 60 kr.

Betaling til NETØK’s konto i AL Sydbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest tirsdag den 14. april kl. 12.00

Kommunalt demokrati – en politisk balancegang mellem lokalt selvstyre og statslig styring

Arrangement-tidligere, Dansk økonomi, , , , , ,

Debatmøde onsdag den 28. januar 2026, kl. 14:30 til 17:00

Hvilke politiske og økonomiske muligheder har de nyvalgte kommunalbestyrelser for at bidrage til et aktivt lokalt demokrati og fremme borgernes nære velfærd ud fra lokale politiske ønsker og sociale behov?
For at besvare det spørgsmål stiller dette arrangement i Netværk for Økonomisk Debat (NETØK) skarpt på kommunernes økonomiske muligheder og begrænsninger.

Jørgen Søndergaard, Senior Fellow ved tænketanken Kraka, vil beskæftige sig med følgende spørgsmål:
Hvilke rammer, muligheder og begrænsninger har det skabt for kommunalpolitikernes prioriteringer af, hvordan pengene skal fordeles mellem forskellige serviceområder?
Hvad har dette styringsregime betydet for kommunernes muligheder for at medvirke til et aktivt lokalt demokrati og herigennem tilpasse skat og service til de lokale behov og præferencer?
Er der større frihed mht. planlægning, miljø, kultur og sport? Hvordan er samarbejdsforholdene med regionerne?

Tidligere borgmester Tonni Hansen (SF) fra Langeland Kommune vil fortælle, hvordan det har været – og måske vil blive for de nyvalgte kommunalbestyrelser – at skulle balancere mellem påstået lokalt selvstyre og statslig styring.
Hvor er friheden størst, bedst og vigtigst?
Hvor bliver den statslige styring oplevet som en ubehageligt snærende spændetrøje, når kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om ydelserne, serviceudgifternes størrelse og deres fordeling på forskellige områder?
Og i hvilken grad bliver handlemulighederne påvirket af borgernes ønsker om at få det samme som i de øvrige kommuner, især et problem for kommuner med større sociale udgifter end andre.

Baggrunden for mødet beskrives her

Mødetid:       Onsdag den 28. januar 2026 kl. 14:30 – 17:00
Mødested:     Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. Lokale 2.3.124

Deltagergebyr (kaffe og kage):                Medlemmer: 50 kr.
                                                                 Ikke-medlemmer: 100 kr.

Betaling til NETØK’s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 – NETØK

Tilmelding:   jlpe@dtu.dk senest mandag den 26. januar kl. 11:00