{"id":697,"date":"2016-02-12T18:19:28","date_gmt":"2016-02-12T16:19:28","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=697"},"modified":"2016-02-12T18:21:02","modified_gmt":"2016-02-12T16:21:02","slug":"80-aarsdagen-for-the-general-theory-af-keynes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=697","title":{"rendered":"80 \u00e5rsdagen for The General Theory af Keynes"},"content":{"rendered":"

Refleksion ved 80 \u00e5rsdagen for udgivelsen af The General Theory of Employment, Interest and Money<\/strong><\/p>\n

08\/02\/2016
\nUdgivet p\u00e5 www.altandetlige.dk <\/a>(de \u00f8konomistuderendes hjemmeside).
\nProfessor Jesper Jespersen, dr. scient.adm. Roskilde Universitet<\/p>\n

Hvorfor b\u00f8r Keynes huskes i dag?<\/strong>
\nKeynes er et af de helt store navne i den \u00f8konomiske teoris konger\u00e6kke.
\nHvad Adam Smith var for det 18. \u00e5rhundrede, Karl Marx for det 19. \u00e5rhundrede er Keynes for det 20. \u00e5rhundrede.
\nMen i dag er der ingen, der l\u00e6ser, hvad Keynes skrev. Han kendes kun fra den karikatur som de dominerende neoklassiske l\u00e6reb\u00f8ger gengiver, s\u00e5kaldt \u2019keynesianisme: at arbejdsl\u00f8shed skyldes for h\u00f8je l\u00f8nninger, at v\u00e6ksten er g\u00e5et i st\u00e5 p\u00e5 grund af store offentlige budgetunderskud og at \u00f8get ulighed skaber v\u00e6kst og besk\u00e6ftigelse.
\nKeynes\u2019 hovedv\u00e6rk er netop en grundl\u00e6ggende kritik af denne neoklassisk inspirerede makro\u00f8konomiske teori og analysemodel:\u00a0\u00a0 generel ligev\u00e6gt b\u00e5de p\u00e5 kort og p\u00e5 lang sigt. <\/p>\n

Derfor er der tungtvejende grunde til at genl\u00e6se, hvad Keynes egentlig skrev og hvilken forst\u00e5elsen af makro\u00f8konomi, som hans hovedv\u00e6rk repr\u00e6senterer b\u00e5de med relevans for afhj\u00e6lpning af den aktuelle krise (det kortere sigt); men m\u00e5ske endnu vigtigere for forst\u00e5elsen af hvorledes en b\u00e6redygtig udvikling kan etableres i det 21. \u00e5rhundrede (det lange sigt).<\/p>\n

Keynes til forskel for keynesianisme<\/strong>
\nInden vi ser n\u00e6rmere p\u00e5, hvad \u2019Keynes\u2019 i mods\u00e6tning til keynesianismen kan bruges til i den aktuelle \u00f8konomiske situation, er det vigtigt at erindre sig mindst to af Keynes\u2019 overlejrende synspunkter. For det f\u00f8rste at produktion og \u00f8konomisk v\u00e6kst ikke b\u00f8r v\u00e6re et m\u00e5l i sig selv for den politiske str\u00e6ben. Den materielle produktion er kun et middel til at realisere et \u2019godt liv\u2019 med et humanistisk indhold og m\u00e5 derfor ikke g\u00f8res til et m\u00e5l i sig selv. Keynes\u2019 \u00f8konomiske filosofi var i al sin enkelthed, at i takt med at mundene blev m\u00e6ttede, og befolkningen fik en rimelig materiel levestandard skulle de \u00f8konomiske hensyn herunder den \u00f8konomiske v\u00e6kst tildeles en rolle som bags\u00e6depassager. V\u00e6ksthensynet m\u00e5tte ikke l\u00e6ngere tage styringen, n\u00e5r beslutninger om fremtidens velf\u00e6rd skulle tr\u00e6ffes, hverken for den enkelte medborger endsige for samfundet set under \u00e9t.<\/p>\n

