Af Nils Enrum* <\/i><\/p>\n
– Med henvisning til konkurrenceevnen l\u00f8ber regeringen den forkerte vej: V\u00e6k fra de skatte- og afgiftsinstrumenter, som kr\u00e6ves til en omstilling til en b\u00e6redygtig \u00f8konomi<\/i><\/p>\n
Skatteforskr\u00e6kkelsen griber om sig herhjemme. Skattepolitik er blevet til skattelettelsespolitik: Topskatten mindskes, planlagte afgifter fortrydes og aflyses, og skattetrykket falder generelt. Oftest begrundes skatteforskr\u00e6kkelsen med hensynet til danske virksomheders internationale konkurrenceevne, som ser ud til at\u00a0 have en enorm skr\u00e6mmeeffekt.<\/p>\n
<\/p>\n
I februar i \u00e5r annoncerede finansministeren, at selskabsskatten af konkurrencehensyn reduceres fra 25 til 22 pct. I en kronik i Politiken<\/a> i august i fjor havde han og tre kolleger fra S-toppen kaldt en reduktion af\u00a0 selskabsskatten for \u00bbtvivlsom\u00ab og \u00bben kamp, man var d\u00f8mt til at tabe.\u00ab Alligevel s\u00e6tter de nu selskabsskatten ned.<\/p>\n M\u00f8nstret g\u00e5r igen i den \u00f8vrige skattelettelsespolitik. Indkomstskattelettelser begrundes med konkurrence fra udlandet, og gr\u00f8nne afgifter droppes, alene fordi de \u00f8ger omkostningerne. Det skal v\u00e6re billigt at flyve mellem Jylland og K\u00f8benhavn af hensyn til provinslufthavnenes overlevelse, en kilometerafgift p\u00e5 tung lastbiltrafik opgives, fordi den vil forringe konkurrenceevnen, og\u00a0 afgifterne p\u00e5 fedtholdige, usunde varer fortrydes pga. konkurrencen fra gr\u00e6nsehandel.<\/p>\n Der er ikke noget galt i at ville forbedre konkurrenceevnen og tage hensyn til ogs\u00e5 dette forhold. Tv\u00e6rtimod. Det g\u00e5r vi alle ind for! Netop derfor m\u00e5 man v\u00e6re kritisk over for dette rummelige konkurrencebegreb. Navnlig hvis det bruges som eneste argument for bev\u00e6gelser v\u00e6k fra det m\u00e5l, man \u00f8nsker at n\u00e5.<\/p>\n Hvilke konsekvenser har skatteforskr\u00e6kkelsen? Helt grundl\u00e6ggende bliver den offentlige sektors finansiering jo klemt: Lavere skat betyder lavere offentlige udgifter eller st\u00f8rre statsunderskud. Et bud p\u00e5 hvor meget skattestop og skattelettelser koster staten \u00e5rligt, har Skatteministeriet givet i et svar til Enhedslisten: De samlede \u00e5rsindt\u00e6gter fra skatter og afgifter i 2011 ville have v\u00e6ret 46 milliarder kroner h\u00f8jere, hvis alle satser havde v\u00e6ret p\u00e5 det niveau som gjaldt i 2001 (sp\u00f8rgsm\u00e5l 242 den 6. februar 2012<\/a>).<\/span><\/p>\n Samtidig giver indkomstskattelettelser en mere ulige fordeling af goderne efter skat \u2013 is\u00e6r n\u00e5r det er topskatten, der sk\u00e6res i. Den danske indkomstskat itales\u00e6ttes som forholdsvis h\u00f8j, men det er en myte. Asger Aamund \u00f8nsker at bringe \u00bbindkomstskatten p\u00e5 niveau med EU-gennemsnittet p\u00e5 omkring 40-45 pct. for de h\u00f8jeste indkomster\u00ab (Information 24. september 2013<\/a>). Fakta er, at Danmark i OECD\u2019s \u201dTaxing Wages\u201d (2013)<\/a> ligger under<\/i> EU-gennemsnittet for b\u00e5de gennemsnitlige og marginale skattesatser i alle type-beregningerne bortset fra \u00e9n, nemlig marginalsatsen for de h\u00f8jeste indkomster, som af topskatten l\u00f8ftes op over EU-gennemsnittet. OECD\u2019s tal viser ogs\u00e5, at den afskaffelse af topskatten, som Asger Aamund er fortaler for, ville bringe marginalskattesatsen for de h\u00f8jeste indkomster ned under niveauet i USA.