<\/p>\n
Politiske anbefalinger, som bremser omstillingen, understreger behovet for at g\u00f8re op med \u00f8konomens “hvide kittel”<\/i><\/p>\n
Af Nils Enrum<\/p>\n
\u00d8konomifaget og \u00f8konomisk teori pr\u00e6senterer sig som upolitisk og neutralt, men det er langt fra sandheden. B\u00e5de teori og praksis er s\u00e5 sp\u00e6kket med v\u00e6rdier, prioriteringer og metodem\u00e6ssige til- og fravalg, at \u00f8konomi er politik, snarere end videnskab.<\/p>\n
<\/p>\n
N\u00e5r det g\u00e6lder omstilling og b\u00e6redygtighed, er \u00f8konomisk teori pr\u00e6get af at v\u00e6re udviklet i en tid med mindre opm\u00e6rksomhed om natur og klima.\u00a0 \u00d8konomifagets prim\u00e6re fokus er markeds\u00f8konomiske forhold og det, som umiddelbart kan regnes i kroner og \u00f8re.<\/p>\n
Alle fag har dog et fokus, som fjerner opm\u00e6rksomheden fra andre emner. Psykologer psykologiserer, tandl\u00e6ger ordner t\u00e6nder osv. Hvad er problemet? Problemet er, at \u00f8konomien har enorm betydning for det fysiske og biologiske livsgrundlag, sk\u00f8nt de fleste \u00f8konomiske teorier ignorerer disse konsekvenser. Det sk\u00e6ve faglige fokus bliver en slags udeladelsessynd, n\u00e5r en \u00f8konom konkluderer et eller andet om “sine emner” (fx s\u00e6nk skatterne, \u00f8g forbruget) uden at inddrage “andre emner” (fx forbrugets konsekvenser for milj\u00f8et).<\/p>\n
Tag Produktivitetskommissionens anbefaling af at lempe planloven og tillade hypermarkeder.<\/i> Det teoretiske fokus er oms\u00e6tning pr. ansat og pr. investeret krone. Udeladelsessynden er, at natur og milj\u00f8 ikke er rigtig med i overvejelserne. Hypermarkederne promoveres, fordi st\u00f8rre butiksenheder sparer arbejdskraft og omkostninger. Risikoen for, at n\u00e6rbutikkerne d\u00f8r og bilk\u00f8rslen vokser, kommer i anden r\u00e6kke, og n\u00e6vnes som detaljer.<\/p>\n
At der i de senere \u00e5rtier er vokset en milj\u00f8\u00f8konomisk knop ud p\u00e5 \u00f8konomifaget har ikke rettet op p\u00e5 sagen. I milj\u00f8\u00f8konomisk teori er det stadig samfunds- og markeds\u00f8konomien, som spiller hovedrollen, mens \u00f8kosystemet, planeten og atmosf\u00e6ren, betragtes som et subsystem koblet p\u00e5 \u00f8konomien.<\/p>\n
I Danmark kender vi milj\u00f8\u00f8konomi fra bl.a. Det Milj\u00f8\u00f8konomiske R\u00e5d, der har sekretariat og formandskab (“vism\u00e6ndene”) f\u00e6lles med Det \u00d8konomiske R\u00e5d. De \u00e5rlige milj\u00f8\u00f8konomiske rapporter herfra illustrerer, at milj\u00f8-pr\u00e6fikset ikke indeb\u00e6rer nogen \u00f8kologisk eller \u00a0“gr\u00f8n” tilgang. Rapporterne indeholder flere eksempler p\u00e5 r\u00e5dgivning, som nedtoner behovet for omstilling. Hvis behovet da efter vism\u00e6ndenes mening overhovedet findes, for i 2012 beregnede de, at Danmark allerede er<\/i> b\u00e6redygtigt.<\/p>\n
De har for nyligt anbefalet, at PSO-afgiften p\u00e5 elektricitet b\u00f8r erstattes af en h\u00f8jere skat p\u00e5 arbejdsindkomst. I “Milj\u00f8 og \u00d8konomi 2014” foresl\u00e5r de at skrue ned for udbygningen med vindkraft. Og de frar\u00e5der affaldssortering og genbrug med den begrundelse, at det er for dyrt. Selv genbrug af aluminium frar\u00e5des, fordi ny aluminium fremstilles uden for Danmarks gr\u00e6nser, og s\u00e5 skal den besparelse ikke t\u00e6lle med, synes vism\u00e6ndene.<\/p>\n
Diskutable antagelser<\/p>\n
Uafh\u00e6ngige \u00f8konomer har lov at mene og foresl\u00e5 disse ting, men det er politiske forslag, baseret p\u00e5 diskutable antagelser og foruds\u00e6tninger, herunder \u00f8konomifagets sk\u00e6ve tilgang til virkeligheden. \u00a0Den slags anbefalinger b\u00f8r derfor ikke fremf\u00f8res som neutrale, v\u00e6rdifri konklusioner fra hvidkitlede videnskabsfolk, s\u00e5dan som mange journalister og politikere g\u00f8r (is\u00e6r de, der bifalder forslagene).<\/p>\n
Bag konklusionen om, at det er for dyrt at genanvende affald, ligger fx ogs\u00e5 en foruds\u00e6tning om, at borgernes tidsforbrug p\u00e5 at sortere affaldet skal t\u00e6lle som en udgift. Tid er penge, nemlig 81 kr. pr. time. Alene den antagelse g\u00f8r pludselig genbrugsmodellen 40 procent dyrere!<\/p>\n
Burde hypermarkeds-forslaget s\u00e5 ikke ogs\u00e5 indregne, at jeg uden n\u00e6rbutikken skal have 81 kr. i timen for at cykle to gange 4 km i stedet for at g\u00e5 ned p\u00e5 hj\u00f8rnet, n\u00e5r jeg har glemt at k\u00f8be en liter m\u00e6lk?\u00a0 Det kan man jo diskutere og have forskellige holdninger til. \u00d8konomi er politik.<\/p>\n
Nils Enrum er cand.polit. og lektor p\u00e5 Professionsh\u00f8jskolen Metropol<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Politiske anbefalinger, som bremser omstillingen, understreger behovet for at g\u00f8re op med \u00f8konomens “hvide kittel” Af Nils Enrum \u00d8konomifaget og \u00f8konomisk teori pr\u00e6senterer sig som upolitisk og neutralt, men det er langt fra sandheden. B\u00e5de teori og praksis er s\u00e5 sp\u00e6kket med v\u00e6rdier, prioriteringer og metodem\u00e6ssige til- og fravalg, at \u00f8konomi er politik, snarere … L\u00e6s videre Genbrug? Nej, det er for dyrt<\/span>