{"id":658,"date":"2016-01-10T16:44:36","date_gmt":"2016-01-10T14:44:36","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=658"},"modified":"2016-01-10T16:44:36","modified_gmt":"2016-01-10T14:44:36","slug":"gambling-topskattelettelser-er-et-usikkert-kort","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=658","title":{"rendered":"Gambling: Topskattelettelser er et usikkert kort"},"content":{"rendered":"<p><strong>Der er mere behov for en arbejdsmarkedsreform end en skattereform.<\/strong><\/p>\n<p><em>Af Poul Th\u00f8is Madsen<\/em><\/p>\n<p>Arbejdsudbud?? L\u00e6s videre. Det er faktisk vigtigt. Forventede effekter p\u00e5 arbejdsudbuddet s\u00e6tter dagsorden i dansk (\u00f8konomisk) politik, men store dele af befolkningen ved ikke, hvad \u2019arbejdsudbud\u2019 betyder. \u00a0<!--more--><\/p>\n<p>Er det en god id\u00e9 at afkorte dagperioden til 1 \u00e5r? S\u00e6nke topskatten? S\u00e6nke bundskatten? Det er bet\u00e6ndte politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, som eksempelvis t\u00e6nketanken Cepos s\u00f8ger at afpolitisere ved at henvise til effekten p\u00e5 \u2019arbejdsudbuddet\u2019. Men hvad betyder \u2019arbejdsudbud\u2019?<\/p>\n<p>Ja, sp\u00f8rger vi befolkningen, tror 73 procent fejlagtigt, at \u2019\u00f8ge arbejdsudbuddet\u2019 betyder at \u2019skabe flere job\u2019.<\/p>\n<p>Arbejdsudbud er imidlertid m\u00e6ngden af den arbejdskraft, der rent faktisk st\u00e5r til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet \u2013 s\u00e5vel besk\u00e6ftigede som ledige.<\/p>\n<p>Hvis vi s\u00e6nker eksempelvis topskatten, har det to modsatrettede effekter p\u00e5 dette arbejdsudbud: Det kan b\u00e5de mindske og \u00f8ge tilskyndelsen til at arbejde mere. P\u00e5 den ene side er der en h\u00e6ngek\u00f8jeeffekt: man beh\u00f8ver nu ikke l\u00e6ngere arbejde s\u00e5 meget for at tjene det samme (kaldet indkomsteffekten). P\u00e5 den anden side vil andre l\u00f8nmodtagere t\u00e6nke, at nu kan det bedre betale sig at arbejde (kaldet substitutionseffekten). Arbejdskraften vil derfor \u00f8ge sit udbud af arbejdskraft.<\/p>\n<p>Hvilken af disse to effekter er st\u00f8rst? Her er \u00e9n af de \u00f8verste autoriteter p\u00e5 dette felt lidt i tvivl. I 2008 skriver Skatteministeriet: \u00bbHer er der b\u00e5de usikkerhed om st\u00f8rrelsen af den s\u00e5kaldte indkomsteffekt og st\u00f8rrelsen af den modsatrettede substitutionseffekt\u00ab. Mens de i 2003 skriver : \u00bbEmpirisk viser det sig imidlertid, at substitutionseffekten ofte dominerer indkomsteffekten\u00ab.<\/p>\n<p>Mig bekendt eksisterer der kun et dansk empirisk studium fra 1996 af, hvad der sker, hvis topskatten lettes. Resultatet er et beskedent udvidet arbejdsudbud. Resultatet og metoden kan selvsagt diskuteres, da der er tale om en r\u00e6kke individuelle beslutninger og en r\u00e6kke begr\u00e6nsninger p\u00e5 disse beslutninger, som reelt er umulige at sammenfatte i \u00e9t tal. Mange vil m\u00e5ske gerne arbejde mere, men har ikke muligheden. Jeg betaler eksempelvis topskat, men har ikke mulighed for at f\u00e5 flere timer p\u00e5 min arbejdsplads. Jeg kunne derimod nok f\u00e5 lov til at arbejde f\u00e6rre timer. Mange topchefer l\u00f8nnes efter skat, s\u00e5 her vil der heller ikke v\u00e6re en effekt.<\/p>\n<p>Cepos antager gerne \u2013 fordi \u2019alle \u00f8konomer mener\u2019 \u2013 at topskattelettelser \u00f8ger arbejdsudbuddet. Selv hvis det antages, ved vi ikke noget om, hvor mange arbejdspladser et \u00f8get arbejdsudbud skaber. Man kan ikke udokumenteret g\u00e5 ud fra, at udbuddet (af arbejdskraft) skaber sin egen eftersp\u00f8rgsel (efter arbejdskraft).