Af Jesper Jespersen
Dansk økonomi går i slæbegear, og sandheden er, at vi skal helt til Sydeuropa for at finde en tilsvarende langstrakt lavkonjunktur. Alt peger på, at lande med en selvstændig valuta og valutakurs har klaret sig markant bedre.
Danmarks offentlige sektor halter efter den offentlige sektor i andre EU- og OECD-lande
Omprioriteringsbidraget vil ramme kernevelfærden i kommunerne og medføre, at det offentlige forbrug vil falde yderligere. Det har det gjort siden 2010. Den skrappe styring af kommunernes økonomi med regnskabssanktionen har fået Danmark til at halte bagefter i forhold til andre EU-lande
Af Lisbeth Baastrup Burgaard, Mette Langager og Andy Andresen, FTF
Størrelsen og væksten i det offentlige forbrug spillede en central rolle i den seneste folketingsvalgkamp og finanslovsforhandlinger for 2016. Venstre ønskede nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020, Socialdemokraterne og de Radikale lagde op til en vækst på 0,6 pct., mens Dansk Folkeparti toppede med et krav om forbrugsvækst på 0,8 pct. Regeringens finanslovsudspil i september lagde sig tæt op af Venstres meldinger om nulvækst med en stigning på 0,1 pct. i det offentlige forbrug i 2016. Læs videre Danmarks offentlige sektor halter efter den offentlige sektor i andre EU- og OECD-lande
Hvorfor så meget gæld og arbejdsløshed i Europa?
På Netøks fyraftensseminar mandag den 30. november analyserede professor Christen Sørensen, cheføkonom Ulrik Bie og professor Jesper Jespersen EU-landenes økonomi i hver sit debatoplæg. De tre sæt dias/slides kan hentes her.
Dagpengereformen – endnu en sejr for økonomerne
Af Poul Thøis Madsen
Magthavende økonomer sætter gerne deres afgørende fingeraftryk på reformer – senest af dagpengesystemet. Det er derfor vigtigt for den demokratiske debat og journalisters spørgsmål til økonomerne at øge kendskabet til, hvordan moderne økonomer ’tænker’.
En vigtig del dagpengereformen er incitamenter. De antages at være af afgørende betydning for arbejdsudbuddet – dvs. hvor mange der ønsker at udbyde deres arbejdskraft. Udbuddet antages på længere sigt at skabe sin egen efterspørgsel og dermed for, hvor mange der rent faktisk er i beskæftigelse. Læs videre Dagpengereformen – endnu en sejr for økonomerne
Netøk-Seminar: Klima og økonomi
På Netøks seminar den 2. oktober debatterede godt fyrre deltagere klimaproblemerne i et økonomisk perspektiv med oplægsholderne, Jens Hesselbjerg Christensen (DMI), Peter Birch Sørensen (formand for Klimarådet), Jørgen Henningsen (Eur. Policy Centre), Poul Schou (DØRS), Emil Urhammer (AAU) og Martin Lidegaard (MF, fhv. minister).
Slides fra oplægsholderne findes ved klik på deres navne.
Kongetallet styrer – hvem styrer kongetallet?
Det strukturelle underskud styrer finanspolitikken og udgør et kongetal for økonomisk politik. Hvis underskuddet ser for stort ud, kan politikerne ikke øge velfærden eller give skattelettelser. Der er stor forskel – selv på kort sigt – om det strukturelle underskud beregnes af vismændene i DØR eller af Finansministeriet. Faktisk ca. 8 mia. kr. i 2015. Det er problematisk, hvis Finansministeriet regnemaskiner bruges politisk, og at de konsekvent har undervurderet den offentlige økonomi og overdrevet underskuddene.
Af Andy Andresen. Lisbeth Baastrup Burgaard og Mette Langager
Læs videre Kongetallet styrer – hvem styrer kongetallet?
Rapport fra konference om pluralisme i økonomi
Af Nils Enrum
103 nye papers eller afhandlinger blev præsenteret for endnu flere økonomer og sociologer på 1st Vienna Conference on Pluralism in Economics, som fandt sted den 10.-12. april 2015 på Wiens Wirtschaftsuniversität (WU).
Konferencens arrangør var det wienerske Netværk for Pluralistisk Økonomi (Gesellschaft Plurale Ökonomik Wien), hvoraf mange er forskere, kandidater og studerende med tilknytning til masteruddannelserne Sozioökonomie og Socio-Ecological Economics and Policy, som er WU’s to spændende bud på pluralistiske økonomi-uddannelser. Læs videre Rapport fra konference om pluralisme i økonomi
Den for ’stærke’ krone
af Jesper Jespersen
Når det gælder valutakurspolitik er mit råd altid til de studerende: lyt ikke til politikerne, thi de vil af gode grunde benægte enhver ændring, indtil beslutningen herom er blevet truffet. Studer i stedet lærebøgerne og se på de historiske erfaringer.
Brug for nye regnemodeller
Finansministeriet udelukker vigtige faktorer i de regnemodeller, som lægger linjen for den økonomiske politik i Danmark
Af Mette Langager, Lisbeth Baastrup og Andy Andresen, økonomer hhv. udviklingschef i FTF
Når politikerne i Danmark beslutter, hvilken økonomisk politik, der skal føres, udgør beregningsmodeller fra Finansministeriet et vigtigt grundlag. Modellerne viser bl.a., hvilken effekt det har på jobskabelse og vækst, at staten skruer på forskellige knapper, eksempelvis sænker skatten eller iværksætter reformer. På den måde har modellerne direkte betydning for, hvilke knapper i den økonomiske politik, politikerne beslutter at dreje på.
Hvad kan finanspolitikken?
På Netøks seminar i København den 23. januar lagde Niels Kærgård (KU), Lars Haagen Pedersen (Finansmin.), John Smidt (DØRS) og Erik Bjørsted (AE) op til debat om finanspolitikkens mål og midler.
John Smidts slides: Finanspolitisk_vagthund_JSM
Eriks Bjørsteds slides: Sparepolitikken kort- og langsigtede konsekvenser for EU