<\/p>\n
Finansministeriet udelukker vigtige faktorer i de regnemodeller, som l\u00e6gger linjen for den \u00f8konomiske politik i Danmark<\/strong><\/p>\n Af Mette Langager, Lisbeth Baastrup og Andy Andresen, \u00f8konomer hhv. udviklingschef i FTF<\/em><\/p>\n N\u00e5r politikerne i Danmark beslutter, hvilken \u00f8konomisk politik, der skal f\u00f8res, udg\u00f8r beregningsmodeller fra Finansministeriet et vigtigt grundlag. Modellerne viser bl.a., hvilken effekt det har p\u00e5 jobskabelse og v\u00e6kst, at staten skruer p\u00e5 forskellige knapper, eksempelvis s\u00e6nker skatten eller iv\u00e6rks\u00e6tter reformer. P\u00e5 den m\u00e5de har modellerne direkte betydning for, hvilke knapper i den \u00f8konomiske politik, politikerne beslutter at dreje p\u00e5.<\/p>\n <\/p>\n Modellerne arbejder normalt med beregninger af direkte effekter af et tiltag og p\u00e5 konsekvenserne de f\u00f8lgende \u00e5r; de s\u00e5kaldte \u201dmultiplikatoreffekter\u201d. Eksempler p\u00e5 s\u00e5danne direkte effekter kan eksempelvis v\u00e6re, at skattelettelser \u00f8ger borgernes indkomst, hvilket \u00f8ger privatforbruget, som s\u00e5 igen skaber flere arbejdspladser. Eller at udgifter til flere p\u00e6dagoger i b\u00f8rnehaverne, \u00f8ger p\u00e6dagogernes forbrug, hvilket igen skaber flere arbejdspladser.<\/p>\n Modellerne arbejder imidlertid ogs\u00e5 med afledte virkninger, de s\u00e5kaldte \u201ddynamiske effekter\u201d. De opst\u00e5r n\u00e5r et tiltag f\u00f8rer til adf\u00e6rds\u00e6ndringer, for eksempel at skattelettelser f\u00e5r folk til at arbejde mere, fordi de kan beholde en st\u00f8rre del af indkomsten selv. En dynamisk effekt kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at flere p\u00e6dagoger i daginstitutionerne vil ruste b\u00f8rnene bedre, s\u00e5 de som voksne f\u00e5r bedre uddannelser, bliver mindre kriminelle osv.<\/p>\n Et metodepapir fra Finansministeriet fra 2012 (Regneprincipper og modelanvendelse) viser, at ministeriets modeller beregner dynamiske effekter, n\u00e5r det g\u00e6lder skattelettelser, men ikke n\u00e5r det g\u00e6lder offentlige udgifter. Modellerne udelukker dermed dynamiske effekter fra en v\u00e6sentlig del af den danske \u00f8konomi: Den offentlige sektor i Danmark udg\u00f8r knap 1\/3 af BNP. Nogenlunde samme betydelige andel af arbejdsmarkedet er besk\u00e6ftiget i den offentlige sektor.<\/p>\n Det beslutningsgrundlag, som politikerne har i forhold til at udforme den \u00f8konomiske politik, har en tendens til at undervurdere den positive effekt af en velfungerende offentlig sektor for \u00f8konomien som helhed. P\u00e5 grund af de asymmetriske regnemodeller h\u00e6lder politikerne til at bruge skattelettelser for at stimulere v\u00e6ksten i stedet for ogs\u00e5 at bruge det offentlige forbrug som v\u00e6kstgenerator.<\/p>\n I efterh\u00e5nden en del \u00e5r har den \u00f8konomiske politik herhjemme v\u00e6ret domineret af et st\u00e6rkt fokus p\u00e5 at \u00f8ge arbejdsudbuddet, dvs. at f\u00e5 flere personer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet – det har ogs\u00e5 v\u00e6ret udgangspunktet for Finansministeriets regnemodeller. Men i takt med at krisen har bidt sig fast, er en kritik mod det ensidige fokus p\u00e5 at \u00f8ge arbejdsudbuddet begyndt at vinde frem. Internationalt toneangivende institutioner som OECD, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europ\u00e6iske Centralbank (ECB) har \u00e6ndret deres anbefalinger ift den \u00f8konomiske politik; de l\u00e6gger nu i st\u00f8rre omfang v\u00e6gt p\u00e5, at der ikke bare er behov for at f\u00e5 flere og flere personer ud af offentlig fors\u00f8rgelse og ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, men at der i lige s\u00e5 h\u00f8j grad er brug for at underst\u00f8tte eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft. Der er mao. brug for at underst\u00f8tte, at der rent faktisk ogs\u00e5 er job til de flere, der kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. OECD, IMF og ECB peger p\u00e5, at job og v\u00e6kst bl.a. kan skabes ved, at man skruer op for det offentlige forbrug.