<\/p>\n Endelig har skatteskr\u00e6kken konsekvenser for den store samfundsomstilling, som Information for nylig har skrevet meget om. Idealisme g\u00f8r det ikke alene. S\u00e5 l\u00e6nge det ikke kan betale sig at stille om, sker der ikke nok.<\/p>\n Skizofreni<\/b><\/p>\n I regeringsgrundlaget er SRSF enige om, at \u00bbvi skal bruge vores skattesystem effektivt til at fremme en gr\u00f8n og sund udvikling\u00ab. \u00bbEn oml\u00e6gning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes de rette incitamenter til at t\u00e6nke og handle gr\u00f8nt. Det skal kunne betale sig at spare p\u00e5 energien og reducere anvendelsen af pesticider\u00ab. Vise ord, som minder om et afsnit i J\u00f8rgen Steen Nielsens bog Den store omstilling<\/a>: <\/i>\u00bbGennemf\u00f8r en \u00f8kologisk skattereform\u00ab. \u00bbS\u00e6nk skatten p\u00e5 det, vi gerne vil have mere af, og \u00f8g skatten p\u00e5 det, vil vi have mindre af\u00ab. Regeringens egen forklaring p\u00e5 skizofrenien drejer sig om den internationale konkurrenceevne. Argumentet \u2013 som pushes <\/i>24-7 af branchernes lobbyorganisationer \u2013 er, at afgifter er byrder, som \u00f8ger omkostningerne ved dansk produktion, der derfor har sv\u00e6rere ved at konkurrere med andre landes produktion.<\/p>\n Denne byrdebetragtning ignorerer det positive styringsaspekt: Hvis de gr\u00f8nne afgifter \u2013 som i 1999 udgjorde 5 pct. af BNP og nu er under 4 pct. \u2013 var blevet skruet op<\/i> siden 1999 i stedet for ned, ville vi m\u00e5ske have st\u00e5et bedre i dag \u2013 f.eks. ville vi sikkert v\u00e6re mindre afh\u00e6ngige af fossile br\u00e6ndsler.<\/p>\n Konkurrenceevnen m\u00e5lt ved danske omkostninger i forhold til udlandets er desuden en relativ st\u00f8rrelse uden fikspunkter: Hvorn\u00e5r er konkurrenceevnen god nok? Aldrig! I lobbyisternes konserverende optik er dilemmaet evigt: \u00bbGr\u00f8nne afgifter koster danske arbejdspladser \u2013 hvad foretr\u00e6kker I s\u00e5?\u00ab<\/p>\n Landbrug og F\u00f8devarer<\/a>\u00a0sagde: \u2019En kilometerafgift p\u00e5 tung lastbiltrafik vil koste 1.100 job.\u2019<\/p>\n Regeringen svarede: \u2019S\u00e5 dropper vi den.\u2019 Og forklarede: \u00bbK\u00f8rselsafgifter vil p\u00e5f\u00f8re erhvervslivet \u00f8gede omkostninger og kunne tr\u00e6kke i retning af en forringelse af konkurrenceevnen i en i forvejen vanskelig situation for dansk erhvervsliv\u00ab. (V\u00e6kstplan DK, 2013<\/a>)<\/p>\n Det er en voldsom \u2019alt eller intet\u2019-reaktion at smide det hele p\u00e5 gulvet og bl\u00e6se p\u00e5 den del af regnestykket, der handler om sundhed og milj\u00f8. Ved at planl\u00e6gge lidt bredere kunne\u00a0 konkurrenceevnedilemmaet sagtens afb\u00f8des, og her ligger forh\u00e5bentlig nogle muligheder for en gr\u00f8nnere afgiftspolitik i fremtiden.