Keynes frygtede allerede i 1930erne og desv\u00e6rre ikke med urette, at v\u00e6kst-fetichismen i form af en fortsat \u2019dans om guldkalven\u2019 dvs. v\u00e6kst i BNP ville udvikle sig til en patologisk tilstand. At politikerne og med dem befolkningen ville blive s\u00e5 afh\u00e6ngige af \u2019v\u00e6kst\u2019, at evnen til at vurdere, hvorn\u00e5r \u2019nok er nok\u2019 mistes (note 1: Eller som Robert og Edward Skidelsky formulerer det:,\u2019How much is Enough\u2019?, London: Allan Lane, 2011<\/em>). Udvikles en s\u00e5dan samfundspsykose, vil \u2019v\u00e6kstens n\u00f8dvendighed\u2019 blive en politisk realitet. N\u00e5r \u2019v\u00e6kst-ekspressen\u2019 er sat p\u00e5 skinner, kan den blive s\u00e6rdeles vanskelig at stoppe igen. N\u00e5r v\u00e6kst-afh\u00e6ngigheden har meldt sig, og v\u00e6kst i BNP er blevet oph\u00f8jet til politikkens succeskriterium nr. 1, hvor et st\u00f8rre BNP er ensbetydende med fremskridt. S\u00e5 er arbejdet blevet \u2019adlet\u2019 og gjort til et m\u00e5l i sig selv og vil blive anset for at v\u00e6re, uanset den allerede opn\u00e5ede rigdom, en moralsk pligt. Arbejde for arbejdets skyld, og opsparing for opsparingens skyld. Begge forhold omg\u00e6rdes med en aura af ansvarlighed og \u00f8konomisk fornuft.<\/p>\n

Forhold som Keynes advarede imod, da han i 1930erne \u2013 midt under datidens dybe krise – kikkede ud i fremtiden.<\/p>\n

For det andet understregede Keynes gang p\u00e5 gang i The General Theory<\/em>, at han ikke forestillede sig, at der kunne skabes en samfunds\u00f8konomisk model, der ligesom en maskine kunne give svar p\u00e5, hvorledes den \u00f8konomiske udvikling ville forme sig i fremtiden. \u00d8konomi er menneskelig aktivitet, der om noget er kendetegnet ved, at beslutninger tr\u00e6ffes af mennesker og p\u00e5 et usikkert grundlag. Fremtiden er notorisk usikker, derfor tr\u00e6ffes der forskellige beslutninger af subjektiv karakter. Det blev metodologisk set Keynes v\u00e6sentligste bidrag at anvise veje til at inddrage denne iboende usikkerhed i de makro\u00f8konomiske analyser. Det er derfor navnlig p\u00e5 det metodologiske plan, at Keynes og keynesianisme st\u00e5r i mods\u00e6tning til hinanden. Dette skyldes at den ny-keynesianske tolkning (\u2019keynesianismen) metodisk har overtaget den ny-neoklassiske generelle ligev\u00e6gtsmodel, hvori det antages, at fremtiden kendes med sikkerhed (s\u00e5kaldt rationel forventningsdannelse), jfr. Andersen (2000).<\/p>\n

Det er den analytiske betydning af usikkerhed der er den afg\u00f8rende forskel mellem Keynes\u2019 og neoklassisk (i mange forskellige varianter) makro\u00f8konomisk teori. De repr\u00e6senterer to helt forskellige metodiske tilgange til forst\u00e5else af makro\u00f8konomi. Et billede fra astronomien kan m\u00e5ske belyse denne forskel. For Keynes er den makro\u00f8konomiske udvikling at ligne med et fors\u00f8g p\u00e5 at beskrive hele universet. Her er det et grundl\u00e6ggende epistemologisk sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor universet bev\u00e6ger sig hen, n\u00e5r det ekspanderer. Sp\u00f8rgsm\u00e5let st\u00e5r (endnu) ubesvaret, og astronomerne m\u00e5 benytte sig at en \u00e5ben, ikke-deterministisk modelkonstruktion. I en s\u00e5dan \u00e5ben model kan observerede og stabile strukturer indarbejdes. Et eksempel p\u00e5 en s\u00e5dan tiln\u00e6rmelsesvis stabil submodel er det planetariske solsystem. Her kan planetbanerne beskrives i matematiske ligninger og har en regelm\u00e6ssighed, der g\u00f8r det muligt at beregne bl.a. sol- og m\u00e5neform\u00f8rkelser \u00e5rhundreder ud i fremtiden. Planetmodellen er et billede p\u00e5 en neoklassisk generel ligev\u00e6gtsmodel. Fremtiden er kendt og modellen giver en deterministisk beskrivelse af den makro\u00f8konomiske udvikling 10, 20 og 50 \u00e5r ud i fremtiden. I den neoklassiske forst\u00e5else kan den gennemsnitlige udvikling 10 eller 20 \u00e5r ud i fremtiden forudsiges med st\u00f8rre sikkerhed, end udviklingen de n\u00e6ste to \u00e5r. P\u00e5 kort sigt kan der dukke en s\u00e5kaldt \u2019sort svane\u2019 (uforudsigelig h\u00e6ndelse) op, der for\u00e5rsager et \u2019bump\u2019; men det vil j\u00e6vne sig ud, h\u00e6vdes det over en lidt l\u00e6ngere tidshorisont.<\/p>\n

