{"id":839,"date":"2016-06-20T13:58:39","date_gmt":"2016-06-20T11:58:39","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=839"},"modified":"2016-08-30T14:18:11","modified_gmt":"2016-08-30T12:18:11","slug":"brexit-nerverne-er-paa-hoejkant","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=839","title":{"rendered":"Brexit \u2013 nerverne er p\u00e5 h\u00f8jkant"},"content":{"rendered":"

Kronik i Jyllandsposten, fredag den 17. juni 2016<\/em>
\nProfessor Jesper Jespersen, Roskilde Universitet.<\/em><\/p>\n

Der bides negle i stort set alle st\u00f8rre danske virksomheder her i dagene op til den britiske folkeafstemning, hvor den frie adgang til det britiske marked er p\u00e5 dagsordenen.<\/p>\n

Enhver ansvarlig virksomhedsleder m\u00e5 derfor sp\u00f8rge sig selv, hvorledes kan det v\u00e6re kommet dertil, at EU’s n\u00e6stst\u00f8rste \u00f8konomi seri\u00f8st overvejer at forlade den europ\u00e6iske union?Og dern\u00e6st hvordan det kan undg\u00e5s, at uanset udfaldet af den britiske afstemning, s\u00e5 vil denne tendens til opsplitning af EU forts\u00e6tte. Det n\u00e6ste land p\u00e5 en s\u00e5dan splittelses-liste kunne let blive Frankrig med Marine Le Pen som pr\u00e6sident i 2017 eller mere sandsynligt i 2022. Men tendensen til folkelig modstand var ogs\u00e5 \u00e5benbar ved det \u00f8strigske pr\u00e6sidentvalg. Det ulmer i Polen og Ungarn. For slet ikke at tale om det forg\u00e6ldede Sydeuropa.<\/p>\n

Hvordan er det kommet s\u00e5 vidt, at Europa-begejstringen fra 1990erne n\u00e6rmest har vendt sig til sin mods\u00e6tning? I perioden efter murens fald og udvidelsen af EU mod \u00f8st f\u00f8rte EU-Kommissionen og en fastt\u00f8mret fransk-tysk alliance sig frem som om et gr\u00e6nsel\u00f8st samarbejde var den eneste vej frem for de europ\u00e6iske nationer. Det kunne ikke g\u00e5 for st\u00e6rkt med at skabe \u00e9t f\u00e6lles marked for varer, kapital og arbejdskraft bundet sammen af \u00e9n f\u00e6lles valuta.<\/p>\n

Det var markedskr\u00e6fterne og den frie konkurrence, der skulle v\u00e6re murbr\u00e6kker for den europ\u00e6iske integration, der s\u00e5 efterf\u00f8lgende kunne f\u00f8lges op af et stadigt t\u00e6ttere politisk samarbejde og f\u00f8deral beslutningstagning. N\u00e5r f\u00f8rst folkene havde v\u00e6nnet sig til den f\u00e6lles valuta og markederne var integrerede, s\u00e5 ville fordelene langt overstige omkostningerne ved at afgive sin \u00f8konomiske suver\u00e6nitet.<\/p>\n

Heri tog EU-begejstrede politikere, embedsm\u00e6nd og analytikere fejl. De sociale omkostninger ved den hurtige \u00f8konomiske integration viste sig at v\u00e6re langt st\u00f8rre end antaget da Maastricht-traktaten blev forhandlet p\u00e5 plads i 1991. Allerede den gang var der folkelige r\u00f8ster, der advarede; men de blev overh\u00f8rt bort set fra i Storbritannien og Danmark. Anderledes gik det med forslaget til den europ\u00e6iske traktatsforfatning. Da den kom til afstemning i 2005 i Frankrig og efterf\u00f8lgende i Holland, faldt den med et brag. Skriften p\u00e5 v\u00e6ggen kunne afl\u00e6ses: den folkelige opbakning til yderlig europ\u00e6isk integration var opbrugt.<\/p>\n