<\/p>\n Kompensation og tilbagef\u00f8rsel<\/b><\/p>\n Den ene mulighed er at tilbagef\u00f8re afgiftsummen (provenuet) til de erhverv, som bliver ramt. Statens indt\u00e6gter fra en lastbilafgift kunne betales tilbage til vognm\u00e6ndene igen, men efter en anden fordelingsn\u00f8gle end de k\u00f8rte kilometre \u2013 f.eks. job eller praktikpladser. Tankegangen kan ogs\u00e5 realiseres uden en \u00f8rem\u00e6rkning. Den aflyste lastbilafgift kunne f.eks. kombineres med en generel \u00f8konomisk lettelse af passende st\u00f8rrelse til vognm\u00e6ndene. Den model kender vi fra \u2019den gr\u00f8nne check\u2019, der i For\u00e5rspakken 2009<\/a> indf\u00f8rtes som kompensation for en r\u00e6kke gr\u00f8nne afgifter p\u00e5 f.eks. energi og vand.<\/p>\n Derfor er det trist, n\u00e5r regeringen som med lastbilafgifterne og fedtafgifterne opgiver hele baduljen i stedet for at s\u00f8ge mindre id\u00e9fattige kombinationer og middelveje.<\/p>\n Skatteskr\u00e6ksdiskursen har m\u00e5ske f\u00f8rt til en mindsket interesse for id\u00e9udvikling p\u00e5 skatte- og afgiftsomr\u00e5det. Det vil v\u00e6re en skam. En smart brug af skatte- og afgiftsinstrumenterne bliver afg\u00f8rende for velf\u00e6rdssamfundets fremtidige finansiering og omstillingen til en b\u00e6redygtig, fossilfri \u00f8konomi.<\/p>\n Der synes at v\u00e6re en \u2019hvilen p\u00e5 laurb\u00e6rrene\u2019-forestilling om, at vi i Danmark er kommet langt med de gr\u00f8nne afgifter. Hvor langt, viser det gr\u00f8nne skattetryk<\/a>, som var 5,0 procent i 1999; 4,0 procent i 2011 og 3,7 procent if\u00f8lge budgettet for 2014. Hvis tendensen forts\u00e6tter, vil det gr\u00f8nne skattetryk snart v\u00e6re lavere end i 1970 (3,3 procent), hvor oliekrise var et ukendt ord, og CO2 var noget man kom i danskvand.<\/p>\n * Nils Enrum er <\/i>cand. polit. og lektor p\u00e5 Professionsh\u00f8jskolen Metropol<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Nils Enrum* – Med henvisning til konkurrenceevnen l\u00f8ber regeringen den forkerte vej: V\u00e6k fra de skatte- og afgiftsinstrumenter, som kr\u00e6ves til en omstilling til en b\u00e6redygtig \u00f8konomi Skatteforskr\u00e6kkelsen griber om sig herhjemme. Skattepolitik er blevet til skattelettelsespolitik: Topskatten mindskes, planlagte afgifter fortrydes og aflyses, og skattetrykket falder generelt. Oftest begrundes skatteforskr\u00e6kkelsen med hensynet til … L\u00e6s videre Vejen til omstilling g\u00e5r via skatter og afgifter<\/span>
\nI praksis g\u00f8r regeringen det modsatte og s\u00e6nker skatten p\u00e5 det, vi \u00f8nsker mindre af. Bortset fra en afgiftsforh\u00f8jelse p\u00e5 dieselbiler har den p\u00e5 to \u00e5r s\u00e6nket eller helt droppet afgifter p\u00e5 fedt, sodavand, \u00f8l, energiforbrug, emballage, affald, spildevand, tung lastbiltrafik og almindelig bytrafik (opgivelsen af betalingsringen).<\/p>\n
\n\u00d8rem\u00e6rkning og tilbagebetaling af afgiftsprovenu har der her i landet traditionelt v\u00e6ret store bet\u00e6nkeligheder ved, men nu er modellen kommet med som en mulighed i Klima-virkemiddels-kataloget, der som afsender har en tv\u00e6rministeriel arbejdsgruppe, som ogs\u00e5 Finansministeriet indg\u00e5r i.<\/p>\n