{"id":385,"date":"2014-09-22T20:18:57","date_gmt":"2014-09-22T18:18:57","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=385"},"modified":"2015-03-10T12:26:52","modified_gmt":"2015-03-10T10:26:52","slug":"keynes-og-den-aktuelle-makrookonomiske-diskurs","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=385","title":{"rendered":"Keynes og den aktuelle makro\u00f8konomiske diskurs"},"content":{"rendered":"

Det har v\u00e6ret en udfordring at genneml\u00e6se og revidere mit 12 \u00e5r gamle manuskript om Keynes og makro\u00f8konomisk teori (John Maynard Keynes<\/i>, K\u00f8benhavn: Dj\u00f8f Forlag, 2002. Den nye st\u00e6rkt reviderede udgave udkommer 3. november 2014) . Kunne teksten st\u00e5 distancen eller havde begivenhederne ikke mindst efter 2008 underl\u00f8bet min dav\u00e6rende fremstilling af Keynes\u2019 makro\u00f8konomi?<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

 <\/p>\n

Det gik rimelig godt, og resultatet af mit sommerarbejde vil kunne l\u00e6ses i den nye udgave, der udkommer i begyndelsen af november. Her vil der ydermere v\u00e6re et helt nyskrevet kapitel \u2019Keynes i dag\u2019, som har givet mig anledning til bl.a. nedenst\u00e5ende refleksioner over Keynes, de makro\u00f8konomiske l\u00e6reb\u00f8ger og den makro\u00f8konomiske r\u00e5dgivning i dagens Danmark.<\/span><\/p>\n

Disse refleksioner spejler det umiddelbare indtryk, at Keynes, alts\u00e5 den originale Keynes, er stort set frav\u00e6rende i den aktuelle \u00f8konomisk politiske r\u00e5dgivning, uanset at ordet \u2019keynesiansk\u2019 eller rettere \u2019ny-keynesiansk\u2019 ofte optr\u00e6der. Det kan i sig selv give anledning til nogen terminologisk forvirring – ikke kun for ikke-\u00f8konomer, men m\u00e5ske ogs\u00e5 for mindre teorihistorisk tr\u00e6nede \u00f8konomer. Denne forvirring skyldes bl.a., at de ofte benyttede l\u00e6reb\u00f8ger i makro\u00f8konomi p\u00e5 trods af deres erkl\u00e6rede ny-keynesianske afs\u00e6t ikke indeholder megen om overhovedet henvisning til Keynes\u2019 originale tekster bortset fra en rituel omtale af The General Theory of Employment, Interest and Money. <\/em><\/p>\n

Denne karakteristik er for mig at se d\u00e6kkende bl.a. for de i K\u00f8benhavn benyttede l\u00e6reb\u00f8ger, Mankiw\u2019s \u2019Macroeconomics\u2019, 7th ed. og S\u00f8rensen & Whitta-Jacobsen \u2019Introducing Advanced Macroeconomics, 2nd. ed. Disse l\u00e6reb\u00f8ger tager den generelle ligev\u00e6gtsmodel som den ultimative analytiske model, n\u00e5r s\u00e5vel den mere langsigtede v\u00e6kst som de mere kortsigtede konjunkturbev\u00e6gelser skal forst\u00e5s. Det gjorde mainstream-\u00f8konomerne ogs\u00e5 tilbage i mellemkrigstiden. Det var med til at tr\u00e6kke krisen i langdrag, idet den \u00f8konomiske r\u00e5dgivning og dermed ogs\u00e5 i vidt omfang den \u00f8konomiske politik bidrog til at fastholde de fleste vestlige lande i h\u00f8j arbejdsl\u00f8shed og lav v\u00e6kst. En tilstand, der til forveksling ligner den aktuelle situation. Det kunne en dybere forst\u00e5else af Keynes\u2019 teoretiske arbejder og metodologiske anvisninger muligvis have \u00e6ndret, hvilket dog kr\u00e6ver et kendskab til dem, hvilket i dag ikke er en del af det obligatoriske pensum. Tv\u00e6rtimod forlader de fleste \u00f8konomer studiet med det indtryk, at Keynes\u2019 makro\u00f8konomi blot er generel ligev\u00e6gtsteori tilsat en foruds\u00e6tning om \u2019stive priser og navnlig l\u00f8nninger\u2019.<\/p>\n

