Af Nils Enrum*<\/p>\n
Den planlagte traktat mellem EU og USA vil gavne dele af erhvervslivet, men de \u00f8konomiske gevinster til folket kan med sikkerhed siges at v\u00e6re ekstremt usikre og relativt sm\u00e5<\/em><\/p>\n I bogen The Future beskriver forhenv\u00e6rende vicepr\u00e6sident Al Gore, hvordan big business i USA har smadret demokratiet. Lobbyisterne flokkes ikke l\u00e6ngere om de folkevalgte for at fremme en sag. De sidder med ved bordet og skriver paragrafferne selv. Eller afleverer en usb-n\u00f8gle med den rigtige tekst.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Det blev jeg mindet om, da jeg l\u00e6ste diverse rapporter om planl\u00e6gningen af en aftale mellem USA og EU om \u00bbhandel og investeringer\u00ab, TTIP. De store lobbyorganisationer synes at spille en betydelig rolle i projektet.<\/p>\n Som beskrevet i Informations aktuelle serie drejer TTIP sig om at reducere handelshindringer mellem USA og EU, b\u00e5de told og ikketoldm\u00e6ssige hindringer, de s\u00e5kaldte non-tariff barriers (NTB). En NTB er noget, som regulerer markedet \u2013 f.eks. et m\u00e6rkningskrav. Enhver regel, som hindrer erhvervene i at g\u00f8re, som det passer dem, anses for en handels-hindring \u2013 alts\u00e5 ikke kun regler, der diskriminerer udenlandske producenter, men ogs\u00e5 generelle regler for alle.<\/p>\n Den slags regler har et form\u00e5l, og mods\u00e6tningen mellem regelstyring og markedskr\u00e6fternes \u2019frie\u2019 spil s\u00f8ges i EU-Kommissionens fremstilling udvandet til at dreje sig om en \u00bbharmonisering\u00ab af de regler, som er forskellige i USA og EU.<\/p>\n Om det skal ske ved at enes om den mest eller den mindst restriktive af to forskellige regler, undg\u00e5r man s\u00e5 vidt muligt at pr\u00e6cisere. Men projektets logik peger klart i retning af mindre regulering af markedet. Et n\u00f8glebegreb er \u2019gensidig anerkendelse\u2019 af de to parters regler, og det vil i praksis v\u00e6re en accept af den mindst restriktive udgave.<\/p>\n EU-Kommissionen har bedt Centre for Economic Policy Research (CEPR) udrede aftaleskitsens \u00f8konomiske konsekvenser. I sin konklusion fremh\u00e6ver den internationale t\u00e6nketank, at det er indsatsen mod NTB\u2019er, som er det \u00f8konomisk afg\u00f8rende, og som rummer \u00bbet enormt potentiale\u00ab.<\/p>\n Ved hj\u00e6lp af den generelle ligev\u00e6gtsmodel, GTAP, (en international f\u00e6tter til den danske DREAM-model) regner CEPR p\u00e5 den antagelse, at den offentlige regulerings grus i markedsmaskineret kan reduceres med over 25 procent inden 2027 ved en \u00bbambiti\u00f8s\u00ab indsats. Samt at al told mellem EU og USA fjernes (ikke helt en bagatel i forhold til EU\u2019s landbrugspolitik).<\/p>\n Den \u00bbambiti\u00f8se\u00ab TTIP-aftale vil for\u00f8ge USA og EU\u2019s udenrigshandel relativt meget: 28 procent l\u00f8ftes EU\u2019s eksport til USA i 2027, og USA\u2019s eksport til EU vokser med 37 procent. Alligevel \u00f8ges BNP med blot 0,48 procent (EU) og 0,39 procent (USA), og det skyldes, dels at de to handler med andre end hinanden, dels at ogs\u00e5 importen vokser, og det reducerer BNP.