{"id":630,"date":"2015-12-16T21:32:44","date_gmt":"2015-12-16T19:32:44","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=630"},"modified":"2016-01-10T16:45:49","modified_gmt":"2016-01-10T14:45:49","slug":"danmarks-offentlige-sektor-halter-efter-den-offentlige-sektor-i-andre-eu-og-oecd-lande","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=630","title":{"rendered":"Danmarks offentlige sektor halter efter den offentlige sektor i andre EU- og OECD-lande"},"content":{"rendered":"

Omprioriteringsbidraget vil ramme kernevelf\u00e6rden i kommunerne og medf\u00f8re, at det offentlige forbrug vil falde yderligere. Det har det gjort siden 2010. Den skrappe styring af kommunernes \u00f8konomi med regnskabssanktionen har f\u00e5et Danmark til at halte bagefter i forhold til andre EU-lande<\/strong><\/p>\n

Af\u00a0Lisbeth Baastrup Burgaard,\u00a0Mette Langager og\u00a0Andy Andresen, FTF<\/em><\/p>\n

St\u00f8rrelsen og v\u00e6ksten i det offentlige forbrug spillede en central rolle i den seneste folketingsvalgkamp og finanslovsforhandlinger for 2016. Venstre \u00f8nskede nulv\u00e6kst i den offentlige sektor frem til 2020, Socialdemokraterne og de Radikale lagde op til en v\u00e6kst p\u00e5 0,6 pct., mens Dansk Folkeparti toppede med et krav om forbrugsv\u00e6kst p\u00e5 0,8 pct. Regeringens finanslovsudspil i september lagde sig t\u00e6t op af Venstres meldinger om nulv\u00e6kst med en stigning p\u00e5 0,1 pct. i det offentlige forbrug i 2016. \u00a0<\/p>\n

En beregning fra regeringen i november viser imidlertid, at den regner med en forbrugsv\u00e6kst p\u00e5 0,3 pct., og det er ogs\u00e5 udgangspunktet for den finanslovsaftale for 2016, som regeringen har indg\u00e5et med de \u00f8vrige bl\u00e5 partier. Stigningen fra 0,1 til 0,3 pct. er imidlertid ikke udtryk for, at det er lykkedes for Dansk Folkeparti at l\u00f8fte udgiftsniveauet og sikre et bedre grundlag for velf\u00e6rden. Stigningen er blot et udtryk for, at det offentlige forbrug i 2015, som er det der sammenlignes med, ikke bliver s\u00e5 stort som forventet. At politikerne v\u00e6lger at bruge f\u00e6rre penge i det offentlige er efterh\u00e5nden mere reglen end undtagelsen.<\/p>\n

Den aktuelle tilstr\u00f8mning af flygtninge til Danmark fik den 10. december regeringen til i sin \u00d8konomiske Redeg\u00f8relse at forvente en stigning p\u00e5 0,8 procent i det offentlige forbrug i 2016 p\u00e5 grund af voksende udgifter til flygtninge.<\/p>\n

Men det faktum, at der kommer flere flygtninge til Danmark og udgifterne hertil stiger, \u00e6ndrer dog ikke p\u00e5, at sanktionsbestemmelser – s\u00e6rligt regnskabssanktionen i kommunerne \u2013 siden 2011 har betydet, at der bruges f\u00e6rre penge i det offentlige til bl.a. velf\u00e6rd.<\/p>\n

Sanktioner rammer velf\u00e6rden i kommunerne<\/em>
\nKommunernes regnskabstal for de seneste fire \u00e5r viser, at de gennemsnitligt har brugt 1,9 pct. mindre \u00e5rligt end budgetteret. I alt 18 milliarder kroner p\u00e5 fire \u00e5r. \u00c5rsagen er regnskabssanktionen, der straffer kommuner og regioner, hvis de bruger flere penge, end de har budgetteret med.<\/p>\n

Mange kommuner t\u00f8r simpelthen ikke bruge alle de budgetterede midler p\u00e5 velf\u00e6rd af frygt for at blive straffet. Det rammer den borgern\u00e6re velf\u00e6rd, og det m\u00e6rker fx b\u00f8rnene, de \u00e6ldre og syge.<\/p>\n

DK halter efter<\/em>
\nDet lavere offentlige forbrug i Danmark afspejler sig ogs\u00e5 i internationale sammenligninger. Det offentlige forbrug i Danmark halter bagefter og er endnu ikke n\u00e5et op p\u00e5 niveauet fra 2010. Det viser tal fra OECD, hvor udviklingen i det offentlige forbrug er opgjort for en lang r\u00e6kke lande.<\/p>\n

OECD\u2019s tal har udgangspunkt i 2010. I Danmark er det offentlige forbrug i 2014 kun 98,1 pct. af, hvad det var i 2010. B\u00e5de i 2012 og 2013 haltede forbruget i Danmark ogs\u00e5 bagefter, hhv. 98,4 pct. og 97,9 pct. af forbrugsniveauet i 2010. jf. tabel nedenfor. Og meget taler for, at den udvikling ogs\u00e5 vil vise sig for 2015 og i de kommende \u00e5r, hvis linjen fra den seneste finanslovsaftale forts\u00e6ttes.
\n\"oecd<\/a><\/p>\n