Makro\u00f8konomi anno 2014: \u2019Quite wrong or nothing new?\u2019<\/strong>
\nDet sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg derfor ikke har kunnet lade v\u00e6re med at stille mig selv hen over sommeren, er, hvad er det for forhold, der stiller sig hindrende for, at Keynes\u2019 makro\u00f8konomiske teori, der i \u00f8vrigt kan gives en solid empirisk bekr\u00e6ftelse, kan tr\u00e6nge igennem i det dominerende fag\u00f8konomiske milj\u00f8 og dermed til l\u00e6reb\u00f8gerne og videre til den politiske beslutningsproces?
\nDer er som n\u00e6vnt en r\u00e6kke paralleller mellem den fag\u00f8konomiske diskussion i 1930erne og i dag. Keynes foregreb allerede i forordet til The General Theory denne barriere, idet han skrev: \u201dmine neoklassiske kolleger vil i deres vurdering svinge mellem den opfattelse, at jeg enten tager fuldst\u00e6ndig fejl (\u2019quite wrong\u2019) eller intet afg\u00f8rende nyt har at sige (\u2019nothing new\u2019)\u201d. Og heri fik han ret. Hans neoklassiske kolleger afviste dengang, som det ogs\u00e5 sker i dag, kategorisk, at det markeds\u00f8konomiske system ikke er selvoprettende. Derfor m\u00e5tte Keynes\u2019 \u2019nye\u2019 teori efter deres mening s\u00f8ges i det n\u00e6rmest trivielle forhold, at \u2019stive priser og pengel\u00f8n\u2019 sinker den markeds\u00f8konomiske tilpasning og derved forl\u00e6nger krisen.<\/p>\n

Denne afvisning bundede s\u00e5ledes i, at hans toneangivende kolleger i Cambridge (og p\u00e5 de fleste andre universiteter bl.a. i K\u00f8benhavn) analyserede makro\u00f8konomisk ubalance inden for rammerne af en (matematisk formuleret) ligev\u00e6gtsmodel, som var forh\u00e5ndsprogrammeret til at give en l\u00f8sning, der indebar \u2019fuld\u2019 besk\u00e6ftigelse, hvis bare priser og l\u00f8nniveau var tilstr\u00e6kkeligt fleksible. Denne antagelse er fortsat grundlaget i de analytiske makromodeller, der benyttes i dag under, som n\u00e6vnt, betegnelsen en generel ligev\u00e6gtsmodel.
\nDette metodologiske dogme gjorde det umuligt for datidens \u00f8konomer at indoptage Keynes\u2019 banebrydende nye bidrag til makro\u00f8konomisk teori: en p\u00e5visning af at mangel p\u00e5 informationer om fremtiden og den deraf f\u00f8lgende fundamentale usikkerhed, der m\u00e5 pr\u00e6ge adf\u00e6rden p\u00e5 mikro- og derfor ogs\u00e5 p\u00e5 makroniveau, ikke kan rummes inden for den neoklassiske makro\u00f8konomiske teoriforst\u00e5else. Med dette udgangspunkt var scenen sat for den metodologiske afgrund, der skilte og stadig skiller Keynes fra de neoklassiske \u00f8konomer, der insisterer p\u00e5, at makro\u00f8konomi kan og skal kunne forst\u00e5s inden for en s\u00e5dan generel ligev\u00e6gtsmodel. Keynes\u2019 teoretiske konklusioner var set i dette neoklassiske perspektiv enten meningsl\u00f8se; for usikkerhed kan ikke rummes i en s\u00e5dan model, eller de bliver trivielle sig gr\u00e6nsende til vildledende, idet de bygger p\u00e5 den specielle antagelse, at l\u00f8nniveauet vedvarende hindres i at tilpasse sig til det \u2019naturlige\u2019 niveau. I den neoklassiske teori, hvor usikkerhed ikke inddrages eksplicit, er det let at konstruere en modelramme, hvor der altid er et s\u00e6t priser og l\u00f8nninger, en s\u00e5kaldt l\u00f8sningsvektor, der sikrer \u2019fuld\u2019 besk\u00e6ftigelse.<\/p>\n

