{"id":412,"date":"2014-10-26T11:19:37","date_gmt":"2014-10-26T09:19:37","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=412"},"modified":"2015-03-10T12:26:18","modified_gmt":"2015-03-10T10:26:18","slug":"lavere-topskat-oger-uligheden-og-forvaerrer-statsfinanserne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=412","title":{"rendered":"Lavere topskat \u00f8ger uligheden og forv\u00e6rrer statsfinanserne"},"content":{"rendered":"

I dag, den 22. oktober, vil en r\u00e6kke indbudte \u00f8konomer forklare Folketingets skatteudvalg, hvordan topskatten p\u00e5virker dansk \u00f8konomi. Nogle af dem har beregnet, at en afskaffelse af topskatten er vejen frem. Men reelt er der tale om usikre modelkonstruktioner. Den eneste sikre konsekvens er st\u00f8rre ulighed.<\/strong><\/p>\n

Af Jesper Jespersen og Nils Enrum<\/p>\n

I dag afholder Folketingets Skatteudvalg en eksperth\u00f8ring om \u00bbde dynamiske effekter af lettelser i marginalskatterne \u2013 herunder i topskatten\u00ab. Baggrunden er sommerens debat om et fantastisk facit fra tre danske \u00f8konomer. De har beregnet, at det pga. s\u00e5kaldt \u00bbdynamiske effekter\u00ab er muligt at forbedre den offentlige saldo ved at afskaffe topskatten: Lavere skattesats, flere penge i statskassen!<\/p>\n

<\/p>\n

Det l\u00f8d for godt til at v\u00e6re sandt, og det var det heller ikke, mente chefen for Finansministeriets afdeling for \u00f8konomisk politik, Lars Haagen, som fastholder at det ville forv\u00e6rre statsfinanserne. To af de tre \u00f8konomer bag det glade skattebudskab er vism\u00e6nd i spidsen for Det \u00d8konomiske R\u00e5d (D\u00d8R), som sj\u00e6ldent er fagligt uenige med Finansministeriet. Hvad kan vi s\u00e5 regne med? sp\u00f8rger Skatteudvalget med rette i dag.<\/p>\n

Begrebet dynamiske effekter i samfunds\u00f8konomien er ikke entydigt defineret, men som hovedregel opg\u00f8res den dynamiske effekt af f.eks. en lov\u00e6ndring ved at beregne den samlede \u00e6ndring i nationalproduktet (BNP), som lov\u00e6ndringen f\u00f8rer til hen over \u00e5rene. Den dynamiske effekt vil derfor ogs\u00e5 p\u00e5virke besk\u00e6ftigelsen og de offentlige finanser, der begge p\u00e5kalder sig stor politisk opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n

Dynamiske effekter findes alts\u00e5 ikke kun i forbindelse med \u00e6ndringer i skattesatser. De opst\u00e5r i princippet, hver gang man skruer p\u00e5 \u00f8konomien eller den f\u00e5r st\u00f8d udefra.<\/p>\n

Udbuddet af arbejdskraft<\/p>\n

I den seneste halve snes \u00e5r har regeringer og deres \u00f8konomiske r\u00e5dgivere v\u00e6ret meget optaget af at \u00f8ge udbuddet af arbejdskraft og prim\u00e6rt interesseret sig for strukturreformer p\u00e5 arbejdsmarkedet frem for at styrke \u00f8konomiens eftersp\u00f8rgselsside. Som J\u00f8rgen Goul Andersen konkluderer i sin bog Krisens Navn, har disse indgreb medvirket til, at krisen i dansk \u00f8konomi er trukket ud.<\/p>\n

Opg\u00f8relsen af dynamiske effekter er meget usikker og afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af, hvilken \u00f8konomisk model man benytter, og desuden af, om situationen man analyserer er pr\u00e6get af h\u00f8j- eller lavkonjunktur.<\/p>\n