Keynes\u2019 hovedv\u00e6rk kan s\u00e5ledes ogs\u00e5 l\u00e6ses som en advarsel mod den neoklassiske epistemologi, der foregiver, at beslutninger kan tages p\u00e5 et sikkert grundlag, at samfunds\u00f8konomi skulle v\u00e6re en eksakt videnskab, se f.eks. Jespersen (2007). I 1930erne var det den lurende krigsfare, der ikke kunne kalkuleres; men som kunne vende op og ned p\u00e5 de makro\u00f8konomiske sammenh\u00e6nge. I stedet for at maksimere BNP ville det v\u00e6re klogt at p\u00e5begynde forsvaret af Stor Britannien. I dag er det ikke en europ\u00e6isk krig, men en anden overh\u00e6ngende og irreversibel trussel i form af uforudsigelig klimatiske og milj\u00f8m\u00e6ssige forandringer.<\/p>\n

Benyttes Keynes\u2019 forst\u00e5else af de makro\u00f8konomiske sammenh\u00e6nge, m\u00e5 opgaven for de makro\u00f8konomiske r\u00e5dgivere i f\u00f8rste r\u00e6kke v\u00e6re at hindre at st\u00f8rre fejltagelser beg\u00e5s, og at mulige konsekvenser af (delvist uforudseelige) ulykker indd\u00e6mmes. Derfor skulle der if\u00f8lge Keynes opbygges robuste samfundsm\u00e6ssige institutioner, der kunne reducere f\u00f8lgevirkningerne af uforudseelige h\u00e6ndelser b\u00e5de p\u00e5 individ-niveau (effektiv eftersp\u00f8rgsel til sikring af besk\u00e6ftigelse og indkomst) og p\u00e5 samfundsniveau (velf\u00e6rdsstat og b\u00e6redygtig udvikling).<\/p>\n

Keynes i det 21. \u00e5rhundrede \u2013 b\u00f8r v\u00e6ksten stoppes?<\/strong>
\nKeynes satte allerede i essay\u2019et \u2019The Economic Possibilities for our Grandchildren fra 1930 sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved n\u00f8dvendigheden af fortsat \u00f8konomisk v\u00e6kst. Det gjorde han af to \u00e5rsager. For det f\u00f8rste fordi de basale behov allerede i 1930erne stort set var d\u00e6kket for st\u00f8rstedelen af befolkningen. \u00d8get velf\u00e6rd kunne med st\u00f8rre ret opn\u00e5s gennem omfordeling frem for en stigende produktion, som havde sv\u00e6rt ved at n\u00e5 frem til de svageste samfundsborgere. For det andet \u2013 og mindst lige s\u00e5 vigtige aspektet \u2013 frygtede Keynes, at \u2019v\u00e6ksten i BNP\u2019 var moralsk korrumperende. S\u00e5ledes skrev han i 1933:<\/p>\n

Jeg tror der findes endnu en forklaring p\u00e5 vores[\u00f8nske om] nyorientering. Det nittende \u00e5rhundrede strakte \u2019den finansielle kalkulation\u2019 til det yderste som kriterium for om s\u00e5vel private som offentlige aktiviteter var anbefalelsesv\u00e6rdige. Hele livsf\u00f8relsen blev gjort til en parodi p\u00e5 bogholderens tilbagevendende sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u2019kan det betale sig?\u2019.<\/em><\/p>\n

Den selv samme selvdestruktive finansielle overvejelse hersker i dag over alle livets \u00f8konomiske aspekter. Vi \u00f8del\u00e6gger landskabs sk\u00f8nhed, fordi de gl\u00e6der ved naturen, der ikke lader sig oms\u00e6tte i penge, ikke har nogen \u00f8konomisk v\u00e6rdi. Vi ville om n\u00f8dvendigt v\u00e6re parate til at slukke m\u00e5nen og stjernerne, fordi de ikke giver dividende.<\/em><\/p>\n

