{"id":786,"date":"2016-03-30T14:01:45","date_gmt":"2016-03-30T12:01:45","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=786"},"modified":"2016-09-05T16:11:14","modified_gmt":"2016-09-05T14:11:14","slug":"hvad-blev-der-sagt-om-sundhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=786","title":{"rendered":"Net\u00f8k-seminar (materiale): Hvad blev der sagt om sundhed?"},"content":{"rendered":"

Af J\u00f8rgen Lindgaard Pedersen og Niels Rasmussen<\/em><\/p>\n

Debatseminaret den 4. marts 2016 om sundhed b\u00f8d p\u00e5 mange sp\u00e6ndende opl\u00e6g og diskussioner. I vores resum\u00e9 nedenfor pr\u00e6senterer vi nogle temaer snarere end de enkelte opl\u00e6g.\u00a0Vi anbefaler, at interesserede bruger linksene til de enkelte s\u00e6t af slides eller manuskript. Vi har nu f\u00e5et syv s\u00e6t slides og et manuskript i en form, som er godkendt af opl\u00e6gsholderne. En enkelt opl\u00e6gsholder, Lars Ehlers pr\u00e6senterede sit opl\u00e6g uden slides eller manuskript.
\nGod forn\u00f8jelse!
\nLinks til opl\u00e6g: H\u00e6storp Andersens talegrundlag<\/a>, jes s\u00f8gaard<\/a>, gorm greisen<\/a>, niels kroman<\/a>, anders petersen<\/a>, lars engberg<\/a>, kjeld m\u00f8ller p<\/a>, j\u00f8rgen clausen<\/a>,\u00a0knud juel<\/a><\/p>\n

Resum\u00e9<\/h2>\n

<\/p>\n

Befolkningens sundhed og sygelighed<\/strong>
\nProfessor Knud Juel<\/em>, Statens Institut for Folkesundhed anf\u00f8rte at middellevetiden er stigende for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder. Frem til 1950 steg den st\u00e6rkt, hvorefter stigningen fladede ud frem til omkring 1995 hvorefter levetiden igen er begyndt at vokse, mens der i de \u00f8vrige OECD-land har v\u00e6ret en konstant v\u00e6kst. Resultatet er, at Danmark fra at have ligge n\u00e6r toppen blandt 20 OECD lande er sakket agterud s\u00e5 Danmark nu ligger t\u00e6t p\u00e5 bunden. De lande i verden i \u00f8vrigt vi ligger p\u00e5 niveau med er fx Costa Rica, Nord Korea og Slovenien. Danmarks ringe placering kan i vidt omfang tilskrives h\u00f8j hyppighed af rygning og et stort alkoholforbrug.<\/p>\n

Der er en social gradient, sociale forhold, der p\u00e5virker middellevetidens fordeling. Blandt de faktorer som koster flest leve\u00e5r f\u00f8r det 75. \u00e5r ligger kr\u00e6ft og hjertesygdomme \u00f8verst, men t\u00e6t forfulgt af misbrug (alkohol og stoffer). De socialt udsatte som omfatter 1-2 pct. af befolkningen lever i gennemsnit hele 21 \u00e5r kortere end den gennemsnitlige levealder. Med hensyn til brug af sundhedsv\u00e6senet er det p\u00e5faldende at de bedst uddannede er dem, der hyppigst henvender sig til speciall\u00e6ger.<\/p>\n

Udgiftsudviklingen inden for sundhedssektoren<\/strong>
\nAfdelingschef i Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse, adjungeret professor Jes S\u00f8gaard<\/em>, Aarhus Universitet, viste at de danske sundhedsudgifter i begyndelsen af 70erne l\u00e5 v\u00e6sentligt over gennemsnittet i OECD som andel af BNP. Andelen stagnerede i Danmark, mens den voksede i de OECD- landene som helhed. Fra 2000 begyndt andelen ogs\u00e5 at stige i Danmark og voksede parallelt med de \u00f8vrige OECD lande frem til 2009. Siden har andelen af BNP b\u00e5de i Danmark og OECD v\u00e6ret konstant. Resultatet er nu at Danmark ligger t\u00e6t p\u00e5 nederste kvartil. P\u00e5 grund af faldet i BNP i forbindelse med krisen bet\u00f8d det at regionernes sundhedsudgifter i faste priser faldt med knap 3 pct. fra 2010-2011 jf. professor Kjeld M\u00f8ller Pedersens<\/em> opl\u00e6g.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side presses udgifterne op af en stadig \u00e6ldre befolkning, at flere overlever ofte med en kronisk sygdom, af h\u00f8jere forventninger til sundhedsv\u00e6senet og nye rettigheder i forhold til behandling. I modsat retning tr\u00e6kker stigende produktivitetspres (gr\u00f8nth\u00f8stermetodens 2 pct. \u00e5rlige nedsk\u00e6ringer) og \u00f8get prioritering af ressourcerne. Der har v\u00e6ret s\u00e6rligt fokus p\u00e5 de stigende udgifter til sygehusmedicin, men samtidig er udgifterne til tilskudsmedicin faldet p\u00e5 grund af stadig flere kopiprodukter. Danmark er det land blandt 18 lande, som betaler 6. mindst for medicin.<\/p>\n

