{"id":824,"date":"2016-05-26T09:53:42","date_gmt":"2016-05-26T07:53:42","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=824"},"modified":"2016-05-26T09:53:42","modified_gmt":"2016-05-26T07:53:42","slug":"hvorfor-tager-finansministeriet-systematisk-fejl","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=824","title":{"rendered":"Hvorfor tager finansministeriet systematisk fejl?"},"content":{"rendered":"

\u2019Debatindl\u00e6g\u2019 i Politiken, 19. maj 2016<\/em>
\nDr. scient. adm. Jesper Jespersen, Professor i \u00f8konomi, Roskilde Universitet<\/em><\/p>\n

Igennem de seneste 6 \u00e5r har finansministeriet systematisk fejlvurderet den \u00f8konomiske udvikling. Men finansministeriets \u00f8konomer st\u00e5r ikke alene med deres fejlsk\u00f8n, de deler dem med \u2019vism\u00e6ndene\u2019, nationalbanken og de fleste s\u00e5kaldt \u2019uafh\u00e6ngige\u2019 \u00f8konomer. Det har s\u00e5ledes med f\u00e5 undtagelser v\u00e6ret en tilbagevendende retorik i forbindelse med freml\u00e6ggelsen af finanslovsforslaget i august m\u00e5ned, at \u2019opsvinget kommer til n\u00e6ste \u00e5r!\u2019. N\u00e5r s\u00e5 BNP-tallene efterf\u00f8lgende viste, at dansk \u00f8konomi var forblevet i krybesporet, blev v\u00e6kstsk\u00f8nnet gradvist nedskrevet og s\u00f8gt bortforklaret bl.a. med henvisning til, at de andre \u00f8konommilj\u00f8er ogs\u00e5 har nedjusteret deres sk\u00f8n. Men det der nok m\u00e5 undre mest er, at finansministeriet med helt overvejende sandsynlighed til august atter en gang ved freml\u00e6ggelsen af finansloven vil konkludere, at \u2019til n\u00e6ste \u00e5r kommer opsvinget\u2019, s\u00e5 derfor b\u00f8r der f\u00f8res en forsigtig finanspolitik osv, osv, osv.S\u00e5dan har det i hvert fald st\u00e5et p\u00e5 lige \u00e5r efter \u00e5r siden 2010, uden noget till\u00f8b til selvkritik. Jeg v\u00e6lger her bevidst at se bort fra krise\u00e5rene 2008\/09, hvor v\u00e6kstsk\u00f8nnene var helt ved siden af. Men selv i de efterf\u00f8lgende mere normale \u00e5r har regeringens \u00f8konomer vurderet, at v\u00e6ksten i BNP i det kommende \u00e5r ville ligge lige i underkanten af 2 pct. og derigennem advaret mod en for lempelig finanspolitik; for \u2019opsvinget kommer af sig selv til n\u00e6ste \u00e5r\u2019. Hvis \u00f8konomerne havde haft ret i deres v\u00e6kstsk\u00f8n for \u2019n\u00e6ste \u00e5r\u2019, s\u00e5 ville dansk \u00f8konomi v\u00e6re vokset med mere end 10 pct. fra 2010 og frem til i dag. Men nej, den realiserede v\u00e6kst blev kun en tredjedel \u2013 og endda to \u00e5r med minusv\u00e6kst!<\/p>\n

Hvordan kan s\u00e5 mange \u00f8konomer tage s\u00e5 meget fejl? For som n\u00e6vnt det er ikke kun finansministeriet, der systematisk tager fejl. Det har stort set alle ‘prognose\u00f8konomerne’ gjort, idet deres v\u00e6kstsk\u00f8n er p\u00e5faldende ens. Fremskrivningerne af udviklingen i dansk \u00f8konomi fra disse i princippet uafh\u00e6ngige institutioner ligner s\u00e5ledes hinanden til forveksling. Hvordan kan det forklares?<\/p>\n

En n\u00e6rliggende forklaring er, at de enten bag kulissen samarbejder, eller at de ligefrem \u2019skriver af efter hinanden\u2019. Det kan ikke afvises; for \u2019enighed g\u00f8r st\u00e6rk\u2019, idet fejlsk\u00f8nnene s\u00e5 kan bortforklares ved, at \u2019de andre tog jo ogs\u00e5 fejl\u2019 suppleret med frasen, \u2019det er sv\u00e6rt at forudsige, hvad der kommer udefra\u2019.<\/p>\n

Men forklaringen skal nok snarere s\u00f8ges et andet sted. At den \u00f8konomiske teori og de \u00f8konomiske modeller, som benyttes i finansministeriet, af \u2019vism\u00e6ndene\u2019 og nationalbanken er p\u00e5faldende ens og, har det vist sig, i p\u00e5faldende grad giver en urealistisk beskrivelse af den \u00f8konomiske adf\u00e6rd og de institutionelle rammer, herunder markedssystemet, der er bestemmende for den faktiske udvikling.
\nInden jeg g\u00e5r i detaljeret med det modelm\u00e6ssige grundlag for disse fejlsk\u00f8n \u2013 b\u00f8r det vel retf\u00e6rdighedsvist n\u00e6vnes, at her adskiller det danske \u00f8konommilj\u00f8 sig ikke afg\u00f8rende fra, hvad der foreg\u00e5r i EU-kommissionen, i Den internationale Valutafond og i OECD, og de tager ligeledes ofte systematisk fejl.<\/p>\n