Vi har hidtil opfattet det som en moralsk pligt at ruinere den, der dyrker jorden, og at \u00f8del\u00e6gge lange menneskelige traditioner for husholdning, hvis vi derved kunne f\u00e5 et br\u00f8d et par \u00f8rer billigere. Der var intet som det ikke var vores pligt at ofre til Mammon, for vi troede blindt p\u00e5 at denne Molok ville besejre fattigdommen og lede n\u00e6ste generation ind i \u00f8konomisk fred.<\/em><\/p>\n

I dag er vi desillusionerede. Ikke fordi vi er blevet fattigere end vi var \u2013 tv\u00e6rtimod, selv i dag kan vi \u2019gl\u00e6de\u2019 os over en h\u00f8jere levestandard end nogensinde f\u00f8r; men fordi andre v\u00e6rdier er blevet ofret. Fordi de tilsyneladende er blevet ofret uden grund (note 2: Disse afsnit stammer fra Keynes\u2019 essay National Self-sufficiency, The Yale Review, Vol. 22, no. 4: 755-769. som jeg har oversat og diskuteret mere udf\u00f8rlig i bogen \u2019Milj\u00f8\u00f8konomi\u2019, 1999, Dj\u00f8fs forlag.)<\/em><\/p>\n

Keynes advarede s\u00e5ledes i The General Theory<\/em> imod disse to forhold, som almindelige mennesker i stigende grad var blevet opm\u00e6rksom p\u00e5; men som hidtil intet indtryk havde gjort p\u00e5 den \u00f8konomiske profession: at den \u00f8konomiske virkelighed i stigende grad afviger fra \u00f8konomernes forudsigelser. Dette forhold, forts\u00e6tter Keynes, har f\u00f8rt til, at \u00f8konomer (og \u00f8konomi) i stigende grad er faldet i disrespekt. \u00d8konomerne har ikke v\u00e6ret i stand til at indfri deres naturvidenskabelige ambition, at g\u00f8re \u00f8konomi til en form for samfundsvidenskabeligt ingeni\u00f8rarbejde; for deres resultater kan ofte ikke underbygges af kendsgerninger.<\/p>\n

I dag er situationen den samme. Den \u00f8konomi der undervises i bygger p\u00e5 antagelsen om den frie markeds\u00f8konomis gode egenskaber. Der benyttes en modelkonstruktion, hvori det g\u00e6lder, at markeds\u00f8konomien overladt til sig selv vil n\u00e5 en tilstand (generel ligev\u00e6gt) \u2013 en s\u00e5kaldt Pareto-optimal tilstand – hvorom det g\u00e6lder, at det er den h\u00f8jest opn\u00e5elige velf\u00e6rd. Hvilket indeb\u00e6rer, at den bedste politik er ingen politik. At enhver form for omfordeling reducerer den samlede velf\u00e6rd.<\/p>\n

Hertil skal f\u00f8jes de milj\u00f8- og ressource\u00f8konomiske problemstillinger, der l\u00e6nge blev negligeret, navnlig af makro\u00f8konomerne (note 3: I det danske \u00f8konommilj\u00f8, er det navnlig DREAM-modellen, der benyttes. Den har stort set alle de af Keynes kritiserede egenskaber, lige som den heller ikke har nogen finansiel sektor endsige milj\u00f8m\u00e6ssige hensyn, n\u00e5r fremskrivninger af dansk \u00f8konomi 10, 20 og 50 \u00e5r freml\u00e6gges og benyttes ved r\u00e5dgivningen om bl.a. dansk \u2019velf\u00e6rdspolitik\u2019. Herom kan der l\u00e6ses mere i bl.a. Bent Rold Andersen og Jesper Jespersen \u2019Velf\u00e6rdsdebat p\u00e5 vildspor\u2019 Tiderne Skifter, 2006)<\/em>.\u00a0 \u00d8konomernes anbefaling til politikerne p\u00e5 det milj\u00f8\u00f8konomiske felt er, at der med fordel kan etableres markeder for bl.a. forurening og indf\u00f8res oms\u00e6ttelige kvoter, en form for rationeringsm\u00e6rker, for alle transaktioner, der ikke naturligt er begr\u00e6nset af den private ejendomsret. Det bedst kendte eksempel er etableringen af det europ\u00e6iske marked for CO2-kvoter. Det kom ikke til at fungere efter hensigten i praksis, for \u00f8konomerne havde fejlberegnet den \u00f8konomiske aktivitet i EU og dermed den CO2-udledning, der kunne forventes i fremtiden og som tildelingen af CO2-kvoter skulle tilpasses. Prisen p\u00e5 disse CO2-kvoter blev derfor meget lavere end forventet og fik herved en meget mindre effekt end den tilsigtede. Dette er blot endnu et eksempel p\u00e5, at markedssystemet ikke kan st\u00e5 alene, og at \u00f8konomernes evne til at beregne den fremtidige udvikling er beskeden. Det politiske system burde have taget ansvaret for i hvert fald en minimumspris p\u00e5 udledning af CO2. Det ville have skabt mindre usikkerhed og dermed have styrket incitamentet til at gennemf\u00f8re mere langsigtede investeringer i CO2-reduktion.<\/p>\n

