{"id":363,"date":"2014-07-31T14:32:10","date_gmt":"2014-07-31T12:32:10","guid":{"rendered":"http:\/\/netoek.dk\/w\/?p=363"},"modified":"2015-03-10T12:27:09","modified_gmt":"2015-03-10T10:27:09","slug":"fra-abstrakte-modeller-til-virkelige-data","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netoek.dk\/w\/?p=363","title":{"rendered":"Fra abstrakte modeller til virkelige data"},"content":{"rendered":"

Af Jesper Jespersen*\u00a0<\/span><\/p>\n

Det turde v\u00e6re overfl\u00f8digt at pr\u00e6sentere den franske \u00f8konom Thomas Pikettys bog, Capital in the Twenty-First Century. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l, der dog stadig st\u00e5r ubesvaret hen, er: Hvorfor har netop denne bog skabt s\u00e5 meget diskussion \u2013 ikke kun blandt \u00f8konomer, men ogs\u00e5 blandt politiske r\u00e5dgivere og t\u00e6nketanke.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

I sidste uge trak Cepos et fuldt auditorium (250 deltagere) med en invitation til debat om bogen. Overskriften var: paradigmeskifte i \u00f8konomi eller et anti-kapitalistisk skrift? Den \u00f8konomiske redakt\u00f8r ved det britiske dagblad Financial Times, Chris Giles, gik det skridt videre og skrev, \u00bbat bogens konklusioner ikke fremst\u00e5r som v\u00e6rende underst\u00f8ttet af bogens egne tal\u00ab. Alts\u00e5, at Piketty under d\u00e6kke af videnskab skulle drage ideologisk betingede konklusioner.<\/p>\n

Inden vi ser n\u00e6rmere p\u00e5 denne kritik, kan der v\u00e6re grund til at reflektere over bogens indhold og metode. Piketty er uddannet og tr\u00e6net som traditionel neoklassisk \u00f8konom. Han har skrevet ph.d.-afhandling og efterf\u00f8lgende undervist ved et af de mest prestigefyldte amerikanske \u00f8stkyst-universiteter. Et karakteristisk tr\u00e6k ved denne neoklassiske teori er, at den er formuleret matematisk og ofte baseret p\u00e5 forsimplende antagelser om den \u00f8konomiske adf\u00e6rd med meget lidt fokus p\u00e5 fordeling af indkomst og formuer. Det skyldes bl.a., at de neoklassiske modeller er befolket med s\u00e5kaldte repr\u00e6sentative agenter, der alle antages at v\u00e6re ens, hvorved fordeling forsvinder ud af modellen.<\/p>\n

N\u00e5r disse modeller benyttes i den politiske r\u00e5dgivning, s\u00e5 vil \u00e6ndringer i fordelingen mellem mennesker eller befolkningsgrupper sj\u00e6ldent fremst\u00e5 som et integreret resultat af den \u00f8konomiske analyse; men vil i givet fald blive p\u00e5h\u00e6ftet efterf\u00f8lgende. En praksis, der ogs\u00e5 kendes fra milj\u00f8\u00f8konomi, hvor de \u2019gr\u00f8nne\u2019 konsekvenser belyses efterf\u00f8lgende; men uden konsekvens for de (penge)\u00f8konomiske resultater beregnet i den matematiske model.<\/p>\n

Tilbage til virkeligheden<\/p>\n

Denne analyseforms store begr\u00e6nsninger fik Piketty til at konstatere, at \u00bbbes\u00e6ttelsen af de matematisk formulerede modeller er en [for] let m\u00e5de at f\u00e5 resultaterne til at fremst\u00e5 som videnskabelige uden at besvare de langt mere komplekse sp\u00f8rgsm\u00e5l som forst\u00e5elsen af det virkelige samfund stiller\u00ab.<\/p>\n

