\n
\nSp\u00f8rgsm\u00e5let om st\u00f8rrelsen p\u00e5 det strukturelle underskud har f\u00e5et stor betydning i tilrettel\u00e6ggelsen af den \u00f8konomiske politik, som den seneste debat i bl.a. Politiken om regnemodellernes betydning viser. Det strukturelle underskud er blevet kongetallet i dansk \u00f8konomi. EU stiller krav om, at det strukturelle underskud ikke m\u00e5 overskride en bestemt fastsat gr\u00e6nse. Med budgetloven, som Folketinget har vedtaget for at leve op til EU\u2019s finans- og stabilitetspagt, er kravet om max underskud p\u00e5 den strukturelle saldo p\u00e5 0,5 pct. af BNP omsat til lov. Det binder politikerne i forhold til deres finanspolitiske muligheder. For gennemf\u00f8rer de finanspolitiske tiltag, der \u00f8ger det strukturelle underskud udover 0,5 pct. af BNP, vil der reelt v\u00e6re tale om en lovovertr\u00e6delse.<\/p>\n
Ikke enighed om beregningen Store forskelle i beregningerne<\/strong> Det kan se ret uskyldigt ud, at forskellen ligger p\u00e5 mellem 0,3 og 0,5 pct. af BNP, men det svarer til mellem knap 6 mia. kr. og godt 11 mia. kr. Samtidig er det Finansministeriet, der beregner det strukturelle underskud mest \u201dnegativt\u201d. Med deres beregning vil der v\u00e6re st\u00f8rre behov for at stramme op i den offentlige \u00f8konomi, end n\u00e5r Det \u00d8konomiske R\u00e5d skal vurdere \u00f8konomien.<\/p>\n Kasseeftersyn er misvisende Det er problematisk, hvis finansministeriet regnemaskiner bruges politisk, og at de konsekvent har undervurderet den offentlige \u00f8konomi og overdrevet underskuddene.<\/p>\n Oven i k\u00f8bet er der forskel i beregningerne af st\u00f8rrelsen af det strukturelle underskud i den umiddelbare fremtid, hvor grundlaget for beregningerne burde v\u00e6re mest sikkert. Alligevel er der for indev\u00e6rende \u00e5r en forskel svarende til 8 mia. kr. Den forskel har stor betydning, n\u00e5r rammerne for v\u00e6ksten i det offentlige forbrug med stor sandsynlighed ligger et sted mellem 0 – 3 mia. kr. de kommende \u00e5r.<\/p>\n Det kan f\u00e5 det til at virke ekstra skr\u00e6mmende, at politikerne allerede er begyndt tale om behovet for reformer og nedsk\u00e6ringer i den offentlige sektor i en kommende 2025-plan, fordi beregninger viser et strukturelt underskud om 10-15 \u00e5r.<\/p>\n Det leder tanken hen p\u00e5, om kongetallet \u2013 som er en beregnet st\u00f8rrelse \u2013 af nogle bevidst bruges til at l\u00e6gge pres p\u00e5 den offentlige sektor.<\/p>\n Ikke et \u00f8konomisk, men et politisk og juridisk problem<\/strong> Men det kan dybest set komme til at udg\u00f8re et demokratisk problem, n\u00e5r en konstrueret \u00f8konomisk st\u00f8rrelse af politikere opfattes og bruges som et n\u00f8dvendigt grundlag for den \u00f8konomiske politik. Specielt fordi kun ganske f\u00e5 har indsigt i og viden om, hvordan kongetallet konstrueres, og hvilke \u00e5rsager der er til, at der optr\u00e6der s\u00e5 markante forskelle i de beregninger Det \u00f8konomiske R\u00e5d og Finansministeriet foretager.<\/p>\n Andy Andresen, Lisbeth Baastrup Burgaard og Mette Langager er udviklingschef hhv.\u00a0 \u00f8konomer i FTF <\/em><\/p>\n Bragt i Politiken den 11. september 2015<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det strukturelle underskud styrer finanspolitikken og udg\u00f8r et kongetal for \u00f8konomisk politik. Hvis underskuddet ser for stort ud, kan politikerne ikke \u00f8ge velf\u00e6rden eller give skattelettelser. Der er stor forskel – selv p\u00e5 kort sigt – om det strukturelle underskud beregnes af vism\u00e6ndene i D\u00d8R eller af Finansministeriet. Faktisk ca. 8 mia. kr. i 2015. … L\u00e6s videre Kongetallet styrer \u2013 hvem styrer kongetallet?<\/span>
\n<\/strong>Det strukturelle underskud er en konstrueret st\u00f8rrelse. Og gr\u00e6nsen p\u00e5 de 0,5 pct. af BNP virker tilf\u00e6ldig. Det strukturelle underskud skal vise stillingen p\u00e5 de offentlige finanser, n\u00e5r der renses for konjunkturernes indvirkning p\u00e5 de offentlige udgifter og indt\u00e6gter samt andre midlertidige og s\u00e6rlige forhold. St\u00f8rrelsen p\u00e5 det strukturelle underskud er s\u00e5ledes afh\u00e6ngigt af, hvordan det defineres, og hvilke foruds\u00e6tninger der ligges til grund. I Danmark er der mindst 4 \u00f8konomiske institutioner, der beregner tallet: Finansministeriet, Det \u00d8konomiske R\u00e5d (D\u00d8R), Nationalbanken samt EU-Kommissionen. Og de kommer frem til vidt forskellige resultater.<\/p>\n
\nI den seneste rapport fra Det \u00d8konomiske R\u00e5ds formandsskab har vism\u00e6ndene lavet en sammenligning af den strukturelle saldo, som den beregnes af hhv. D\u00d8R og Finansministeriet. Og selv for de kommende \u00e5r er der stor forskel p\u00e5 resultatet, som det fremg\u00e5r af tabellen.<\/p>\n![\"saldotabel\"](\"https:\/\/netoek.dk\/w\/wp-content\/uploads\/2015\/09\/saldotabel.png\")
<\/a><\/p>\n
\n<\/strong>I lighed med tidligere regeringer har ogs\u00e5 den nuv\u00e6rende regering lavet et s\u00e5kaldt kasseeftersyn ved tiltr\u00e6delsen. Og meget belejligt viser det sig, at der er behov for stramninger. Regeringen kan derfor p\u00e5 baggrund af \u00f8konomien forklare, hvorfor den ikke lever op til valgl\u00f8fterne.<\/p>\n
\nDet er ikke hensigtsm\u00e6ssigt, at der er lagt s\u00e5 stor finanspolitisk kraft og styring i et s\u00e5 usikkert begreb. B\u00e5de Finansministeriet og D\u00d8R er enige om, at de offentlige finanser er holdbare. Det er alts\u00e5 ikke noget \u00f8konomisk problem, at det strukturelle underskud i en periode overskrider en politisk fastsat gr\u00e6nse \u2013 det er alene et politisk og juridisk problem.<\/p>\n