{"id":610,"date":"2015-11-13T13:55:03","date_gmt":"2015-11-13T11:55:03","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=610"},"modified":"2016-01-10T16:48:10","modified_gmt":"2016-01-10T14:48:10","slug":"dagpengereformen-endnu-en-sejr-for-oekonomerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=610","title":{"rendered":"Dagpengereformen \u2013 endnu en sejr for \u00f8konomerne"},"content":{"rendered":"

Af Poul Th\u00f8is Madsen <\/em><\/p>\n

Magthavende \u00f8konomer s\u00e6tter gerne deres afg\u00f8rende fingeraftryk p\u00e5 reformer – senest af dagpengesystemet. Det er derfor vigtigt for den demokratiske debat og journalisters sp\u00f8rgsm\u00e5l til \u00f8konomerne at \u00f8ge kendskabet til, hvordan moderne \u00f8konomer \u2019t\u00e6nker\u2019.<\/p>\n

En vigtig del dagpengereformen er incitamenter<\/em>. De antages at v\u00e6re af afg\u00f8rende betydning for arbejdsudbuddet \u2013 dvs. hvor mange der \u00f8nsker at udbyde deres arbejdskraft. Udbuddet antages p\u00e5 l\u00e6ngere sigt at skabe sin egen eftersp\u00f8rgsel og dermed for, hvor mange der rent faktisk er i besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

Her er det et problem, at vi allerede i den fjerde s\u00e6tning er p\u00e5 vej over i sort snak for store dele af befolkningen. En meningsm\u00e5ling har vist, at store dele af befolkningen tror, at arbejdsudbud = besk\u00e6ftigelse. Alts\u00e5 at det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er to sider af samme sag.<\/p>\n

Det, der er p\u00e5 spil her, er, at \u00f8konomer antager<\/em>, at incitamenter er af afg\u00f8rende betydning for arbejdsl\u00f8shedens st\u00f8rrelse. At arbejde antages at v\u00e6re en forbandelse, som vi \u00f8nsker at g\u00f8re s\u00e5 lidt som muligt for s\u00e5 mange penge som muligt. Derfor er der behov for incitamenter for at \u00f8ge arbejdsudbuddet.<\/p>\n

Dagpengereformen er ogs\u00e5 strikket sammen p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 \u00e6ndrede incitamenter f\u00f8rer til en vis besk\u00e6ftigelseseffekt ifm. korttidsans\u00e6ttelser. Derudover antages det, at reformen generelt vil f\u00f8re til et st\u00f8rre reelt arbejdsudbud, hvilket forventes at presse l\u00f8nstigningerne nedad. Det kan f\u00f8re til en st\u00f8rre eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft og dermed ogs\u00e5 skabelsen af mere langvarige ans\u00e6ttelser.<\/p>\n

Der er n\u00e6ppe tvivl om, at arbejdsudbuddet har en vis indflydelse p\u00e5 priserne, men udviklingen i inflationen i de seneste \u00e5r peger p\u00e5, at andre forhold har en langt st\u00f8rre betydning. En indikation p\u00e5, hvorvidt arbejdsudbuddet er stort eller lille, er graden af arbejdsl\u00f8shed. I perioder med en ganske varierende arbejdsl\u00f8shed har prisstigningerne \u00a0indtil 2013 svinget ret stabilt omkring de 2 %. Siden 2010 har vi oplevet en ret konstant ledighed, medens prisstigningerne gradvist er blevet historisk lave. Det indikerer, at der slet ikke en sammenh\u00e6ng mellem ledigheden og inflation i praksis. Eller: man ser kun sammenh\u00e6ngen, hvis man tror p\u00e5 den.<\/p>\n

Uanset hvad, s\u00e5 er alle de pr\u00e6cise udsagn om, hvor mange jobs en anden type af reform kunne have skabt, baseret p\u00e5 s\u00e5 mange antagelser, at de intet er v\u00e6rd. Den \u00f8konomiske videnskabs grundproblem er, at selv, hvis den mest radikale dagpengereform havde v\u00e6ret gennemf\u00f8rt, s\u00e5 ville vi ikke vide, om den f\u00f8lgende udvikling i besk\u00e6ftigelse og arbejdsl\u00f8shed har en disse med reformen at g\u00f8re. Vi kan ikke rulle udviklingen tilbage, afpr\u00f8ve en anden reform og s\u00e5 sammenligne resultatet.<\/p>\n