Uden (gode) data er det umuligt at arbejde seri\u00f8st med samfundsvidenskab. S\u00e5 l\u00e6nge der udelukkende arbejdes med abstrakte matematiske modeller, kan et tilsigtet resultat n\u00e5s, hvilket \u00e5bner en ladeport for normativitet (ideologi). Det er f\u00f8rst, n\u00e5r modellerne konfronteres med virkeligheden, dvs. gode og relevante data, at de matematiske modellers egnethed og dermed mulighed for at besvare komplekse sp\u00f8rgsm\u00e5l testes. Hvis der ikke eksisterer p\u00e5lidelige data, kan den ene model v\u00e6re lige s\u00e5 god som den anden. S\u00e5 bliver det i stedet et sp\u00f8rgsm\u00e5l om formidling, magt og tradition snarere end videnskabelige kriterier, der bestemmer, hvilken model, det vil sige hvilken ideologi, der l\u00e6gges til grund for den politiske r\u00e5dgivning.<\/p>\n

Dette i Pikettys optik uvidenskabelige grundlag \u00f8nskede han at g\u00f8re op med, n\u00e5r han skulle r\u00e5dgive om fordelingens og ulighedens dynamik i de vestlige demokratier. Han br\u00f8d derfor med den etablerede \u00f8konomiundervisning i Frankrig (og USA) og var med til at starte Paris School of Economics, hvor den \u00f8konomiske virkelighed skulle spille en langt v\u00e6sentligere rolle i undervisningen.<\/p>\n

Ulighed med stort U<\/p>\n

Pikettys bog har netop nye og mere p\u00e5lidelige data som omdrejningspunkt. Han har v\u00e6ret dybt nede i de historiske arkiver for at finde tal for udvikling i de private formuers st\u00f8rrelse og fordeling. Jo l\u00e6ngere han g\u00e5r tilbage i tiden, desto mere sparsomme bliver kilderne.<\/p>\n

Men det er lykkedes ham at grave tilsyneladende p\u00e5lidelige tal frem for st\u00f8rrelsen af de private formuer i en r\u00e6kke af de vestlige lande. Endnu sv\u00e6rere har det v\u00e6ret at f\u00e5 tal for fordelingen af disse formuer. Navnlig tilbage i det 19. \u00e5rhundrede er tallene sparsomme.<\/p>\n

Men takket v\u00e6ret den franske revolution har det v\u00e6ret muligt for ham at f\u00e5 lange tidsserier for formueudviklingen fordelt p\u00e5 personer i Frankrig, da der dengang blev indf\u00f8rt formuebeskatning og arveafgift.<\/p>\n

Det afg\u00f8rende nye i Pikettys bog er det st\u00e6rkt forbedrede og tidsm\u00e6ssigt forl\u00e6ngede datagrundlag for indkomst- og formuefordelingen. Disse tal for indkomstfordelingen bryder med den hidtidige antagelse om den fordelingsm\u00e6ssige dynamik i de rige vestlige lande, hvor perioden 1880-1960 l\u00e5 til grund. Her ses der, i navnlig USA, f\u00f8rst en stigende ulighed frem til ca. 1930, der efterf\u00f8lgende mindskes markant i efterkrigstiden, der samlet har form som et omvendt U, en s\u00e5kaldt Kuznets-kurve.<\/p>\n

Konklusionen var dengang, at de rige lande blot skulle igennem en transition, hvor uligheden steg midlertidigt, for dern\u00e6st at falde. Men de nye tal afsl\u00f8rer, at der i et l\u00e6ngere perspektiv tv\u00e6rtimod er tale om en omvendt udvikling, hvor perioden fra 1930 til slutningen af 1970\u2019erne er en undtagelse begrundet i en bevidst politisk strategi formet gennem Roosevelts New Deal, der indebar betydelige stigninger i offentlige udgifter og beskatning af indkomst, formue og arv.<\/p>\n

