{"id":63,"date":"2013-08-30T22:12:16","date_gmt":"2013-08-30T20:12:16","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=63"},"modified":"2014-06-21T23:01:22","modified_gmt":"2014-06-21T21:01:22","slug":"er-der-noget-galt-med-den-okonomisk-politiske-debat-i-danske-medier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=63","title":{"rendered":"Er der noget galt med den \u00f8konomisk-politiske debat i danske medier?"},"content":{"rendered":"

Af Poul Th\u00f8is Madsen*<\/em> \u00a0(artiklen er bragt i Politiken i april 2013)<\/em><\/p>\n

Igennem ti \u00e5r har B\u00f8rsen hvert \u00e5r udarbejdet en liste med de mest citerede \u00f8konomer i de danske medier. De mest citerede \u00f8konomer har v\u00e6ret bank\u00f8konomer. Ikke mindst Danske Banks chef\u00f8konom Steen Bocian har markeret sig som den mest citerede i flere af \u00e5rene. Et nyligt journalist-speciale fra RUC peger endog p\u00e5, at der er en klar tendens til, at afh\u00e6ngige<\/i> \u00f8konomer fra de finansielle institutioner gradvist har fortr\u00e6ngt u<\/i>afh\u00e6ngige \u00f8konomer som lektorer og professorer fra medierne.<\/p>\n

Min forskning peger imidlertid p\u00e5, at det ikke er denne skelnen mellem afh\u00e6ngige og uafh\u00e6ngige \u00f8konomer, der er det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l, fordi de toneangivende ekspert\u00f8konomer \u2013 afh\u00e6ngige eller uafh\u00e6ngige – siger det samme. Det rejser et mere interessant sp\u00f8rgsm\u00e5l: Kommer de uenige \u00f8konomer ogs\u00e5 til orde i medierne?<\/p>\n

I det f\u00f8lgende ser jeg n\u00e6rmere p\u00e5 to af de kendteste \u00f8konomer, som skiller sig ud fra typiske \u00f8konomeksperter ved ofte at v\u00e6re uenige med dem om kontroversielle sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00d8konomiprofessor fra RUC Jesper Jespersen og \u00f8konomiprofessor og tidligere overvismand og formand for Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d Christen S\u00f8rensen.<\/p>\n

De hidtidige unders\u00f8gelser har vist, at der is\u00e6r anvendes \u00f8konomiske eksperter i Berlingske, Jyllands-Posten og B\u00f8rsen. Derfor har jeg ved hj\u00e6lp af Infomedia unders\u00f8gt, hvordan de tre landsd\u00e6kkende aviser har anvendt de to eksperter i perioden 12.4.12 til 12.4.13. I tabellen sammenlignes deres virke med to af de mest kendte og estimerede \u00f8konomiprofessorer og tidligere overvism\u00e6nd Torben M. Andersen og Peter Birch S\u00f8rensen.<\/p>\n

Antal gange fire \u00f8konomiske eksperter n\u00e6vnes, citeres og kritiseres:\u00a0<\/b><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n
<\/td>\nN\u00e6vnes i en artikel<\/td>\nCiteres som ekspert<\/td>\nKritiseres<\/td>\n<\/tr>\n
<\/td>\nB\u00f8rsen\/JP\/Berlingske<\/td>\nB\u00f8rsen\/JP\/Berlingske<\/td>\nB\u00f8rsen\/JP\/Berlingske<\/td>\n<\/tr>\n
Christen S\u00f8rensen<\/td>\n16\/12\/15<\/td>\n1\/6\/3<\/td>\n6\/1\/1\/<\/td>\n<\/tr>\n
Jesper Jespersen<\/td>\n6\/6\/4<\/td>\n1\/1\/2<\/td>\n4\/0\/0<\/td>\n<\/tr>\n
Torben M. Andersen<\/td>\n57\/37\/42<\/td>\n38\/29\/32<\/td>\n0<\/td>\n<\/tr>\n
P. Birch S\u00f8rensen<\/td>\n52\/15\/36<\/td>\n21\/9\/12<\/td>\n0<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Af tabellen fremg\u00e5r af den anden s\u00f8jle, hvor ofte eksperterne n\u00e6vnes i et l\u00e6serbrev, en avisartikel o.l. Dvs. det viser, hvor synlige eksperterne er i avisen. De to sidste s\u00f8jler viser, hvor ofte avisernes egne journalister enten citerer eller kritiserer den p\u00e5g\u00e6ldende ekspert. Det siger noget om, hvor seri\u00f8st aviser tager eksperterne.<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af tabellen, s\u00e5 anvender de tre medier de to \u00f8konompar h\u00f8jst forskelligt.\u00a0 De to udbryder\u00f8konomer n\u00e6vnes mindre, citeres stort set ikke og kritiseres lige s\u00e5 meget som de citeres.<\/p>\n

Men udg\u00f8r det et problem? Eller er Torben M. Andersen og Peter Birch S\u00f8rensen bare bedre \u00f8konomer, der ved mere om \u00f8konomien end de to andre \u00f8konomiprofessorer og derfor bliver brugt mere af medierne?<\/p>\n

Hvis \u00f8konomi var en objektiv videnskab, var der intet problem. Men sagen er, at det, der adskiller de to \u00f8konompar, er, at de er uenige, og at Torben M. Andersen og Peter Birch S\u00f8rensen i h\u00f8jere grad deler de tre avisers verdensbillede og gennem deres udsagn bekr\u00e6fter selvsamme verdensbillede.<\/p>\n

Hvor Christen S\u00f8rensen og Jesper Jespersen er keynesianere, der er Torben M. Andersen og Peter Birch S\u00f8rensen som langt de fleste toneangivende danske \u00f8konomer nykeynesianere. Der er her tale om to forskellige \u00f8konomiske teorier, hvor den f\u00f8rste betoner udviklingen p\u00e5 det korte sigt, mens den anden omsat til praksis betoner det lange sigt og dermed 2020-planer osv. Men hvorvidt den \u00f8konomiske politik skal prioritere udviklingen nu og her, fordi det er godt for udviklingen p\u00e5 l\u00e6ngere sigt, eller hvorvidt det er bedre at have kikkerten rettet mod 2020, er ikke noget, vi har sikker viden om. Der er tale om vurderinger baseret p\u00e5 politiske valg, overbevisninger og prioriteringer.<\/p>\n

Den tvivl f\u00e5r for lidt plads i den \u00f8konomisk-politiske debat, n\u00e5r uenige \u00f8konomer reelt ignoreres i vigtige landsd\u00e6kkende aviser. F\u00f8rst og fremmest mangler der pluralisme, hvilket f\u00f8rer til en unuanceret debat. I det mindste blandt \u00f8konomer.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, hvad der kan g\u00f8res ved det. Min forskning peger p\u00e5, at journalister med fordel i h\u00f8jere grad kan:<\/p>\n