If\u00f8lge Jes S\u00f8gaard er der ingen klar sammenh\u00e6ng mellem medicinpriser og effekten af medicinen.
\nChefkonsulent J\u00f8rgen Klausen<\/em> fra LIF (L\u00e6gemiddelindustriforeningen) anf\u00f8rte, at der var fri prisdannelse p\u00e5 medicin, og at prisen grundl\u00e6ggende blev bestemt af hvor meget markedet (det vil sige det offentlige sundhedsv\u00e6sen) er villig til at betale, men delvis modificeret gennem prisaftaler mellem regeringen og LIF og Amgros\u2019s udbud af medicinleverancer. Markedet for kopimedicin er dog st\u00e6rkt konkurrencepr\u00e6get. Udgiftsstigningerne vedr. sygehusmedicin var langt hen ad vejen et resultat af, at flere blev behandlet. For 2014 skyldtes en del af stigningen ibrugtagningen af den nye dyre hepatitis-C medicin hvis pris efterf\u00f8lgende er faldet. I den forbindelse fremh\u00e6vede han at ny medicin som hepatitis-C medicinen faktisk kan helbrede patienterne og dermed p\u00e5 sigt spare penge.<\/p>\n

Sophie H\u00e6storp Andersen<\/em>, regionsr\u00e5dsformand i Region Hovedstaden fremh\u00e6vede at medicinindk\u00f8b i mange andre lande ofte foreg\u00e5r mere decentralt og med h\u00f8jere priser til f\u00f8lge, end det som Amgros, regionernes f\u00e6lles indk\u00f8bsselskab skaffer. Bes\u00f8g i andre europ\u00e6iske lande havde ikke afsl\u00f8ret mere effektive indk\u00f8bsformer. Oprettelsen af et medicinr\u00e5d, som foresl\u00e5et af regionerne, og som skal inddrage \u00f8konomiske hensyn, kan bidrage til en bedre prioritering af anvendelsen af medicin.<\/p>\n

Prioritering<\/strong>
\nDer blev p\u00e5 seminaret pr\u00e6senteret tre typer af analyser af og synspunkter p\u00e5 prioritering. Professor ved Syddansk Universitet Kjeld M\u00f8ller Pedersen<\/em> kan i sit bidrag siges at repr\u00e6sentere hovedsynspunktet inden for sundheds\u00f8konomi – ressourcerne til at opretholde sundhed eller behandle sygdom er begr\u00e6nsede. Hvis beslutningstagerne ikke vil prioritere \u00e5bent mellem disse ressourcers anvendelse, s\u00e5 sker der en skjult prioritering i form af rationering \u2013 ventetiderne bliver l\u00e6ngere hvorved nogle patienter d\u00f8r mens andre lever videre uden behandling.<\/p>\n

Formanden for Danske Patienter Lars Engbergs<\/em> hovedsynspunkter er, at der ikke er behov for at inddrage \u00f8konomiske argumenter ved prioritering, da der ikke er noget der tyder p\u00e5 at sundhedsudgifterne har v\u00e6ret stigende i forhold til BNP, og at det vil v\u00e6re socialt urimeligt hvis en \u00f8konomisk baseret prioritering f\u00f8rer til at rige selv kan betale for behandling som mindre velbesl\u00e5ede afsk\u00e6res fra i offentligt regi.<\/p>\n

