I efteråret 2014 kan kandidatstuderende m.fl. læse økologisk økonomi som master course (MSc) på Aalborg Universitets københavnsafdeling. Alle med en bachelorgrad kan søge om en af de 30 pladser på holdet.
Opråb fra økonomistuderende
INTERNATIONAL STUDENT INITIATIVE FOR PLURALIST ECONOMICS (ISIPE) har i dagbladet Politiken den 5. maj et opråb, som begynder med disse ord:
DET ER ikke kun verdensøkonomien, der er i krise. Det er også økonomiundervisningen, og det har konsekvenser uden for universiteternes vægge. Undervisningen former den næste generation af beslutningstageres forståelsesramme og dermed det samfund, vi lever i. Vi, 36 foreninger af økonomistuderende fra 19 lande, mener, at det er tid til at genoverveje den måde, økonomi bliver undervist på. Vi er utilfredse med den indsnævring af studieordningerne, der har fundet sted i løbet af de seneste årtier.
Netøk-seminar: Debat om lærebøger og pensum
Netøks seminar den 2. maj
Professor Peter Norman Sørensen, Økonomisk Institut på Københavns Universitet, beskrev undervisningen og lærebøgerne i Mikroøkonomi på polit-studiet, om de overvejelser der ligger bag fagstruktur og pensum, og om hvem der har indflydelse på studiets indhold. Se slides som pdf.
Pluralisme i økonomiundervisningen
“It is terrible that students these days are taught there is only one flavor of ice cream, when there are 9 or 10 different ones”, siger i et interview forfatteren til ’23 Things they don’t tell you about Capitalism’, økonomen Ha-Joon Chang. “At least, let them taste them all, and if they conclude that neoclassical is the best, then so be it. But you have to at least tell them that there are all other kinds of theories. Otherwise, it’s like North Korea. They’re not told that there are other types of society because the information is blocked.”
Den traditionelle krisemedicin har mistet sin effekt
Af Jørgen Lindgaard Pedersen
Store anlægsprojekter har traditionelt været gode til at sætte gang i den økonomiske aktivitet og trække økonomien ud af kriser. Men i dag udføres stadig flere arbejder af udenlandske selskaber og udenlandsk arbejdskraft, der trækker fortjeneste og lønninger ud af landet. Det svækker kriselindringen i Danmark
Læs videre Den traditionelle krisemedicin har mistet sin effekt
Flere vil have mere pluralisme
2013 bød på flere nye foreninger og initiativer til mere pluralisme i den økonomiske debat og til kritik af økonomisk dogmatisme.
Studerende på Aarhus Universitet har stiftet Det Samfundsøkonomiske Selskab (DSS). Formålsparagraffen lyder: to create a space for economic students at Aarhus University to meet more pluralism in economic theories and methods, and to promote reflexion on the effects of these on society.
Økonomistuderende skal have nyt verdensbillede
Af Jesper Jespersen*
I Storbritannien lægger selveste landets finansministerium og dele af den finansielle sektor op til en revision af pensum på landets økonomiuddannelser. Man er træt af økonomer, der nok kan regne, men ikke forstår økonomiske krisers årsager og konsekvenser
Handelstraktat EU-USA
Af Nils Enrum*
Den planlagte traktat mellem EU og USA vil gavne dele af erhvervslivet, men de økonomiske gevinster til folket kan med sikkerhed siges at være ekstremt usikre og relativt små
I bogen The Future beskriver forhenværende vicepræsident Al Gore, hvordan big business i USA har smadret demokratiet. Lobbyisterne flokkes ikke længere om de folkevalgte for at fremme en sag. De sidder med ved bordet og skriver paragrafferne selv. Eller afleverer en usb-nøgle med den rigtige tekst.
Kriseforlængende politik
Den politik som herhjemme har været ført i kølvandet på den økonomiske krise har gjort krisen værre og længere. Sådan lød en af konklusionerne på Netøks seminar d. 18. oktober om den aktuelle krise. I teksten nedenfor er der links til oplægsholdernes slides.
Vejen til omstilling går via skatter og afgifter
Af Nils Enrum*
– Med henvisning til konkurrenceevnen løber regeringen den forkerte vej: Væk fra de skatte- og afgiftsinstrumenter, som kræves til en omstilling til en bæredygtig økonomi
Skatteforskrækkelsen griber om sig herhjemme. Skattepolitik er blevet til skattelettelsespolitik: Topskatten mindskes, planlagte afgifter fortrydes og aflyses, og skattetrykket falder generelt. Oftest begrundes skatteforskrækkelsen med hensynet til danske virksomheders internationale konkurrenceevne, som ser ud til at have en enorm skræmmeeffekt.