Disse fremskrivninger af den \u00f8konomiske udvikling er alle grundl\u00e6ggende baseret p\u00e5 neoklassiske generelle ligev\u00e6gtsmodeller omfattende adskillig tusinde matematiske ligninger. Herved er det antaget, at samfunds\u00f8konomien kan analyseres, som var det Newtons planetmodel.
\nI dette matematiske ligningssystem bliver den menneskelige adf\u00e6rd reduceret til noget, der minder om en karikatur af et neoliberalt partiprogram: individuel egennytte- og profitmaksimering af pengebaserede transaktioner, hvor milj\u00f8belastning er frav\u00e6rende, offentlige udgifter udg\u00f8r en d\u00f8dv\u00e6gt og skatter forvrider arbejdsudbuddet. Hertil kommer, at et privat\u00f8konomisk markedssystem antages (bem\u00e6rk antages!) at kunne skabe job til alle, der \u00f8nsker et job. Det er kun de velf\u00e6rdsstatslige ydelser og en ufleksibel l\u00f8n, der blokerer for fuld besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

I disse regnemodeller har \u00f8konomerne s\u00e5ledes p\u00e5 forh\u00e5nd antaget, at fuld besk\u00e6ftigelse kommer af sig; for her skaber \u2019udbud af arbejdskraft sin egen eftersp\u00f8rgsel\u2019. Det er ikke et empirisk resultat; men en foruds\u00e6tning for beregningerne. \u00d8konomerne har s\u00e5ledes p\u00e5 forh\u00e5nd baseret modelberegningerne p\u00e5 den antagelse, at arbejdsl\u00f8sheden forsvinder af sig selv. Det er ikke en indsigt som anvendelsen af modellen bidrager med, tv\u00e6rtimod er modellen forh\u00e5ndsprogrammeret til at n\u00e5 dette resultat. Her har vi en v\u00e6sentlig forklaring p\u00e5, den h\u00f8je grad af konsensus i det danske modelmilj\u00f8, at \u2019opsvinget kommer til n\u00e6ste \u00e5r\u2019; for ellers kan arbejdsl\u00f8sheden ikke forsvinde.
\nProduktionen drives i de generelle ligev\u00e6gtsmodeller frem af egennytte- og profitmaksimerende akt\u00f8rer (i fagjargon beskrevet som \u2019rationel adf\u00e6rd\u2019). De er forudsat at have sikker viden om fremtiden (i fagjargon omtales det som \u2019rationelle forventninger\u2019). Det giver dem sikkerhed – i modellen – for, at der vil v\u00e6re job til alle, hvilket dog kr\u00e6ver en tilstr\u00e6kkelig l\u00f8nfleksibilitet (nedad).<\/p>\n

Ovenst\u00e5ende er grundmodellen for analyser af udviklingen i dansk \u00f8konomi. Modellerne bygger p\u00e5 en stribe helt \u00e5benbart urealistiske foruds\u00e6tninger, der s\u00e5 langt fra afspejler virkeligheden. Det er i al sin enkelthed en af de v\u00e6sentligste forklaringer p\u00e5 de betydelige fejlsk\u00f8n, som kendetegner \u00f8konommilj\u00f8et.<\/p>\n

Hvilket efterlader det ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorfor det dominerende \u00f8konommilj\u00f8 benytter disse generelle ligev\u00e6gtsmodeller, der systematisk er k\u00f8rt af sporet? En v\u00e6sentlig \u00e5rsag hertil er, at de bygger p\u00e5 urealistiske foruds\u00e6tninger, der kunne have v\u00e6ret skrevet ud af et neoliberalt partiprogram. Men det m\u00e5ske endnu mere ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvorfor der intet till\u00f8b i \u00f8konommilj\u00f8et tages til at \u00e6ndre p\u00e5 dette \u00e5benbare misforhold?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2019Debatindl\u00e6g\u2019 i Politiken, 19. maj 2016 Dr. scient. adm. Jesper Jespersen, Professor i \u00f8konomi, Roskilde Universitet Igennem de seneste 6 \u00e5r har finansministeriet systematisk fejlvurderet den \u00f8konomiske udvikling. Men finansministeriets \u00f8konomer st\u00e5r ikke alene med deres fejlsk\u00f8n, de deler dem med \u2019vism\u00e6ndene\u2019, nationalbanken og de fleste s\u00e5kaldt \u2019uafh\u00e6ngige\u2019 \u00f8konomer. Det har s\u00e5ledes med f\u00e5 undtagelser … L\u00e6s videre Hvorfor tager finansministeriet systematisk fejl?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-824","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/824","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=824"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/824\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":825,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/824\/revisions\/825"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=824"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=824"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=824"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}