Formand for regionsr\u00e5det i Hovedstadsregionen Sophie H\u00e6strup Andersen<\/em> ser naturligt prioriteringsproblematikken ud fra denne position. Det centrale er her, at regeringen og Folketinget pr\u00e6senterer regionen for en \u00f8konomisk ramme, som i disse \u00e5r typisk vil indeholde en besparelse p\u00e5 et par procent samt en vis v\u00e6kst \u00f8rem\u00e6rket til kr\u00e6ftbehandling eller et andet h\u00f8jtprioriteret omr\u00e5de. Regionerne har fornylig foresl\u00e5et oprettelse af et nyt Medicinr\u00e5d, der skal inddrage \u00f8konomiske aspekter ved vurderingen af om ibrugtagning af ny medicin p\u00e5 sygehusene. Prioriteringerne skal g\u00f8res mere \u00e5bne og gennemsigtige ud fra kriterier, der er generel enighed om er rimelige. Prioriteringen ved \u00f8konomiaftalen mellem regeringen og regionerne i juni m\u00e5ned er en udfordring, der kan klares. Hvad der er langt vanskeligere er at l\u00f8se opgaver p\u00e5lagt regionerne ved finansloven senere p\u00e5 \u00e5ret. Her kan der tilf\u00f8res opgaver og ressourcer b\u00e5de for f\u00e5 og for mange. Folketingets tildeling af udvidet ret til frit sygehusvalg til alle patienter uanset alvorligheden af sygdommen skaber ogs\u00e5 store vanskeligheder for meningsfuld prioritering ud fra sygdommens karakter.<\/p>\n

Etik<\/strong>
\nGorm Greisen<\/em>, der er professor og overl\u00e6ge samt nyudn\u00e6vnt formand for Etisk R\u00e5d gav i sit indl\u00e6g hovedbidraget p\u00e5 problematikken vedr\u00f8rende sundhed og sygdom i forhold til etik og moral.
\nFundamentalt set omhandler etik i forhold til sundhed og sygdomsbehandling to omr\u00e5der: 1) nytteetik og 2)pligtetik. Nytteetik vedr\u00f8rer hvorledes vi b\u00f8r bruge ressourcer p\u00e5 sundheds\/sygdomsomr\u00e5det s\u00e5ledes at vi som helhed f\u00e5r maksimal nytte eller lykke ud af disse. Denne tankegang ligger ogs\u00e5 mere eller mindre klart formuleret i mainstream \u00f8konomisk tankegang. Dog med det forbehold, at modviljen mod at sammenligne forskellige individers nyttetab eller nyttegevinst ved en given behandling g\u00f8r det vanskeligt at unders\u00f8ge om vi f\u00e5r st\u00f8rre eller mindre nytte ved denne. Pligtetikken er af den type, som findes formuleret i Det gamle Testamentes 10 bud – f.eks. du m\u00e5 ikke lyve, du m\u00e5 ikke sl\u00e5 ihjel, etc. Disse etiske bud er lette at forst\u00e5 og ofte accepteret bredt i samfundet.
\nDe forskellige faggrupper i sundhedsv\u00e6senet befinder sig i et krydspres mellem nytteetikken og pligtetikken. Hvis vi ser p\u00e5 hvorledes de forskellige grupper i sundhedsv\u00e6senet h\u00e5ndterer dette krydspres, og befolkningen som helhed, er det interessant, hvor forskelligt det sker p\u00e5 et besl\u00e6gtet omr\u00e5de som hj\u00e6lp til at beg\u00e5 selvmord for personer uden udsigt til overlevelse. I Danmark er det ikke tilladt at yde en s\u00e5dan hj\u00e6lp, mens det er tilladt i Nederlandene og Schweiz.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af J\u00f8rgen Lindgaard Pedersen og Niels Rasmussen Debatseminaret den 4. marts 2016 om sundhed b\u00f8d p\u00e5 mange sp\u00e6ndende opl\u00e6g og diskussioner. I vores resum\u00e9 nedenfor pr\u00e6senterer vi nogle temaer snarere end de enkelte opl\u00e6g.\u00a0Vi anbefaler, at interesserede bruger linksene til de enkelte s\u00e6t af slides eller manuskript. Vi har nu f\u00e5et syv s\u00e6t slides og … L\u00e6s videre Net\u00f8k-seminar (materiale): Hvad blev der sagt om sundhed?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,1],"tags":[],"class_list":["post-786","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arr-gl","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/786","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=786"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/786\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":904,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/786\/revisions\/904"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=786"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=786"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=786"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}