I 1930\u2019erne var \u2019usikkerhedens betydning\u2019 en ny erkendelse, som Keynes bibragte den \u00f8konomiske videnskab. Det kan m\u00e5ske ikke overraske, at denne nye indsigt ikke umiddelbart blev forst\u00e5et endsige accepteret af hans kolleger. Men at denne mangel p\u00e5 makro\u00f8konomisk nyt\u00e6nkning fortsat venter p\u00e5 at f\u00e5 sit afg\u00f8rende gennembrud her mere end 75 \u00e5r efter udgivelsen af The General Theory<\/em> og i lyset af endnu en verdensomsp\u00e6ndende \u00f8konomisk krise, m\u00e5 give stof til undren \u2013 ikke mindst n\u00e5r hertil kan l\u00e6gges, at Keynes\u2019 makro\u00f8konomiske forst\u00e5else giver en bedre empirisk forklaring af den vedholdende h\u00f8je arbejdsl\u00f8shed.<\/p>\n

S\u00e5 l\u00e6nge de dominerende fag\u00f8konomiske milj\u00f8er holder fast i en modelkonstruktion, der ikke afg\u00f8rende inddrager usikkerhed ved beskrivelsen af virkeligheden, er det vanskeligt at bebrejde de embedsm\u00e6nd, der bidrager ved udformningen af den \u00f8konomiske politik, at deres r\u00e5dgivning tager afs\u00e6t i den neoklassiske ligev\u00e6gtsmodel; for den dominerer de \u00f8konomiske l\u00e6reb\u00f8ger. Her er det fortsat teorien om, at \u2019udbud af arbejdskraft skaber sin egen eftersp\u00f8rgsel (Say\u2019s Lov), og at \u2019der med fordel b\u00f8r v\u00e6re balance p\u00e5 de offentlige budgetter\u2019 en fast bestanddel.<\/p>\n

Derimod er det for mig som fag\u00f8konom og som aktiv forsker inden for feltet makro\u00f8konomisk teori en g\u00e5de, hvorledes den generelle ligev\u00e6gtsmodel fortsat kan v\u00e6re den indiskutabelt benyttede analysemodel blandt langt de fleste af mine kolleger p\u00e5 de h\u00f8jere l\u00e6reanstalter, og her taler jeg ikke kun om K\u00f8benhavn og \u00c5rhus. N\u00e5r jeg genneml\u00e6ser indholdet af de dominerende l\u00e6reb\u00f8ger, s\u00e6ttes der end ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved anvendelsen af denne modelkonstruktion. Det er bare den model, der benyttes. Situationen fra 1930erne inden for \u00f8konomifaget har s\u00e5ledes ikke \u00e6ndret sig p\u00e5 dette punkt. Hvis ikke en generel ligev\u00e6gtsmodel baseret p\u00e5 et neoklassisk mikro\u00f8konomisk grundlag benyttes, s\u00e5 anses analysen simpelthen for at v\u00e6re \u2019forkert\u2019 \u2013 s\u00e5 er det ikke makro\u00f8konomi.\u00a0Det fremst\u00e5r herved i undervisningen, som om Keynes aldrig havde skrevet \u00e9n linje, bortset fra at have udarbejdet hovedprincipperne bag nationalregnskabsstatistikken.<\/p>\n