<\/p>\n Desuden \u00f8ges l\u00f8nniveauet med 0,5 procent, b\u00e5de for ufagl\u00e6rte og fagl\u00e6rte (i 2027). En familie p\u00e5 fire i EU vil f\u00e5 gennemsnitligt 545 euro ekstra i \u00e5rsindkomst efter skat, hedder det i en p\u00e6dagogisk sammenfatning. (Det fremg\u00e5r ikke, om der t\u00e6nkes p\u00e5 en enlig fors\u00f8rger med tre b\u00f8rn).<\/p>\n Prisen p\u00e5 en regel om st\u00f8jv\u00e6rn<\/p>\n Ud over disse gyldne udsigter rummer facit ogs\u00e5 gr\u00f8nne skove, fordi aftalens CO2-effekter og forbrug af naturressourcer er negligible, det vil sige ubetydelige. Det kan overraske, da handlen over Atlanten samtidig stiger 28-37 procent. Argumentet er, at TTIP mindsker spildte kr\u00e6fter (p\u00e5 regulering) og dermed ressourceforbruget.<\/p>\n Den \u00f8konomiske model kan ikke selv beregne effekten af at \u00e6ndre konkrete normer, p\u00e5bud, retlige procedurer og lignende. Beregningerne kr\u00e6ver derfor, at hver enkelt NTB f\u00f8rst overs\u00e6ttes til en omkostning. Ikke nogen nem opgave, for hvad er den fordyrende effekt af en regel \u2013 f.eks. et krav om st\u00f8jv\u00e6rn? Opgaven er dog l\u00f8st i 2009 af det internationale konsulentfirma Ecorys, og CEPR baserer sig her p\u00e5 Ecorys\u2019 resultater, som blandt andet stammer fra lobbyorganisationerne Trans-Atlantic Business Council, Business Europe, US Chamber of Commerce, samt Transatlantic Policy Network, der som \u00e6resformand har Goldman Sachs\u2019 bestyrelsesformand og direkt\u00f8r, Peter Sutherland. Forh\u00e5bentlig har disse organisationers partsinteresser ikke p\u00e5virket vurderingen af \u2019prisen p\u00e5 en NTB\u2019 og dermed beregningsforuds\u00e6tningerne.<\/p>\n S\u00e5 lidt, at det ikke kan ses<\/p>\n At TTIP f\u00f8rer til h\u00f8jere l\u00f8nninger p\u00e5 langt sigt, m\u00e5 tages med forbehold. I ligev\u00e6gtsmodellens verden er der altid fuld besk\u00e6ftigelse og en konstant arbejdsstyrke, s\u00e5 en stigende produktivitet og BNP ender med at presse l\u00f8nnen op. Men i den virkelige verden vil effekten afh\u00e6nge af arbejdsl\u00f8shedsniveau og forholdene p\u00e5 arbejdsmarkederne i 2027 og derefter.<\/p>\n De seneste \u00e5rtiers udvikling i USA viser klart, at produktivitetsgevinster ikke n\u00f8dvendigvis betyder h\u00f8jere l\u00f8n til menige ansatte.<\/p>\n Til geng\u00e6ld kan der v\u00e6re besk\u00e6ftigelse forbundet med den beregnede stigning i BNP, og det fremh\u00e6ver EU\u2019s handelskommiss\u00e6r Karel de Gucht som et af de prim\u00e6re form\u00e5l.<\/p>\n \u00bbDet vil betyde flere hundrede tusinde job,\u00ab sagde han i en tale i marts. \u00bbDet er den billigste \u00f8konomiske stimulans, man kan forestille sig.\u00ab<\/p>\n At han tror, krisen varer ved til 2027, er interessant. Men flere hundredetusinde job om 14 \u00e5r er ikke meget i et EU med 500 millioner indbyggere med en sk\u00e6vt fordelt arbejdsl\u00f8shed p\u00e5 26 millioner.<\/p>\n \u00d8konomiske stimulanser m\u00e5les som regel p\u00e5 bidraget til v\u00e6ksten i BNP. 0,48 procent over 10 \u00e5r svarer til at \u00f8ge den \u00e5rlige v\u00e6kst med 0,048 procent, det vil sige s\u00e5 lidt, at det ikke kan ses i Danmarks Statistiks opg\u00f8relse af den \u00f8konomiske v\u00e6kstprocent, som angives med \u00e9n decimal.