I takt med at krisen trækker ud, forstærkes kravet om, at pensum må ændres på økonomistudiet, så det både afspejler og kan forklare, hvorfor samfundsøkonomisk ubalance synes at være blevet normaltilstanden. Tålmodigheden er i hvert fald ved at været sluppet op i Storbritannien. Her var selve finansministeriet i London vært for en konference med overskriften »Undervisning i økonomi – burde den ikke afspejle udviklingen gennem de seneste årtier?«
Krisen har eksponeret det problem, der langsomt har vokset sig større: at afstanden mellem teori og virkelighed er blevet for stor i undervisningen. Det har aftagerne af kandidater fra økonomistudiet i stigende grad svært ved at acceptere. Veletablerede offentlige institutioner som det britiske finansministerium og Bank of England oplever således problemer med at rekruttere kandidater med en tilstrækkelig bred viden om og forståelse af samfundsøkonomiske krisers årsag og konsekvenser.
Undervisningen kan ikke fortsat benytte lærebøger, hvis indhold stort set har været det samme igennem de seneste tre årtier, uanset at landet i dag gennemlever den hidtil længste krise i efterkrigstiden. Økonomistudiet har i årtier fremstået som en tvilling til ingeniørstudiet med et mekanisk fokus på optimering af den økonomiske vækst bestemt af udbuddet af arbejdskraft og fysisk kapital.
I oplægget til mødet i finansministeriet var en repræsentant fra universitetsverdenen ligefrem citeret for følgende udtalelse: »Vore studerende kan med stor teknisk indsigt løse konkrete økonomiske problemer; men når det kommer til forståelsen af overordnede problemstillinger, er deres ræsonnementer på niveau med dem, man kan forvente at høre fra taxachauffører – eller endog ringere.«
Dette og lignende udsagn lå bag oplægget til mødet, der konkluderede, at »det pensum, som anvendes på økonomistudier, er delvist forældet og til tider direkte fejlagtigt«. Så der var unægteligt varmet godt op til en livlig diskussion.
Ifølge professor Victoria Chick, London University, var der på mødet bred enighed om, at standardpensum på økonomistudierne er nødlidende, ikke mindst når det gælder forståelsen af finanskrisens årsager og konsekvenser. Her trænger pensum til en opdatering – det går simpelthen ikke fortsat at benytte et teorigrundlag, hvori det antages, at penge og kredit ikke har indflydelse på den mere langsigtede samfundsøkonomiske udvikling.
Konservativ mainstream
Men enigheden blandt deltagerne endte her; for mainstream-økonomerne, der også dominerer i finansministeriet, mente, at det måtte være tilstrækkeligt med inddragelse af nogle af de nyere tendenser, der foruden kreditgivning også burde omfatte globalisering og adfærdsteori.
En så begrænset revision af studiets struktur blev dog kraftigt imødegået af de deltagende studerende fra blandt andetuniversiteterne i Manchester og Cambridge og London School of Economics samt af adskillige universitetsansatte med rødder i det heterodokse økonommiljø. Her er synspunktet, at økonomistudiets problemer i mindst lige så høj grad bunder i det snævre fagudbud og den hidtidige ensretning af det benyttede teorigrundlag. Hvis man kun bliver undervist i én teori, er det svært at forholde sig kritisk til den; for så er der jo ikke noget alternativ.
Hvis fagudbuddet i stedet omfattede en bredere vifte af teorier, metoder og deres institutionelle forankring, ville de studerende opnå noget af den viden, som aftagerne efterspørger. Fag, der behandler forskellige teorier samt deres metodiske, sociale og historiske forankring, blev derfor efterlyst.
Der efterlyses således en ændring af økonomistudiet fra helt overvejende at være domineret af fag, hvor hovedvægten lægges på anvendelsen af matematik, til at være et fagudbud, hvor mennesker og sociale relationer er i centrum. De økonomistuderende skal lære, at menneskelig adfærd kun i begrænset omfang kan sættes på formler. At der er vigtige samfundsmæssige forhold, som simpelthen ikke kan komme med i regnemodellerne. At økonomi er en samfundsvidenskab, ikke en eksakt videnskab, og at undervisningen i teori og metode derfor bør være pluralistisk og fagligt bredspektret.
Spændende er det, om denne diskussion af et fornyet pensum på økonomistudiet også vil sprede sig til det danske universitetsmiljø og Finansministerium. Man kunne håbe.
*Jesper Jespersen er professor på Roskilde Universitet
I forbindelse med afskaffelsen af fattigdomsydelserne til indvandrere fremgik det af folketingsbesvarelser fra Finansministeriet, at det ville føre til et fald i udbuddet af arbejdskraft.
Det forhold, at de højere ydelser ville medføre, at de pågældende indvandrere i højere grad ville kunne involvere sig i samfundet og dermed også komme tættere på arbejdsmarkedet, indgik ikke i Finansministeriets regnemodel.