<\/p>\n En s\u00e5dan kurs st\u00f8der imidlertid p\u00e5 barrierer i den f\u00f8rte \u00f8konomiske politiske politik i Danmark. I en del \u00e5r har der v\u00e6ret konsensus blandt mange \u00f8konomer om, at det vigtigste m\u00e5l i forhold til den \u00f8konomiske politik herhjemme er at \u00f8ge arbejdsudbuddet. M\u00e5let er i h\u00f8j grad styret af udsigterne til, at der p\u00e5 den anden side af 2020 kan opst\u00e5 mangel p\u00e5 arbejdskraft. Grundtanken er, at et \u00f8get arbejdsudbud bremser l\u00f8nstigningerne, hvilket giver arbejdsgiverne bedre r\u00e5d til at ans\u00e6tte flere medarbejdere og grundlag for \u00f8get salg. P\u00e5 den m\u00e5de skaber et \u00f8get arbejdsudbud sin egen eftersp\u00f8rgsel.<\/p>\n Den \u00f8konomisk-politiske kurs med fokus p\u00e5 at \u00f8ge arbejdsudbuddet blev ikke \u00e6ndret ret meget, da den finansielle og \u00f8konomiske krise br\u00f8d ud i 2008 og sendte arbejdsl\u00f8shedskurven brat opad. Krisen blev formentlig set som et kortvarigt f\u00e6nomen, der blot skulle overst\u00e5s. Men i takt med at det har vist sig ret vanskeligt at komme ud af krisen, er kritikken af at satse h\u00e5rdt p\u00e5 det fremtidige udbud af arbejdskraft taget til. Udenfor Finansministeriets modelbaserede beskrivelser af \u00f8konomien taler flere og flere om, at der m\u00e5ske ogs\u00e5 er brug for at stimulere eftersp\u00f8rgslen efter arbejdskraft for at s\u00e6tte gang i v\u00e6kst og besk\u00e6ftigelse og d\u00e6mme op for krisen her og nu. Som n\u00e6vnt g\u00e6lder det ogs\u00e5 de internationalt toneangivende \u00f8konomiske institutioner.<\/p>\n S\u00e5dan en kurs\u00e6ndring i dansk \u00f8konomisk politik kr\u00e6ver bl.a. at Finansministeriet justerer sine regnemaskiner og antagelser. For de g\u00e6ngse modeller i ministeriet undervurderer, hvordan det indvirker p\u00e5 v\u00e6kst og besk\u00e6ftigelse i b\u00e5de den offentlige og private sektor, at man skruer op for de offentlige udgifter. Dermed giver modellerne et ikke et retvisende grundlag for at vurdere effekten af den \u00f8konomiske politik.<\/p>\n Derfor er der brug for, at Finansministeriet justerer beregningsmodellerne, s\u00e5 de dynamiske effekter af offentlige udgifter t\u00e6nkes med i grundlaget for udviklingen af den \u00f8konomiske politik. Det vil bidrage til et anderledes balanceret perspektiv p\u00e5 de \u00f8konomiske-politiske prioriteringer. Og det vil tydeligg\u00f8re, at det dynamiske samspil mellem den offentlige og private sektor i Danmark er et st\u00e6rkt kort ift. at f\u00e5 mere gang i v\u00e6ksten.<\/p>\n Artiklen er bragt i Politiken den 2. februar 2015<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Finansministeriet udelukker vigtige faktorer i de regnemodeller, som l\u00e6gger linjen for den \u00f8konomiske politik i Danmark Af Mette Langager, Lisbeth Baastrup og Andy Andresen, \u00f8konomer hhv. udviklingschef i FTF N\u00e5r politikerne i Danmark beslutter, hvilken \u00f8konomisk politik, der skal f\u00f8res, udg\u00f8r beregningsmodeller fra Finansministeriet et vigtigt grundlag. Modellerne viser bl.a., hvilken effekt det har … L\u00e6s videre Brug for nye regnemodeller<\/span>