For ikke-fag\u00f8konomer m\u00e5 denne konklusion lyde meget kategorisk. For der er som n\u00e6vnt i hovedteksten en gruppe af \u00f8konomer blandt neoklassikerne, der kalder sig \u2019ny-keynesianere\u2019. De kan da ikke v\u00e6re helt up\u00e5virkede af, hvad Keynes i sin tid skrev? Skulle man mene. Men det er de, i og med deres makro\u00f8konomiske analysemodel fortsat er den generelle ligev\u00e6gtsmodel, blot tilsat den \u2019keynesianske\u2019 twist, at ufleksible priser og l\u00f8nninger kan for\u00e5rsage, at det tr\u00e6kker nogle \u00e5r ud inden den \u2019fulde\u2019 besk\u00e6ftigelse n\u00e5s.<\/p>\n

Makro\u00f8konomisk r\u00e5dgivning, anno 2014<\/strong>
\nDet er bl.a. et synspunkt som aktuelt forf\u00e6gtes af De \u00d8konomiske R\u00e5ds formandskab (\u2019vism\u00e6ndene\u2019), n\u00e5r de argumenterer for, at der p\u00e5 helt kort sigt (1-2 \u00e5r) kan accepteres et underskud p\u00e5 de offentlige budgetter, hvis blot det samtidigt politisk besluttes, hvorledes et tilsvarende overskud skabes p\u00e5 et senere tidspunkt i konjunkturforl\u00f8bet. Lidt popul\u00e6rt sagt kan denne politik formuleres s\u00e5ledes, at \u2019der i en lavkonjunktur er \u00e9t, men kun \u00e9t, skud i den finanspolitiske b\u00f8sse\u2019. En argumentation, der ud i \u2019vism\u00e6ndenes\u2019 egen selvforst\u00e5else berettiger dem til at kalde sig \u2019ny-keynesianere\u2019.
\nAt \u2019vism\u00e6ndene\u2019 grundl\u00e6ggende benytter sig af den neoklassiske generelle ligev\u00e6gtsteori og model, slog de bl.a. fast i deres eget 50 \u00e5rs jubil\u00e6umsskrift fra 2012<\/a>. Her skriver de, at \u2019den langsigtede sammenh\u00e6ng mellem arbejdsudbud og besk\u00e6ftigelse er s\u00e5vel teoretisk som empirisk velunderbygget\u2019, s. 451.<\/p>\n

At De \u00d8konomiske R\u00e5ds formandskab mener det alvorligt, at \u2019udbud skaber sin egen besk\u00e6ftigelse\u2019 blev endnu en gang bekr\u00e6ftet hen over sommeren 2014. To af \u2019vism\u00e6ndene\u2019 havde netop offentliggjort et studie<\/a> inden for rammen af en generel ligev\u00e6gtsmodel, hvor effekten af at neds\u00e6tte topskatten blev fremlagt . Det nye i dette studie var, at besk\u00e6ftigelsen ville stige s\u00e5 meget, at neds\u00e6ttelsen af topskatten blev mere end selvfinansierende. Budskabet fra formandskabet var s\u00e5ledes, at en s\u00e6nkelse af topskatten ikke alene ville \u00f8ge BNP, men samtidig skabe et r\u00e5derum p\u00e5 de offentlige budgetter til at \u00f8ge velf\u00e6rden (i form af \u00f8gede offentlige udgifter). Denne akademiske \u00f8velse viste, hvor \u2019b\u00f8jeligt\u2019 et analyseinstrument en generel ligev\u00e6gtsmodel kan g\u00f8res til \u2013 stort set et hvilket som helst resultat kan n\u00e5s, hvis blot modellen \u2019programmeres\u2019 rigtigt. Resultatet blev s\u00e5ledes ogs\u00e5 straks im\u00f8deg\u00e5et af Finansministeriet, ikke fordi \u00f8konomerne d\u00e9r var uenige i brugen af den generelle ligev\u00e6gtsmodel; men fordi de forh\u00e5ndsprogrammerer den anderledes.<\/p>\n