Keynes og den europ\u00e6iske tragedie.<\/strong>
\nKeynes var igennem hele sin akademiske karriere optaget af internationale sp\u00f8rgsm\u00e5l, lige fra hans tidlige gennembrud i den britiske opinion med kritikken af fredsaftalen efter 1. verdenskrig The Economic Consequenses of the Peace<\/em> til forhandlingsresultatet ved Bretton Woods konferencen i 1944.<\/p>\n

Keynes\u2019 bidrag til efterkrigstidens valutariske system var id\u00e9en om faste, men justerbare valutakurser. Landene skulle helst opretholde en fast valutakurs; men i tilf\u00e6lde af mere fundamental ubalance navnlig p\u00e5 betalingsbalancen var der \u00e5bnet mulighed for at justere valutakursen. Keynes havde ligeledes foresl\u00e5et, at der skulle l\u00e6gges begr\u00e6nsninger p\u00e5 de internationale kapitalbev\u00e6gelse af spekulativ karakter. Som en del af Bretton Woods-aftalen blev Den internationale Valutafond oprettet. Det skulle dels formidle l\u00e5n til medlemslande, der kom midlertidigt i valutariske vanskeligheder og dern\u00e6st r\u00e5dgive landene om, hvorledes de efter keynesianske principper kunne sikre makro\u00f8konomisk balance. Dette valutariske system fungerede s\u00e5 nogenlunde de f\u00f8rste 25 \u00e5r efter krigen. Men det blev i stigende grad vanskeligt at forhindre den spekulative kapital i at undergrave de faste valutakurser, samtidig med at den \u00f8konomiske udvikling formede sig forskelligt, hvilket fik USA til at opgive den faste valutakurs i 1973.<\/p>\n

Etableringen af den monet\u00e6re union i EU har v\u00e6ret omkostningsfyldt, specielt for de lande, der hurtigt fik betalingsbalanceproblemer. I f\u00f8rste omgang stod de private banker parat til at finansiere disse underskud; men da underskuddene fortsatte med at vokse opstod der efterf\u00f8lgende en tillidskrise; for EU manglede en institutionel overbygning, der kunne sikre, at den akkumulerede g\u00e6ld fortsat ville blive forrentet (og eventuelt afdraget). Da krisen br\u00f8d ud kunne de enkelte lande ikke blot opgive euro-standarden; for de havde ikke l\u00e6ngere en national valuta at falde tilbage p\u00e5.
\nEU m\u00e5tte opfinde nogle finansielle institutioner, der kunne skaffe den n\u00f8dvendige l\u00e5nekapital til de n\u00f8dstedte euro-landes banker og statskasse. Betingelserne for at opn\u00e5 disse l\u00e5n blev efter tysk \u00f8nske gjort meget skrappe med helt overvejende fokus p\u00e5 at skabe balance p\u00e5 de offentlige budgetter. Som beskrevet ovenfor forl\u00e6ngede det den \u00f8konomiske recession ikke kun i Sydeuropa, men i hele EU da disse lande handelsm\u00e6ssigt er knyttet t\u00e6t sammen.<\/p>\n

Set med Keynes\u2019 briller er det valutariske samarbejde inden for euro-zonen for ufleksibelt. Den \u00f8konomiske udvikling er s\u00e5 forskellig, at der let opbygges vedvarende betalingsbalanceunder- og overskud, der ikke er holdbare i l\u00e6ngden. Desuden mangler der en trov\u00e6rdig og neutral institution, der kan hj\u00e6lpe med at genetablere en bedre balance. I EU-traktaten der regulerer denne del af samarbejdet, er der ikke i tilstr\u00e6kkelig grad taget h\u00f8jde for denne situation. Det betyder, at ved de mere ad hoc pr\u00e6gede nattelige krisem\u00f8der, er det Tyskland, som den st\u00e6rkeste \u00f8konomi, der har siddet for bordenden, n\u00e5r l\u00e5nepakkerne skal forhandles. Et forhold der har givet tysk politik en dominans, men samtidig skabt en ikke ubetydelig modvilje mod de tysk-inspirede krav, der ligger meget t\u00e6t op af den ny-neoklassiske ortodoksi.<\/p>\n

