![\"\"](\"https:\/\/netoek.dk\/w\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/billede.png\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\nR\u00e5derummet udg\u00f8res af forskellen mellem den h\u00f8jest mulige offentlige forbrugsv\u00e6kst og en real nulv\u00e6kst i det offentlige forbrug. Det h\u00f8jst mulige offentlige forbrug er bestemt ud fra et maksimalt underskud p\u00e5 de offentlige budgetter p\u00e5 \u00bd % (p\u00e5 det seneste justeret til 0,6 %) opgjort som det strukturelle eller konjunkturudj\u00e6vnede underskud. Nulv\u00e6ksten i det offentlige forbrug vil i en tilstand med en v\u00e6kst i BNP logisk f\u00f8re til en faldende offentlige sektor.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 den ene side er det mainstream \u00f8konomisk tankegang, at med et maksimalt offentligt underskud p\u00e5 \u00bd % og fastl\u00e6ggelsen af den maksimale offentlige forbrugsv\u00e6kst, er r\u00e5derummet som vist i figuren oven for. P\u00e5 den anden side er dette r\u00e5derum dybt politisk. Hvorfra kommer det tilsyneladende s\u00e5 jernh\u00e5rde 1\/2 % maksimale underskud p\u00e5 de offentlige budgetter? Svaret kommer selvf\u00f8lgelig fra politikken, n\u00e6rmere bestemt EU og nationale danske beslutninger. Det er lidt uklart formuleret i de officielle dokumenter, men det synes som om dette maksimale underskud er p\u00e5 vej til at blive forh\u00f8jet til 1 % med den politiske \u00e6ndring i henseende til forsvarsudgifterne efter USA\u2019s krav herom samt opfattelsen af Ruslands storpolitiske hensigter. \u00c6ndringen i retning af at acceptere et st\u00f8rre underskud har endnu ikke medf\u00f8rt en omfortolkning af real nulv\u00e6kst i det offentlige forbrug. En s\u00e5dan ny forst\u00e5else kunne f.eks. indeholde inddragelse af det demografiske tr\u00e6k, hvor der tages h\u00f8jde for en stigende andel af \u00e6ldre borgere og mindre andele af de arbejdsdygtige aldersklasser samt b\u00f8rneandelen.<\/p>\n\n\n\n
Det vil v\u00e6re relevant at se p\u00e5 hvad der har bidraget til v\u00e6ksten i r\u00e5derummet den sidste halve snes \u00e5r. Dette skal bidrage til en analyse af udviklingen fremover. Der er to faktorer, der har p\u00e5virket st\u00f8rrelsen af det \u00f8konomiske r\u00e5derum, n\u00e6rmere bestemt bidrager til dets v\u00e6kst. Den f\u00f8rste faktor er v\u00e6ksten i produktiviteten. Den anden faktor er v\u00e6ksten i besk\u00e6ftigelsen.<\/p>\n\n\n\n
Opl\u00e6gsholdere:<\/strong> Dr. Scient.Adm. Jesper Jespersen<\/strong>, professor emeritus, Roskilde Universitet M\u00f8det afholdes p\u00e5 Aalborg Universitet, A. C. Meyers V\u00e6nge 15, 2450 K\u00f8benhavn SV Deltagergebyr (kaffe og the): Medlemmer: 30 kr. – Ikke-medlemmer: 60 kr. Tilmelding: jlpe@dtu.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Debatm\u00f8de om det \u00f8konomiske r\u00e5derumTirsdag den 16. juni 2026 kl. 14.00 til 16.00 Begrebet det \u00f8konomiske r\u00e5derum blev introduceret i den \u00f8konomisk politiske debat her i landet i 1980\u2019erne. Initiativtagerne var \u00f8konomer i Finansministeriet. De \u00f8nskede at inspirere regering og folketing til at anerkende, at der er gr\u00e6nser for hvor mange af deres ideer eller … L\u00e6s videre Det \u00f8konomiske r\u00e5derum<\/span>
Cand.polit. Gustav Elias Dahl<\/strong>, chefanalytiker i Arbejderbev\u00e6gelsens Erhvervsr\u00e5d
https:\/\/www.ae.dk\/oekonomiske-eksperter\/gustav-elias-dahl<\/a>
Seneste analyse om det \u00f8konomiske r\u00e5derum er fra den 10. februar 2026 og kan ses her<\/a><\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
https:\/\/forskning.ruc.dk\/da\/persons\/jesper-b-jespersen\/<\/a>
Seneste indl\u00e6g i Politiken er genoptrykt i Kritisk Revy<\/a><\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Lokale 2.3.124.<\/p>\n\n\n\n
Betaling til NET\u00d8K\u2019s konto i Arbejdernes Landsbank 5366-245829 eller
via MobilePay, butik nr. 958863 \u2013 NET\u00d8K<\/p>\n\n\n\n