Af J\u00f8rgen Lindgaard Pedersen<\/p>\n
Store anl\u00e6gsprojekter har traditionelt v\u00e6ret gode til at s\u00e6tte gang i den \u00f8konomiske aktivitet og tr\u00e6kke \u00f8konomien ud af kriser. Men i dag udf\u00f8res stadig flere arbejder af udenlandske selskaber og udenlandsk arbejdskraft, der tr\u00e6kker fortjeneste og l\u00f8nninger ud af landet. Det sv\u00e6kker kriselindringen i Danmark<\/em><\/p>\n <\/p>\n I de kommende \u00e5r vil vi se et antal meget store offentlige anl\u00e6gsarbejder: f\u00e6rdigg\u00f8relsen af den k\u00f8benhavnske metro, den store jernbaneudbygning med tilh\u00f8rende toganskaffelser, letbaneprojekter omkring de store byer, Femernb\u00e6ltbroen og supersygehuse. Selv om vi ogs\u00e5 har haft den slags projekter i de foreg\u00e5ende \u00e5r \u2013 de store broer, p\u00e5begyndelsen af den k\u00f8benhavnske metro og DR udflytningen til Amager \u2013 er st\u00f8rrelsesordenen af de kommende projekter langt st\u00f8rre.<\/span><\/p>\n Som f\u00f8lge af EU-kravene om, at offentlige anl\u00e6gsprojekter skal sendes i udbud, s\u00e5 enhver virksomhed i EU f\u00e5r mulighed for at byde p\u00e5 dem, kan de enkelte lande ikke legalt favorisere nationale virksomheder. Det er nemlig et krav, at det billigste tilbud skal v\u00e6lges.<\/p>\n Samtidig kan de enkelte lande heller ikke p\u00e5byde entrepren\u00f8rer at v\u00e6lge arbejdskraft fra det land, hvor arbejdet skal udf\u00f8res. Selv om den danske stat betaler, er det alts\u00e5 ikke n\u00f8dvendigvis danske statsborgere, der f\u00e5r job p\u00e5 byggeriet. Herved opst\u00e5r der nogle \u00f8konomiske, sociale og politiske sp\u00e6ndinger overalt i EU, og de er ikke blevet mindre, siden krisen begyndte i 2008.<\/p>\n Sp\u00e6ndingerne h\u00e6nger fundamentalt set sammen med, at et arbejdsmarked p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nserne har udviklet sig, samtidig med at spillereglerne for l\u00f8n og andre vigtige vilk\u00e5r vedr\u00f8rende arbejds- og ans\u00e6ttelsesforhold fortsat er nationalt fastlagt og ofte et kompromis mellem arbejde og kapital med en meget lang historie \u2013 det danske Septemberforlig fra 1899 er et godt eksempel.<\/p>\n De transnationale arbejdsmarkeder findes is\u00e6r inden for bygge- og anl\u00e6gsomr\u00e5det, visse ufagl\u00e6rte dele af hotel- og restaurationsomr\u00e5det samt specialistomr\u00e5der p\u00e5 it- og sundhedsomr\u00e5det, og arbejdskraften kommer is\u00e6r fra Sydeuropa og \u00d8steuropa og vandrer mod Nordvesteuropa.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Tabere og vindere<\/p>\n Taberne ved den trafik er de danske entrepren\u00f8rer og deres ansatte, der f\u00e5r f\u00e6rre ordrer og job.<\/p>\n Vinderne er de entrepren\u00f8rer og deres besk\u00e6ftigede, som kan f\u00e5 ordrer uden for deres nationale marked. Typisk er det sydeurop\u00e6iske virksomheder og deres ansatte. I mange tilf\u00e6lde er disse virksomheder i stand til at komme med lave tilbud, fordi deres l\u00f8nninger og arbejdsforhold er markant d\u00e5rligere end de nordvesteurop\u00e6iske. Specielt i Danmark og is\u00e6r p\u00e5 bygge- og anl\u00e6gsomr\u00e5det er der ogs\u00e5 mange \u00f8steurop\u00e6ere, som kommer til prim\u00e6rt som underleverand\u00f8rer.<\/p>\n Ud fra en umiddelbar projekt\u00f8konomisk betragtning er de offentlige myndigheder, der bestiller og betaler for opgaverne, ogs\u00e5 blandt vinderne. Metroen bliver billigere at bygge, fordi sydeurop\u00e6iske og \u00f8steurop\u00e6iske arbejdere accepterer lavere l\u00f8nninger og h\u00e5rdere arbejdsforhold, end deres danske kollegaer ville g\u00f8re.<\/p>\n Men samtidig betyder det transnationale arbejdsmarked, at et af de hidtil mest centrale finanspolitiske v\u00e6rkt\u00f8jer er begyndt at miste sin effekt: Store anl\u00e6gsprojekter er ikke s\u00e5 virksom en krisemedicin, som de har v\u00e6ret. Tidligere har man ved hj\u00e6lp af \u00f8get offentlige aktivitet \u2013 ikke mindst i form af netop anl\u00e6gsarbejder \u2013 sat gang i den \u00f8konomisk aktivitet. De l\u00f8nninger, der udbetales til de ansatte, samt indk\u00f8b af maskiner og materialer plus overskuddet til entrepren\u00f8ren generer eftersp\u00f8rgsel, der s\u00e6tter yderligere gang i den indenlandske \u00f8konomiske aktivitet. Man kalder det tal, der viser, hvor meget de oprindelige udgifter til projektet skal ganges med for at f\u00e5 den samlede indkomstdannelse for \u2019indkomstmultiplikatoren\u2019. Den vil typisk ligge p\u00e5 1,5 \u2013 3 inden for et tidsrum p\u00e5 to \u00e5r. Efter fem \u00e5r vil den v\u00e6re en anelse h\u00f8jere. Aktivitet avler alts\u00e5 aktivitet.