Da finanskrisen ramte EU i 2008 blev utilstr\u00e6kkeligheden i EU-traktaten afsl\u00f8ret. Det regels\u00e6t der var vedtaget omkring styring af penge- og finanspolitik satte den europ\u00e6iske \u00f8konomi i st\u00e5 \u2013 i mods\u00e6tning til bl.a. USA. V\u00e6rst gik det ud over euro-zonen, hvor g\u00e6ldskrisen udviklede sig til en \u00f8konomisk katastrofe. Der var ingen gensidig solidaritet. Hvert land blev bedt om at feje for egen d\u00f8r \u2013 hvilket un\u00e6gtelig er vanskeligt, n\u00e5r kosten er kn\u00e6kket. Men tyskerne og EU-kommissionen var ub\u00f8jelige. Ikke \u00e9n eneste af de euro, som de sydeurop\u00e6iske lande havde l\u00e5nt af EUsystemet til at indfri deres g\u00e6ld til de tyske og franske banker, blev eftergivet.<\/p>\n

Arbejdsl\u00f8sheden og fattigdommen eksploderede i Sydeuropa, og kritikken af tyskerne og EU-kommissionen og de p\u00e5tvungne sparekrav voksede. Og den vil ikke blive mindre efter de nye resultater fra IMFs forskningsafdeling slap ud. De viser, at sparepolitikken entydigt har bidraget til at tr\u00e6kke krisen i langdrag. Men ogs\u00e5 i Nordeuropa er kritikken mod det gr\u00e6nsel\u00f8se Europa stigende, endnog i Tyskland med den laveste arbejdsl\u00f8shed er modstanden i fremmarch.<\/p>\n

Vi er s\u00e5ledes ikke vidner til et isoleret britisk f\u00e6nomen. Det m\u00e5 derfor v\u00e6re naturligt at sp\u00f8rge, hvad g\u00f8r EU-kommissionen, ministerr\u00e5det for at bremse denne stigende folkelige modstand og dermed tendensen til, at EU falder fra hinanden?<\/p>\n

Svaret er: stort set ingenting. Kritikken m\u00f8des med en blanding af hovedrysten og undren: Hvorfor kan ‘folkene’ ikke indse, at det er til deres f\u00e6lles bedste at fjerne gr\u00e6nserne og lade markedskr\u00e6fterne dominere den \u00f8konomiske udvikling? Som den tidligere formand for EU-kommissionen udtalte, mens euro-krisen eskalerede: ‘det er ikke euro’en, der er noget galt med; men medlemslandenes politik’.<\/p>\n

De forslag som de fem EU-pr\u00e6sidenter fremlagde i 2015 indebar alle en yderlig centralisering af euro-landenes budgetter. De skal koordineres, som det hedder i retorikken. Men i praksis er det de sociale budgetter og dern\u00e6st det offentlige forbrug, der skal holdes i kort snor. Argumentet er, at nedsk\u00e6ringer skal sikre landene mod, at en ny g\u00e6ldskrise opst\u00e5r i fremtiden; men forslagene vil have den konsekvens, at de g\u00e6ldsplagede lande forbliver i det \u00f8konomiske sl\u00e6bespor, hvorved den nuv\u00e6rende g\u00e6ldskrise forl\u00e6nges yderligere af frygt for, at en ny skal opst\u00e5. Ligesom frygten for fornyet inflation gjorde, at den europ\u00e6iske centralbank blev p\u00e5lagt s\u00e5 stramme regler, at EU i dag oplever en deflationskrise.<\/p>\n