<\/p>\n Desuden er tallet et gennemsnit af plusser og minusser, med v\u00e6kst til nogle og tab til andre. I modelberegningerne reduceres handelshindringerne smukt og parallelt i alle erhverv, men s\u00e5dan g\u00e5r det n\u00e6ppe i de rigtige forhandlinger, som vil l\u00f8be ind i stigende modstand i takt med, at det bliver muligt at identificere lande og erhverv, for hvem aftalen vil have negative f\u00f8lger. Det ambiti\u00f8se scenarie vil da gradvist forekomme mindre sandsynligt.<\/p>\n Plus\/minus 800<\/p>\n Det er vel derfor, at vi nu f\u00e5r serveret de \u2019545 euro til hver familie i EU\u2019 som lokkemad. Det er set f\u00f8r. Prisen for et nej til EF i 1972 blev opgjort i dagligvarer: Et kilo bananer: JA: kr. 3,50 kroner; NEJ: kr. 4,40 kroner.<\/p>\n I samme stil angives CEPR\u2019s og EU-Kommissionens konklusioner med en pr\u00e6cision, som st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til den usikkerhed, der knytter sig til dem. Alle de mange tal har tre eller fire betydende cifre (BNP i 2027 stiger 119,2 milliarder euro). Intet sted n\u00e6vnes usikkerheden.<\/p>\n En kritisk tilgang til den \u00f8konomiske side af sagen kunne v\u00e6re at kr\u00e6ve f\u00f8lsomhedsberegninger, som viser effekten af \u00e6ndringer i udvalgte n\u00f8gleforuds\u00e6tninger. En \u00e6ndring i dollar\/euro-kursen kunne v\u00e6re en af dem. S\u00e5 ville sloganet m\u00e5ske ende som 545 euro til hver familie om 14 \u00e5r, plus\/minus 800 euro. Den \u00f8konomiske udredning har flotte ord om enorme potentialer og ekstra milliarder til velstand og h\u00f8jere l\u00f8n, men tallene er sm\u00e5 og usikre.<\/p>\n Derfor b\u00f8r vi flytte fokus, n\u00e5r nu selv de positivt indstillede \u00f8konomer, konsulenter og lobbyister n\u00e5r frem til, at selv den mest ambiti\u00f8se traktat vil have mikroskopiske virkninger p\u00e5 gennemsnits\u00f8konomien.<\/p>\n Det kritiske lys b\u00f8r rettes mod de politiske aspekter: Hvilken gavn har skatteyderne af, at en traktat giver virksomheder mulighed for at sags\u00f8ge stater, der h\u00e6mmer deres forventede indtjening? \u00d8nsker vi mere eller mindre regulering med henblik p\u00e5 milj\u00f8, velf\u00e6rd og sundhed? \u00d8nsker vi at knytte os t\u00e6ttere til specielt USA, hvor erhvervs- og finanskapitalen, med Al Gores ord, har smadret demokratiet?<\/p>\n Nils Enrum er cand. polit. og lektor p\u00e5 Professionsh\u00f8jskolen Metropol<\/em><\/p>\n Bragt som kronik i Information den 20. november 2013<\/a><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Nils Enrum* Den planlagte traktat mellem EU og USA vil gavne dele af erhvervslivet, men de \u00f8konomiske gevinster til folket kan med sikkerhed siges at v\u00e6re ekstremt usikre og relativt sm\u00e5 I bogen The Future beskriver forhenv\u00e6rende vicepr\u00e6sident Al Gore, hvordan big business i USA har smadret demokratiet. Lobbyisterne flokkes ikke l\u00e6ngere om de … L\u00e6s videre Handelstraktat EU-USA<\/span>