Status ved 80 \u00e5rsdagen<\/strong>
\nDet ville v\u00e6re forkert at konkludere, at Keynes\u2019 makro\u00f8konomiske t\u00e6nkning ingen varig indflydelse har haft. Opbygning af nationalregnskabet, som det i dag er helt standard at benytte all over the world, er et \u00e6gte barn af Keynes. M\u00e5ske kan den ret udbredte accept af det hensigtsm\u00e6ssige i brugen af automatiske stabilisatorer p\u00e5 de offentlige budgetter ligeledes henregnes til en af Keynes\u2019 (mindre) succes\u2019er.<\/p>\n

Men s\u00e5 synes p\u00e5virkningen fra Keynes p\u00e5 den aktuelle mainstream makro\u00f8konomi desv\u00e6rre ogs\u00e5 at standse. N\u00e5r standard-l\u00e6reb\u00f8gerne kalder en ISLM-model med stive priser og l\u00f8nninger for en \u2019Keynes-model\u2019, s\u00e5 er der kun tilbage at \u00f8nske, at skribenten dog blot havde kastet et blik i indholdsfortegnelsen af The General <\/em>Theory, hvor kapitlerne 19-21 b\u00e6rer overskriften \u2019Money-Wages and Prices\u2019. Den alvorligste mangel er dog frav\u00e6ret af begrebet \u2019uncertainty\u2019. Det leder man forg\u00e6ves efter i f.eks. Whitta-Jacobsen og Birch S\u00f8rensens 870 sider lange l\u00e6rebog Introducing Advanced Macroeconomics<\/em>. Det er lige netop gennem introduktionen af og understregningen af betydningen af usikkerhed for forst\u00e5elsen af det makro\u00f8konomiske systems dynamik, at Keynes\u2019 nu 80 \u00e5r gamle hovedv\u00e6rk stadig venter p\u00e5 at blive en del af standard-litteraturen i makro\u00f8konomi, ikke mindst i l\u00e6reb\u00f8gerne.<\/p>\n

Og endelig var tiden m\u00e5ske ved at v\u00e6re moden til seri\u00f8st at diskutere \u2019The Economic Possibilities for our Grandchildren\u2019 i et lidt bredere samfundsm\u00e6ssigt perspektiv end det, der benyttes i Finansministeriet. T\u00e6nk hvis bl.a. milj\u00f8, fordeling og social well-being blev inddraget som helt uomg\u00e6ngelige forhold, der blev indt\u00e6nkt \u2013 og m\u00e5ske indregnet, n\u00e5r perspektivplaner for det danske samfund freml\u00e6gges.<\/p>\n

Litteratur:<\/strong>
\nAndersen T.M. (2000), \u2019Makroteori\u2019, i Chr. Hjorth-Andersen (red.) Udviklingslinjer i \u00f8konomisk teori, K\u00f8benhavn: DJ\u00d8Fs Forlag<\/em><\/p>\n

Jespersen, J. (2009), Macroeconomic Methodology: A Post-Keynesian Perspective, Cheltenham: Edward Elgar<\/em><\/p>\n

Keynes, J. M. (1936), The General Theory of Employment, Interest and Money, London: Macmillan og bind VII i The Collected Writings of John Maynard Keynes, Macmillan & Cambridge University Press, 1972-1989<\/em><\/p>\n

S\u00f8rensen, P.B. og H.J. Whitta-Jacobsen, (2005), Introducing Advanced Macroeconomics: Growth and Business Cycles, Maidenhead: McGraw Hill Education<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Refleksion ved 80 \u00e5rsdagen for udgivelsen af The General Theory of Employment, Interest and Money 08\/02\/2016 Udgivet p\u00e5 www.altandetlige.dk (de \u00f8konomistuderendes hjemmeside). Professor Jesper Jespersen, dr. scient.adm. Roskilde Universitet Hvorfor b\u00f8r Keynes huskes i dag? Keynes er et af de helt store navne i den \u00f8konomiske teoris konger\u00e6kke. Hvad Adam Smith var for det 18. … L\u00e6s videre 80 \u00e5rsdagen for The General Theory af Keynes<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-697","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/697","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=697"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/697\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":705,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/697\/revisions\/705"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=697"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=697"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=697"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}