<\/p>\n<p>I de \u00f8konomiske modeller antages det, at et st\u00f8rre udbud af arbejdskraft \u2013 alt andet lige \u2013 f\u00f8rer til lavere l\u00f8nstigninger. Ideen er en simpel udbuds-eftersp\u00f8rgselsbetragtning: ved en given eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft vil et \u00f8get udbud f\u00f8re til en lavere pris.<\/p>\n<p>Det er naturligt at antage, at der er den sammenh\u00e6ng, men vi ved ikke, hvor stor effekten er. Og i de \u00f8konomiske modeller antages der at v\u00e6re en s\u00e5kaldt tilpasningstid p\u00e5 fra 7 til 20 \u00e5r f\u00f8r, at det \u00f8gede arbejdsudbud sl\u00e5r over i en tilsvarende eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft.<\/p>\n<p>Et argument herfor er, at p\u00e5 lang sigt udvikler udbuddet og eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft sig i samme takt. Men er det s\u00e5 udbuddet, der skaber eftersp\u00f8rgslen, eller omvendt eller b\u00e5de og? Som det fremg\u00e5r af tabellen er arbejdsudbuddet faldet siden finanskrisen br\u00f8d igennem i 2009. Hvilket formentlig skyldes, at finanskrisen har reduceret eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft og har f\u00f8rt til, at mange har trukket sig helt fra arbejdsmarkedet og dermed reduceret arbejdsudbuddet.<\/p>\n<p>Kun n\u00e5r vi er i den historisk set ret unikke situation, at mangel p\u00e5 arbejdskraft udg\u00f8r en afg\u00f8rende hindring for v\u00e6kst, kan vi v\u00e6re sikre p\u00e5, at et \u00f8get arbejdsudbud \u2013 vel og m\u00e6rke med de rette kvalifikationer \u2013 ogs\u00e5 f\u00f8rer til \u00f8get v\u00e6kst. P\u00e5 kort sigt er den vigtigste effekt af et \u00f8get arbejdsudbud en \u00f8get ledighed. Og det var egentlig ikke det, der var hensigten med hverken den ene eller anden reform. Eller var det?<\/p>\n<p>Der er n\u00e6ppe tvivl om, at kapitalismen som system fungerer bedst, hvis der en vis m\u00e6ngde ledighed, der er stor nok til, at arbejdsgiverne har noget at v\u00e6lge mellem. Samtidig med at en relativt h\u00f8j ledighed virker disciplinerende p\u00e5 arbejdskraften. Den bliver mere medg\u00f8rlig, mere omstillingsparat og stiller f\u00e6rre krav bl.a. til l\u00f8nnen.<\/p>\n<p>Vi har imidlertid ikke pr\u00e6cis viden om, hvor stor ledigheden som minimum skal v\u00e6re for at sikre en velfungerende dansk blandings\u00f8konomi. I \u00f8jeblikket antager \u00f8konomer, at en ledighed meget lavere end 4 procent er skadelig og f\u00f8rer til inflation. Men allerede ved den nuv\u00e6rende ledighed p\u00e5 ca. 6 procent er der mangel p\u00e5 arbejdskraft p\u00e5 delomr\u00e5der.<\/p>\n<p>Meget peger derfor p\u00e5, at vi har brug for en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik frem for en aktiv skattepolitik. Og at skabe arbejdspladser frem for at \u00f8ge arbejdsudbuddet. Men det er jo noget mere indviklet end forsimplede snuptagsl\u00f8sninger som topskattelettelser.<\/p>\n<p><em>Poul Th\u00f8is Madsen er docent i medie\u00f8konomi og forskningschef p\u00e5 Danmarks Medie- og Journalisth\u00f8jskole<\/em><\/p>\n<p>Artiklen bragtes i Politiken den 7. januar 2016<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der er mere behov for en arbejdsmarkedsreform end en skattereform. Af Poul Th\u00f8is Madsen Arbejdsudbud?? L\u00e6s videre. Det er faktisk vigtigt. Forventede effekter p\u00e5 arbejdsudbuddet s\u00e6tter dagsorden i dansk (\u00f8konomisk) politik, men store dele af befolkningen ved ikke, hvad \u2019arbejdsudbud\u2019 betyder. \u00a0<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-658","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/658","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=658"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":659,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/658\/revisions\/659"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=658"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=658"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}