Vigtigere s\u00e5 afspejler dagpengereformen, at \u00f8konomer som en anden Gud skaber verden i deres eget billede. Derfor er det ogs\u00e5 s\u00e5 vigtigt at vide, hvordan \u00f8konomer t\u00e6nker. Den tidligere overvismand Peter Birch S\u00f8rensen sammenfatter det s\u00e5dan her:<\/p>\n

\u201dN\u00e5r det handler om det korte sigt, er vism\u00e6ndene keynesianere, hvorimod de er klassiske udbuds\u00f8konomer, n\u00e5r det drejer sig om det lange sigt. …den \u00f8konomiske aktivitet p\u00e5 kort og mellemlangt sigt … bestemmes [prim\u00e6rt] af den samlede eftersp\u00f8rgsel. P\u00e5 l\u00e6ngere sigt antager de, at … den \u00f8konomiske aktivitet er styret af … udviklingen i arbejdsudbuddet og den underliggende v\u00e6kst i arbejdsproduktiviteten.\u201d Og der er angiveligt \u2019et st\u00e6rkt bel\u00e6g for denne m\u00e5de at anskue \u00f8konomien p\u00e5\u2019.[1]<\/a><\/p>\n

Som det fremg\u00e5r, s\u00e5 f\u00f8rer et \u00f8get arbejdsudbud til en \u00f8get v\u00e6kst – p\u00e5 lang sigt. Det er ikke en tankegang, man kan \u2019bevise\u2019. Ja, der er i det hele taget rigtig lidt inden for \u00f8konomi, der kan bevises. Derfor er \u00f8konomer netop afh\u00e6ngige af at have et paradigme \u2013 en m\u00e5de at anskue verden p\u00e5 \u2013 for overhovedet at kunne forholde sig til kompleksiteten.<\/p>\n

Det betyder imidlertid ikke, at det hele handler om tro. Det handler ogs\u00e5 om argumenter. Argumentet for, at arbejdsudbuddet og dermed en dagpengereform er s\u00e5 vigtige, er, at der p\u00e5 det lange sigt er en tendens til, at udbuddet af arbejdskraft samvarierer med besk\u00e6ftigelsen; alts\u00e5 at udbuddet synes at skabe sin egen eftersp\u00f8rgsel. Der, hvor teorien kommer ind som en overdommer, er: hvor ved vi fra, at \u00e5rsagssammenh\u00e6ngen g\u00e5r den vej? Det g\u00f8r vi, fordi det er s\u00e5dan, at de fleste danske \u00f8konomer i dag t\u00e6nker.<\/p>\n

Men sammenh\u00e6ngen mellem de to st\u00f8rrelse vil if\u00f8lge en mere eftersp\u00f8rgsels-orienteret tankegang (keynesiansk) g\u00e5 den anden vej. En \u00f8get besk\u00e6ftigelse aff\u00f8der et tilsvarende \u00f8get udbud af arbejdskraft. Eller man kan ogs\u00e5 t\u00e6nke sig en kombinationsforklaring, hvor der sker en interaktion mellem udbuddet af og eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft.<\/p>\n

Dagpengereform eller ej. Det er afg\u00f8rende, hvilken teori \u00f8konomerne tr\u00e6kker p\u00e5. Og den teori, de magthavende \u00f8konomer tr\u00e6kker p\u00e5 i dag, har et navn, som de aldrig selv n\u00e6vner, formentlig fordi det virker useri\u00f8st at v\u00e6re afh\u00e6ngig af en teori. Teorien er \u2019nykeynesianisme\u2019 – sammenfattet af Birch S\u00f8rensen i citatet ovenfor.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>\u00a0<\/strong>\u00a0[1]<\/a> Det \u00f8konomiske R\u00e5ds jubil\u00e6umsskrift (2012, p. 34).<\/p>\n

Artiklen har v\u00e6ret bragt i Politiken den 12. november 2015<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Poul Th\u00f8is Madsen Magthavende \u00f8konomer s\u00e6tter gerne deres afg\u00f8rende fingeraftryk p\u00e5 reformer – senest af dagpengesystemet. Det er derfor vigtigt for den demokratiske debat og journalisters sp\u00f8rgsm\u00e5l til \u00f8konomerne at \u00f8ge kendskabet til, hvordan moderne \u00f8konomer \u2019t\u00e6nker\u2019. En vigtig del dagpengereformen er incitamenter. De antages at v\u00e6re af afg\u00f8rende betydning for arbejdsudbuddet \u2013 dvs. … L\u00e6s videre Dagpengereformen \u2013 endnu en sejr for \u00f8konomerne<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-610","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dk"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/610","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=610"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/610\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":627,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/610\/revisions\/627"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=610"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=610"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=610"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}