Ved beregningen af effekterne af en reduceret topskat benytter b\u00e5de Finansministeriet og \u2019vism\u00e6ndene\u2019 en \u00f8konomisk model, hvor det som udgangspunkt er antaget, at der altid er ligev\u00e6gt p\u00e5 arbejdsmarkedet med en konstant lav arbejdsl\u00f8shed. Det indeb\u00e6rer, at en stigning i udbuddet af arbejdskraft antages at kunne finde besk\u00e6ftigelse i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r. I denne model stiger s\u00e5 produktion og indkomst, og det forbedrer de offentlige finanser.<\/p>\n

Men hvis reformerne gennemf\u00f8res i en situation med lavkonjunktur og stor arbejdsl\u00f8shed, vil udbudseffekterne v\u00e6re beskedne \u2013 dog afh\u00e6ngige af konjunkturen i udlandet.<\/p>\n

Negativ effekt<\/p>\n

\"figur<\/a>Kilde: Danmarks Statistik, Stat. Efterretninger aug. 2014<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af figuren har konjunkturudviklingen i Danmark v\u00e6ret mildt sagt svag sammenlignet med EU set under \u00e9t og USA. Det taler i sig selv imod at n\u00e6re store forh\u00e5bninger til dynamiske udbudseffekter. De arbejdsmarkeds- og dagpenge- og efterl\u00f8ns- og skattereformer, som er gennemf\u00f8rt i de seneste 6-8 \u00e5r har da heller ikke sat sig spor i figuren. Tv\u00e6rtimod kan s\u00e5danne reformer gennemf\u00f8rt i en lavkonjunktur have en direkte negativ effekt. Det skal ses i sammenh\u00e6ng med, at reformer, som \u00f8ger uligheden i samfundet, mindsker eftersp\u00f8rgslen, idet forbrugskvoten er st\u00f8rst i husholdninger med lav indkomst. \u00c6ndres indkomstfordelingen til fordel for de h\u00f8jeste indkomster, som det bl.a. sker ved reduktion af topskatten, vil det have en forbrugsd\u00e6mpende virkning, alts\u00e5 en negativ dynamisk effekt.<\/p>\n

I \u00f8konomiske krisetider er det de dynamiske eftersp\u00f8rgselseffekter, der dominerer \u2013 ikke mindst hvis flere samhandelslande er i krise p\u00e5 samme tid. Det har bl.a. f\u00e5et Den Internationale Valutafond (IMF) til at revurdere sine hidtidige beregninger: I den aktuelle f\u00e6lles europ\u00e6iske lavkonjunktur er de dynamiske effekter p\u00e5 eftersp\u00f8rgslen (multiplikatoreffekten) af offentlige udgifter betydeligt st\u00f8rre end hidtil antaget, og de offentlige besparelser i mange lande p\u00e5 samme tid har tilsammen forl\u00e6nget krisen, konkluderer IMF.<\/p>\n

Hertil kommer, at der i en lavkonjunktur er stor forskel p\u00e5 effekten af \u00e6ndrede skatter og effekten af offentlige investeringer. Formue-, bolig- og topskat giver det offentlige indt\u00e6gter, men den negative effekt p\u00e5 forbruget er beskeden. Sammenlignet hermed har m\u00e5lrettede offentlige udgifter en st\u00f8rre positiv dynamisk effekt pr. krone.<\/p>\n

Atypiske data<\/p>\n

En af eksperterne i dagens h\u00f8ring er vismand Claus Thustrup Kreiner. Sammen med Jakob R. Munch og overvismand Hans J. Whitta-Jacobsen er han forfatter til den artikel som udl\u00f8ste sommerens debat og kan derfor fort\u00e6lle om den nyfundne udbudseffekt, som if\u00f8lge artiklens model kan g\u00f8re en afskaffelse af topskatten selvfinansierende.<\/p>\n

Vi har f\u00f8r h\u00f8rt, at en lavere topskat vil f\u00e5 personer med h\u00f8j indkomst til at udbyde mere arbejdskraft. Den effekt er dog omdiskuteret, fordi en h\u00f8jere indkomst efter skat ogs\u00e5 giver mulighed for at holde mere fri.<\/p>\n