Fra omkring 1980 fik markedskr\u00e6fterne atter et st\u00f8rre spillerum i takt med, at privatisering, deregulering og \u00f8get globalisering blev sat p\u00e5 den politiske dagsorden: Skatterne blev s\u00e6nket, finansielle supermarkeder sk\u00f8d op, og internationale monopoler dannedes.<\/p>\n

Pikettys kurve for udvikling i indkomstfordelingen frem til 2010 har s\u00e5ledes form som et normalt U med et bundpunkt i 1970, efterfulgt af en stigende ulighed, der i 2010 n\u00e5r op p\u00e5 h\u00f8jde med 1920\u2019erne. I dag har de rigeste 10 pct. af den amerikanske befolkning 50 pct. af den samlede indkomst. I Europa er det \u2019kun\u2019 35 pct.<\/p>\n

Formuefordelingen har ikke en lige s\u00e5 udtalt U-form. Det kan s\u00e5ledes ikke anf\u00e6gtes, at formuerne i dag er mindre ulige fordelt end f\u00f8r F\u00f8rste Verdenskrig. Et forhold, der dog ikke \u00e6ndrer ved, at de private formuer fortsat er meget ulige fordelt. I USA har de 10 pct. rigeste familier ikke mindre end 70 pct. og i Europa 60 pct. af de samlede formuer.<\/p>\n

Kritik af Piketty<\/p>\n

Det sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Financial Times rejste med afs\u00e6t i de britiske tal, var, om Piketty har ret, n\u00e5r han konkluderer, at formueuligheden i Europa atter er begyndt at vokse. Har Piketty v\u00e6ret for hurtig, da han konkluderede, at det ikke kun var indkomstuligheden, men ogs\u00e5 formueuligheden, der var U-formet i Europa?<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er uhyre relevant, navnlig i et metodem\u00e6ssigt perspektiv. For data kan jo ligesom modeller udv\u00e6lges, s\u00e5 de underst\u00f8tter en i forvejen \u00f8nsket konklusion. Det var Pikettys kritik af de matematiske modeller. Nu skulle han n\u00f8digt have beg\u00e5et en tilsvarende fejl ved selektivt at udv\u00e6lge data.<\/p>\n

Piketty kunne dog forholdsvis let afvise, at kritikken fra Financial Times p\u00e5 nogen afg\u00f8rende m\u00e5de rokkede ved hans hovedkonklusion. Den afviste kritik gav ham dog anledning til at understrege, at ikke kun data, men ogs\u00e5 datakilder er usikre, hvorfor kildernes kvalitet b\u00f8r vurderes n\u00f8je. Her havde Financial Times kritiske sans tilsyneladende svigtet, hvilket b\u00e5de The New York Times og The Economist var enige i.<\/p>\n

Tilbage st\u00e5r Pikettys hovedkonklusion, der har ophidset s\u00e5 mange liberale debatt\u00f8rer: Et ureguleret markedssystem kan udvikle en s\u00e5 h\u00f8j grad af \u00f8konomisk ulighed, at den kan true b\u00e5de den demokratiske styreform og store befolkningsgruppers velf\u00e6rd.<\/p>\n

*) Jesper Jespersen er professor ved Roskilde Universitet. Artiklen er bragt i Information den 1. juli 2014<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Jesper Jespersen*\u00a0 Det turde v\u00e6re overfl\u00f8digt at pr\u00e6sentere den franske \u00f8konom Thomas Pikettys bog, Capital in the Twenty-First Century. Det sp\u00f8rgsm\u00e5l, der dog stadig st\u00e5r ubesvaret hen, er: Hvorfor har netop denne bog skabt s\u00e5 meget diskussion \u2013 ikke kun blandt \u00f8konomer, men ogs\u00e5 blandt politiske r\u00e5dgivere og t\u00e6nketanke.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-363","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-gen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/363","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=363"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/363\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":494,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/363\/revisions\/494"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=363"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=363"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netoek.dk\/w\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=363"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}