Finansministeriet anf\u00e6gtede ikke grundantagelsen, at reducerede skatter \u00f8ger udbuddet af arbejdskraft, og heller ikke at \u2019udbud skaber sin egen eftersp\u00f8rgsel efter arbejdskraft\u2019. Her var alt ved det gamle. Uenigheden udsprang udelukkende af, at \u2019vism\u00e6ndene\u2019 havde \u2019glemt\u2019, at if\u00f8lge de g\u00e6ldende overenskomster for offentligt ansatte og den eksisterende sociallovgivning reguleres l\u00f8nnen til offentligt ansatte ligesom en r\u00e6kke sociale ydelser i takt med stigningen i BNP. Den for\u00f8gede v\u00e6kst ville derfor udl\u00f8se \u00f8gede offentlige udgifter og herved alligevel efterlade et hul i statskassen. Sammenh\u00e6ngen mellem BNP-v\u00e6kst og offentlige udgifter kan naturligvis modificeres gennem en \u00e6ndret lovgivning, som det allerede er sket med skatte- og dagpengereformen fra 2012, hvorved modellen kan give det \u00f8nskede resultat. Da dette sp\u00f8rgsm\u00e5l om forskelle i forh\u00e5ndsprogrammering af modellen var afklaret mellem de deltagende \u00f8konomer, indtr\u00e5dte der atter fuld enighed i det dominerende danske \u00f8konommilj\u00f8. Her er finanspolitikkens vigtigste opgave fortsat at sikre ligev\u00e6gt p\u00e5 de offentlige budgetter, hvilket i enhver henseende er anti-tesen til Keynes\u2019 finanspolitiske konklusioner, jfr. kapitel 6 (i hovedteksten).<\/p>\n

Der er s\u00e5ledes noget paradoksalt ved, som fag\u00f8konom og teorihistoriker at v\u00e6re vidne til, at den makro\u00f8konomiske teori tilsyneladende g\u00e5r i ring og nu atter er solidt forandret i den teoridannelse, der herskede i mellemkrigstiden. En r\u00e6kke af de teoretiske argumenter, der i dag forf\u00e6gtes af de toneangivende \u00f8konomer i ind- og udland, er indholdsm\u00e6ssigt n\u00e6sten en afskrift af de selvsamme teorier, som dominerede for nu mere end 75 \u00e5r siden, blot i dag omg\u00e6rdet af en massiv vognborg af for de fleste almindelige mennesker vanskeligt gennemtr\u00e6ngelig matematik. At teorien g\u00e5r i ring er majoriteten af de ny-keynesianske \u00f8konomer formentlig uvidende om, da \u2019den \u00f8konomiske teoris historie\u2019 for l\u00e6ngst er slettet som et obligatorisk fag p\u00e5 \u00f8konomistudierne. (Tankev\u00e6kkende er det, at studerende m\u00e5 ty til s\u00e5kaldte \u2019heterodokse\u2019 \u00f8konommilj\u00f8er eller ligefrem andre fagomr\u00e5der for at f\u00e5 en pr\u00e6sentation af, hvad Keynes egentlig skrev. Her er det bl.a. frugtbart at konsultere Robert Skidelsky\u2019s (britisk historiker) fornemme tre-binds biografi om John Maynard Keynes udgivet 1983-2000. Den findes ogs\u00e5 i forskellige forkortede udgaver.)<\/p>\n

Makro\u00f8konomiske l\u00e6reb\u00f8ger, anno 2014<\/strong>
\nEt andet for mig liges\u00e5 tankev\u00e6kkende paradoks er det, at den aktuelle \u00f8konomiske krise ikke har givet mine fag\u00f8konomiske kolleger anledning til en mere grundl\u00e6ggende revurdering af indholdet i deres makro\u00f8konomiske l\u00e6reb\u00f8ger. For det er ikke nogen overdrivelse at konstatere, at aldrig har s\u00e5 mange \u00f8konomer taget s\u00e5 meget fejl, som af den \u00f8konomiske udvikling igennem de seneste 10 \u00e5r. I midten af 2000\u2019erne dominerede forestillingen om the new moderation: at st\u00f8rre konjunkturbev\u00e6gelser h\u00f8rte fortiden. Men ogs\u00e5 efter 2008 dominerer the new moderation fortsat i l\u00e6reb\u00f8gerne, blot med den tilf\u00f8jelse, at st\u00f8dene udefra kan v\u00e6re st\u00f8rre end hidtil antaget f.eks. den internationale finanskrise og statsg\u00e6ldskrisen, hvilket blot understreger betydningen af, at arbejdsmarkederne b\u00f8r g\u00f8res endnu mere fleksible.
\nGivet er det i hvert fald, at vi skal helt tilbage til 1930\u2019erne for at finde tilsvarende systematiske fejlvurderinger af det \u2019udeblevne opsving\u2019. Antagelsen om det selvregulerende makro\u00f8konomiske system er s\u00e5 \u00e5benbar urealistisk, hvilket bl.a. udviklingen i den europ\u00e6iske arbejdsl\u00f8shed siden midten af 1970\u2019erne er et direkte vidnesbyrd om.<\/p>\n