Bruxelles storladne Europa-visioner er s\u00e5ledes ikke umiddelbart forenelige med erhvervslivets interesser. De eksportorienterede virksomheder har tv\u00e6rtimod brug for \u00f8konomisk og politisk stabilitet, s\u00e5 de europ\u00e6iske markeder ikke pludselig lukkes. Ligesom virksomhedsrelaterede investeringer i udlandet skal kunne foretages uhindret med adgang til et velfungerende europ\u00e6isk kapitalmarked. Derimod er det mindre afg\u00f8rende, om virksomhederne benytter en f\u00e6lles valuta; for oprigtigt talt s\u00e5 er det ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at regne om fra danske kroner til euro eller til andre valutaer, selvom kursen svinger. Virksomheder har heller ikke brug for at kunne spekulere i de mange ofte sv\u00e6rt gennemskuelige l\u00e5nekonstruktioner, som bankerne i dag tilbyder.<\/p>\n

Derimod tror jeg, at der er et dybf\u00f8lt \u00f8nske i erhvervslivet om at f\u00e5 etableret en ensartet beskatning, som ikke mindst lukker mulighederne for legal skatteunddragelse, der om noget undergraver intensionen om at skabe lige konkurrencevilk\u00e5r. Men jeg skal blankt erkende, at jeg er kommet i tvivl, om EU-systemet overhovedet er i stand til at p\u00e5tage sig den opgave at sikre en effektiv erhvervsbeskatning. For efter det kom frem, hvorledes den nuv\u00e6rende formand for EU-kommissionen Jean Claude Juncker, da han var statsminister i Luxemburg, tilb\u00f8d europ\u00e6iske virksomheder i andre EU-lande skattebesparelser ved at flytte til Luxemburg, da fik min tiltro til EU-systemet et kn\u00e6k.<\/p>\n

Brexit-afstemningen skal s\u00e5ledes ses som Storbritanniens reaktion p\u00e5 en alt for centralistisk Bruxelles-politik, der har m\u00f8dt stigende folkelig modstand. En politik, der er udviklet af en elite p\u00e5 bonede gulve, der ser europ\u00e6isk integration som et ubetinget gode, og som giver \u00e5benbare \u00f8konomiske fordele \u2013 i teorien. Nogen l\u00e6sere husker sikkert den danske debat op til \u00d8MU-afstemningen i 2000, hvor \u00f8konomerne stod i k\u00f8 for at forklare, hvorledes den f\u00e6lles valuta var en sikring mod \u00f8konomisk ustabilitet. Uanset, at de \u00f8konomiske beregninger viste sig at v\u00e6re helt forkerte, betragtes euro’en fortsat af den politiske elite som en fordel for landet. Tilsvarende har Bruxelles-eliten kun hovedrysten til overs for David Cameron, uanset om det bliver et ja eller nej til EU den 23. juni.<\/p>\n

Heri ligger den egentlige usikkerhed for det europ\u00e6iske samarbejde, at Bruxelles ikke vil l\u00e6se skriften p\u00e5 v\u00e6ggen. Konsekvensen af Brexit-afstemningen burde tv\u00e6rtimod uanset udfaldet blive en revurdering af den europ\u00e6iske centralisme: hvilke af de eksisterende EU-direktiver og forordninger er egentlig n\u00f8dvendige for, at det indre marked forbliver \u00e5bent, stabilt og trov\u00e6rdigt?<\/p>\n

Det kunne blive en ny og konstruktiv start p\u00e5 det n\u00f8dvendige EU-samarbejde.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kronik i Jyllandsposten, fredag den 17. juni 2016 Professor Jesper Jespersen, Roskilde Universitet. Der bides negle i stort set alle st\u00f8rre danske virksomheder her i dagene op til den britiske folkeafstemning, hvor den frie adgang til det britiske marked er p\u00e5 dagsordenen. Enhver ansvarlig virksomhedsleder m\u00e5 derfor sp\u00f8rge sig selv, hvorledes kan det v\u00e6re kommet … L\u00e6s videre Brexit \u2013 nerverne er p\u00e5 h\u00f8jkant<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-839","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/839","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=839"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/839\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":840,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/839\/revisions\/840"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=839"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=839"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=839"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}