Den ny effekt, som de tre \u00f8konomer argumenterer for, er, at en lavere topskat motiverer til hyppigere jobskift i fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 et bedre afl\u00f8nnet job. Datagrundlaget, der underst\u00f8tter disse nye resultater, er dog atypisk. Det stammer fra 2004-2006, da h\u00f8jkonjunkturen br\u00f8lede derudad, og b\u00e5de besk\u00e6ftigelse og l\u00f8nninger steg af andre \u00e5rsager. Vi st\u00e5r derfor med det ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, om den nye effekt har gyldighed i krisetider og lavkonjunktur. Hvordan kan man vide, om det var udbuds- eller eftersp\u00f8rgselseffekterne, der for\u00e5rsagede opgangskonjunkturen? Det sp\u00f8rger Skatteudvalget forh\u00e5bentligt eksperterne om i dag.<\/p>\n

Et rundt nul<\/p>\n

Et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvorfor de dynamiske effekter, hvis de alts\u00e5 afspejler virkeligheden, ikke har sat sig st\u00f8rre spor siden krisen. Hvor skulle jobbene komme fra? Her er standardsvaret, at \u00f8get udbud af arbejdskraft virker l\u00f8nd\u00e6mpende, s\u00e5ledes at konkurrenceevnen forbedres og dermed skulle eksporten stige.
\nDen effekt ses allerede i statistikken: Dansk eksport har klaret sig nogenlunde som det europ\u00e6iske gennemsnit, og betalingsbalancen udviser et stort overskud. Men stigningen i eksporten har ikke kunne opveje tilbagegangen i forbrug og investeringer. Nettoeffekten har indtil nu stort set v\u00e6ret et rundt nul, m\u00e5lt p\u00e5 produktion og besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

Anderledes ser det ud i Finansministeriets model, hvor eksporten buldrer af sted, og b\u00e5de forbrugs- og investeringskvoter er for\u00f8get betragteligt i forhold til det aktuelle niveau. S\u00e5 i modellen er der allerede indregnet store dynamiske effekter.<\/p>\n

Troen p\u00e5 de dynamiske udbudseffekter og p\u00e5, at f.eks. en lavere topskat vil bidrage til at f\u00e5 dansk \u00f8konomi p\u00e5 ret k\u00f8l, er s\u00e5ledes ikke baseret p\u00e5 sikker viden, men p\u00e5 en modelkonstruktion, der \u2019overser\u2019, at s\u00e5 l\u00e6nge dansk \u00f8konomi stagnerer, vil udbudseffekterne v\u00e6re beskedne, og det vil v\u00e6re udviklingen i eftersp\u00f8rgslen, der helt overvejende bestemmer produktion og besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

Eftersp\u00f8rgslen stiger ikke automatisk som f\u00f8lge af et \u00f8get udbud. Det kan tage et \u00e5rti eller to at n\u00e5 fuld besk\u00e6ftigelse ad den udbuds\u00f8konomiske vej. Alligevel styres og r\u00e5dgives der, som om opsvinget er lige om hj\u00f8rnet, og at der om f\u00e5 \u00e5r vil v\u00e6re mangel p\u00e5 arbejdskraft. Denne illusion har f\u00f8rt til den stribe af reformer, der har \u00f8get uligheden, mindsket eftersp\u00f8rgslen og dermed trukket krisen i langdrag.
\nJesper Jespersen er professor p\u00e5 Roskilde Universitet <\/em>
\nNils Enrum er lektor p\u00e5 Professionsh\u00f8jskolen Metropol<\/em><\/p>\n

Teksten er bragt som kronik i Information den 22. oktober 2014<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dag, den 22. oktober, vil en r\u00e6kke indbudte \u00f8konomer forklare Folketingets skatteudvalg, hvordan topskatten p\u00e5virker dansk \u00f8konomi. Nogle af dem har beregnet, at en afskaffelse af topskatten er vejen frem. Men reelt er der tale om usikre modelkonstruktioner. Den eneste sikre konsekvens er st\u00f8rre ulighed. Af Jesper Jespersen og Nils Enrum I dag afholder … L\u00e6s videre Lavere topskat \u00f8ger uligheden og forv\u00e6rrer statsfinanserne<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-412","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/412","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=412"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/412\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":489,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/412\/revisions\/489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=412"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=412"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=412"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}