Det er s\u00e5ledes ikke kun perioden efter 2008, der burde have manet til fag\u00f8konomisk selvkritik. For frav\u00e6ret af noget der blot kunne minde om et selvregulerende makro\u00f8konomisk system har v\u00e6ret evident siden 1970erne i form af stigende arbejdsl\u00f8shed, inflation, boligbobler, betalingsbalanceunderskud og uligev\u00e6gt p\u00e5 de offentlige budgetter. P\u00e5 denne empiriske baggrund er det derfor ikke kun mig, der sp\u00f8rger \u2019What Went Wrong?\u2019 med l\u00e6reb\u00f8gerne. Det var ogs\u00e5 overskriften p\u00e5 forsiden af det britiske ugemagasin The Economist i 2009 med en tegning af en l\u00e6rebog i \u2019Modern Economics\u2019 under total nedsmeltning og med nogle markante udtalelser om nytten, eller rettere snarere det modsatte, af de seneste 30 \u00e5rs makro\u00f8konomiske forskning.<\/p>\n

Men en reaktion fra forfatterne i ind- og udland af de mest benyttede l\u00e6reb\u00f8ger lader stadig vente p\u00e5 sig. Og det uanset, at det efterh\u00e5nden er blevet en fast praksis, at de \u00f8konomer, der r\u00e5dgiver om den \u00f8konomiske politik m\u00e5 konstatere, at opsvinget nok alligevel f\u00f8rst kommer til n\u00e6ste \u00e5r. Alene p\u00e5 den baggrund ville det for mig at se v\u00e6re en (oplagt) anledning til, i hvert fald for de selverkl\u00e6rede \u2019ny-keynesianske\u2019 \u00f8konomer at l\u00e6se, hvad Keynes egentlig skrev om makro\u00f8konomisk teori og metode og dern\u00e6st at overveje, hvorfor tager \u2019vi\u2019 systematisk fejl? Det kunne jo v\u00e6re, fordi forst\u00e5elsen af den fundamentale usikkerhed s\u00e5vel teoretisk som analytisk er frav\u00e6rende i de generelle ligev\u00e6gtsmodeller, som Keynes om nogen advarede kraftigt imod brugen af. En s\u00e5dan fornyet erkendelse kunne f\u00f8re til en mere realistisk teoridannelse og modelbrug b\u00e5de i de makro\u00f8konomiske l\u00e6reb\u00f8ger og m\u00e5ske mindst liges\u00e5 vigtigt ved r\u00e5dgivningen om den \u00f8konomiske politik.<\/p>\n

Jesper Jespersen er professor p\u00e5 Roskilde Universitet<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det har v\u00e6ret en udfordring at genneml\u00e6se og revidere mit 12 \u00e5r gamle manuskript om Keynes og makro\u00f8konomisk teori (John Maynard Keynes, K\u00f8benhavn: Dj\u00f8f Forlag, 2002. Den nye st\u00e6rkt reviderede udgave udkommer 3. november 2014) . Kunne teksten st\u00e5 distancen eller havde begivenhederne ikke mindst efter 2008 underl\u00f8bet min dav\u00e6rende fremstilling af Keynes\u2019 makro\u00f8konomi?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-385","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/385","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=385"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/385\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":492,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/385\/revisions\/492"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=385"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=385"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=385"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}