<\/p>\n N\u00e5r multiplikatoren ikke bliver uendelig stor, skyldes det, at der eksisterer nogle dr\u00e6n eller l\u00e6kager i indkomststr\u00f8mmen. Dels vil der v\u00e6re en vis opsparing af den frembragte indkomst. Dels vil en vis del af indkomsten blive brugt p\u00e5 import af varer eller indg\u00e5r i produktionen. Endelig repr\u00e6senterer beskatning en tredje l\u00e6kage, fordi den suger nogle af de investerede midler tilbage i de offentlige kasser.<\/p>\n <\/p>\n Kickstart uden spark i<\/p>\n Men hvad betyder det, hvis entrepren\u00f8rerne og deres ansatte hentes i udlandet i stedet for i Danmark? Hvis vi ser p\u00e5 l\u00e6kagerne, som blev n\u00e6vnt ovenfor, kan vi se nogle v\u00e6sentlige forskelle.<\/p>\n For det f\u00f8rste lader de arbejdere, som i et par \u00e5r arbejder her i landet p\u00e5 anl\u00e6gsprojekter, i reglen deres familier blive i hjemlandet. Det betyder, at deres forbrugsandel er markant mindre, end den ville v\u00e6re for danske arbejdere. Opsparingen sendes til familien i oprindelseslandet, hvor den indg\u00e5r i familiens l\u00f8bende forbrug. Dette vil alt andet lige formindske multiplikatorens st\u00f8rrelse. Danmark g\u00e5r glip af en del af den eftersp\u00f8rgsel, der skulle hive \u00f8konomien ud af krisen.<\/p>\n For det andet kan man formode, at de udenlandske arbejdere k\u00f8ber varer fra deres hjemland, men is\u00e6r udenlandske selskaber importerer maskiner og materialer fra udlandet, hvor de har deres s\u00e6dvanlige leverand\u00f8rer. Dette formindsker ogs\u00e5 multiplikatoren i Danmark.<\/p>\n Selv om en lav beskatning af de udenlandske selskaber og l\u00f8nmodtagere i Danmark alt andet lige vil \u00f8ge multiplikatoren, vil den \u00f8gede disponible indkomst formodentlig f\u00f8re til, at bel\u00f8bet, der f\u00f8res tilbage til hjemlandet, bliver st\u00f8rre.<\/p>\n Alt i alt m\u00e5 det forventes, at effekten p\u00e5 den \u00f8konomiske aktivitet bliver mindre, end den ville have v\u00e6ret med dansk selskab og arbejdskraft.<\/p>\n <\/p>\n L\u00f8npres fra \u00f8st, syd og Christiansborg<\/p>\n Fremv\u00e6ksten af det transnationale arbejdsmarkedet er alts\u00e5 endnu et eksempel p\u00e5, at det er blevet vanskeligere at f\u00f8re effektiv national \u00f8konomisk politik. Under de eksisterende vilk\u00e5r i EU er det vanskeligt at g\u00f8re meget andet end at styrke danske akt\u00f8rers konkurrenceevne. F.eks. vil det offentlige, stat og regioner i et samarbejde med entrepren\u00f8rselskaber kunne opsamle kompetence i forbindelse med bygningen af de kommende \u00e5rs supersygehuse. Denne kompetence kan benyttes i forhold til internationalt udbudte entrepriser,<\/p>\n Hvad er der efterh\u00e5nden tilbage af politiske handlemuligheder i Danmark? Pengepolitikken er forsvundet med fastkurspolitikken overfor euroen. Finanspolitikken er i bedste fald st\u00e6rkt sv\u00e6kket, dels fordi EU stiller visse krav om de offentlige underskud, dels fordi regeringen er grebet af en forestilling om at de rige skal fork\u00e6les med f.eks. selskabslettelser, mens de fattige via besparelser p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomster og sociale ydelser skal gives incitament til at arbejde for lavere l\u00f8n. Og endelig er muligheden for at bruge offentlige investeringer som l\u00f8ftestang for \u00f8konomisk v\u00e6kst begr\u00e6nset.<\/p>\n Hvis venstrefl\u00f8jen vil bevare en vis indflydelse i l\u00f8narbejderklassen, m\u00e5 den pr\u00e6stere en afbalanceret politik. Det kunne eksempelvis v\u00e6re en genindf\u00f8relse af formueskatten, som blev fjernet for en snes \u00e5r siden af den dav\u00e6rende socialdemokratiske regering.<\/p>\n L\u00f8narbejderklassens forsvar mod det pres p\u00e5 l\u00f8nningerne, som kommer fra \u00f8st, syd og fra Christiansborg, er formodentlig selvt\u00e6gt p\u00e5 arbejdsmarkedet, som den vi allerede nu ser p\u00e5 bygningsstilladsomr\u00e5det. Her piller aktivister stilladser ned, som er blevet sat op af \u00f8starbejdere, der g\u00e5r for meget lave l\u00f8nninger.<\/p>\n J\u00f8rgen Lindgaard Pedersen er lektor emeritus p\u00e5 DTU<\/p>\n