Tysklands offentlige forbrug vokser<\/em>
\nOECD\u2019s analyse viser, at i OECD-landene i gennemsnit var det offentlige forbrug i 2014 kommet op p\u00e5 100,8 pct. af niveauet i 2010. EURO-landene har s\u00e5ledes samlet \u00f8get deres offentlige forbrug med n\u00e6sten 1 pct. i perioden 2010-2014, p\u00e5 trods af at der er sk\u00e5ret voldsomt i nogle kriseramte Sydeurop\u00e6iske lande.<\/p>\n

Ser man p\u00e5 Danmarks nabolande i Norden og Tyskland, har der imidlertid v\u00e6ret plads til en noget mere positiv udvikling i det offentlige forbrug. I Tyskland er forbruget n\u00e6sten 5 pct. st\u00f8rre i 2014 end i 2010. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for Sverige. Norge har prioriteret et offentligt forbrug der er godt 7 pct. st\u00f8rre i 2014 end i 2010.<\/p>\n

Forklaringen p\u00e5 den negative udvikling i Danmark skal som n\u00e6vnt formentlig findes i de skrappe sanktioner, der siden 2011 har v\u00e6ret iv\u00e6rksat overfor kommunernes \u00f8konomi, is\u00e6r regnskabssanktionen. Sanktioner, der med budgetloven fra 2013, er blevet gjort permanente.<\/p>\n

Omprioritering rammer velf\u00e6rden<\/em>
\nOg udsigterne for det offentlige forbrug i Danmark bliver ikke lysere af, at regeringen nu ogs\u00e5 presser et omprioriteringsbidrag igennem. Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne hvert \u00e5r frem til 2019 skal aflevere 1 pct. til staten i bidrag til at omprioritere. Det svarer til 2,4 mia. kr. \u00e5rligt.<\/p>\n

I 2016 har kommuneren ganske vist ved sommerens aftale med regeringen f\u00e5et tilbagef\u00f8rt 1,9 mia. kr., s\u00e5 bidraget er kun 0,5 mia. kr., men samlet skal kommunerne alligevel aflevere ca. 7,5 mia. kr. i omprioriteringsbidrag i perioden frem til 2019. Godt nok er der nu med finanslovsaftalen lappet lidt p\u00e5 kommunernes \u00f8konomi, idet kommunerne f\u00e5r tilf\u00f8rt en mia. kr. \u00e5rligt til \u00e6ldreomr\u00e5det frem til 2019, i alt 4 mia. kr. Tr\u00e6kkes de fra omprioriteringsbidraget skal kommunerne dog stadig s\u00e6nke forbruget med ca. 3,4 mia. kr.<\/p>\n

Staten og regionerne er ogs\u00e5 omfattet af omprioriteringsbidraget, for statens vedkommende med hele 2 pct. og for regionerne 1 pct. for dele af deres omr\u00e5der. P\u00e5 statens omr\u00e5de sl\u00e5r det bl.a. igennem som omfattende besparelser p\u00e5 uddannelses- og forskningsomr\u00e5det, som p\u00e5 sigt bl.a. sv\u00e6kker Danmarks v\u00e6kst- og konkurrenceevne. Politisk er der fra regeringen lagt op til, at en v\u00e6sentlig del af provenuet fra omprioriteringsbidragene skal g\u00e5 til skattelettelser i for\u00e5rets forhandlinger.<\/p>\n

Flere \u00e6ldre presser \u00f8konomien<\/em>
\nDet dalende offentlige forbrug sker samtidig med, at bl.a. den demografiske udvikling med flere \u00e6ldre s\u00e6tter den offentlige sektor under pres. Dermed kan det nuv\u00e6rende serviceniveau ikke fastholdes. Konsekvensen af, at der i realiteten f\u00f8res nulv\u00e6kstpolitik, vil v\u00e6re omfattende nedsk\u00e6ringer i det offentlige serviceniveau, sv\u00e6kkelse af det langsigtede v\u00e6kstgrundlag og forringelser i velf\u00e6rden. Og Danmark vil sakke endnu l\u00e6ngere bagefter de \u00f8vrige EU- og OECD-lande.<\/p>\n

Redigeret af journalist\u00a0Jens Peter Kildevang<\/em><\/p>\n

Analysen er bragt i Politiken den 13. december 2015<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Omprioriteringsbidraget vil ramme kernevelf\u00e6rden i kommunerne og medf\u00f8re, at det offentlige forbrug vil falde yderligere. Det har det gjort siden 2010. Den skrappe styring af kommunernes \u00f8konomi med regnskabssanktionen har f\u00e5et Danmark til at halte bagefter i forhold til andre EU-lande Af\u00a0Lisbeth Baastrup Burgaard,\u00a0Mette Langager og\u00a0Andy Andresen, FTF St\u00f8rrelsen og v\u00e6ksten i det offentlige forbrug … L\u00e6s videre Danmarks offentlige sektor halter efter den offentlige sektor i andre EU- og OECD-lande<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-630","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/630","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=630"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/630\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":660,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/630\/revisions\/660"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=630"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=630"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=630"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}