Af Jesper Jespersen*<\/p>\n
– Ikke s\u00e6rlig sv\u00e6rt! Men det kr\u00e6ver, at man holder lobbyisterne stangen og g\u00f8r op med myten om, at regulering h\u00e6mmer \u00f8konomisk v\u00e6kst En ting har vi da l\u00e6rt af bankkrisen: P\u00e5 direktionsgangene i toneangivende pengeinstitutter er det sj\u00e6ldent \u00f8get konkurrence eller endsige samfundssind, der st\u00e5r i centrum.<\/p>\n Tillad mig at benytte lejligheden til at minde om, at der ikke er nogen mods\u00e6tning mellem regulering af den finansielle sektor \u2013 herunder bankerne \u2013 og \u00f8konomisk v\u00e6kst, som det ellers er en yndet sport at h\u00e6vde.<\/p>\n Tilbage i 1950\u2019erne og 1960\u2019erne var reguleringen forholdsvis stram, som en konsekvens af den finansielle krise i 1930\u2019erne, der endnu stod skarpt i erindringen. Bankerne var s\u00e5ledes i en periode underlagt et regul\u00e6rt udl\u00e5nsloft. Men reguleringen i efterkrigstiden stillede sig ikke hindrende for, at v\u00e6ksten i de f\u00f8rste ti\u00e5r i hele den vestlige verden l\u00e5 p\u00e5 et historisk h\u00f8jt niveau, bl.a. fordi finansielle kriser var et stort set frav\u00e6rende f\u00e6nomen.<\/p>\n Fra slutningen af 1970\u2019erne blev der indledt en b\u00f8lge af finansiel liberalisering, der spredte sig som en steppebrand over hele den vestlige verden. Den internationale kapitalkontrol blev oph\u00e6vet, bankerne fik lov til at omdanne sig til finansielle supermarkeder, og kravene til egenkapitalen blev systematisk nedjusteret.<\/p>\n For megen finansiel kreativitet<\/em> De \u00f8vrige landes regeringer f\u00f8lte sig presset til at f\u00f8lge efter. I l\u00f8bet af mindre end 10 \u00e5r var der stort set givet frit l\u00f8b for bankernes finansielle kreativitet.<\/p>\n Konsekvenserne heraf lod ikke vente p\u00e5 sig. Allerede i 1987 bristede den f\u00f8rste internationale aktieboble. I 1989 bristede en mega bolig- og aktieboble i Japan, Norden blev ramt i begyndelsen af 1990\u2019erne, Syd\u00f8stasiens bankkrise i slut 1990\u2019erne, dot-com i 2001 osv., osv. Dereguleringen fortsatte up\u00e5virket af disse kriser i de fleste lande \u2013 indf\u00f8relsen af afdragsfrie l\u00e5n i Danmark er blot et lille eksempel p\u00e5, at intet var l\u00e6rt. Gr\u00e6ske statsobligationer blev optaget p\u00e5 bankbalancerne som risikofrie helt frem til 2007 osv., osv.<\/p>\n Enkel regulering<\/em> Det afg\u00f8rende for kunderne er, at pengene er til fri disposition. Her spiller renten en helt underordnet rolle.<\/p>\n Disse indl\u00e5n m\u00e5 banken efter n\u00e6rmere regler benytte til at finansiere erhvervslivets l\u00f8bende produktion og dertil knyttede normale (ikke spekulative) transaktioner, herfra stammer begrebet \u2019forretningsbanker\u2019. Disse udl\u00e5n skal ses i mods\u00e6tning til investeringsbankernes udl\u00e5n, der ofte benyttes til at finansiere spekulative aktiviteter, og g\u00f8r indl\u00e5nene usikre.<\/p>\n I fremtidens regulering burde der sondres mellem p\u00e5 den ene side forretningsbanker, hvor indl\u00e5nene sikres gennem en indskydergaranti, og p\u00e5 den anden side investeringsbanker (som egentlig slet ikke burde hedde \u2019bank\u2019).<\/p>\n Kravene til en forretningsbank kunne g\u00f8res ganske enkle \u2013 og med fordel g\u00e6lde for hele EU:<\/p>\n Ordin\u00e6re indskud bestemmer, hvor meget banken kan og m\u00e5 l\u00e5ne ud (eller stille garantier for) til ordin\u00e6re bankkunder \u2013 dvs. ikke bankl\u00e5n til finansielle virksomheder.<\/p>\n Alle udl\u00e5n gives samme risikov\u00e6gt. Renten p\u00e5 udl\u00e5nene vil afspejle forskelle i sikkerhedsstillelse. Egenkapital b\u00f8r udg\u00f8re i gennemsnit 15 pct. og som minimum 8 pct. af indl\u00e5nene. Den skal v\u00e6re placeret i sikre, let oms\u00e6ttelige aktiver, f.eks. i centralbanken, og m\u00e5ske i stats- og realkreditobligationer.<\/p>\n Ingen bank m\u00e5 have en dominerende st\u00f8rrelse, for det begr\u00e6nser konkurrencen og \u00f8ger den systemiske risiko un\u00f8digt.<\/p>\n Hvis reguleringen tog afs\u00e6t i ovenst\u00e5ende fire princippet, s\u00e5 ville det \u00f8ge gennemsigtigheden, idet reguleringen er enkel, robust og let at kontrollere for Finanstilsynet. Samtidig ville det stille alle forretningsbanker lige og ikke g\u00f8re dem afh\u00e6ngige af de internationale kapitalmarkeder.<\/p>\n *) Indl\u00e6gget er en let redigeret udgave af en kommentar i Information d. 5.9.2013 <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Jesper Jespersen* – Ikke s\u00e6rlig sv\u00e6rt! Men det kr\u00e6ver, at man holder lobbyisterne stangen og g\u00f8r op med myten om, at regulering h\u00e6mmer \u00f8konomisk v\u00e6kst En ting har vi da l\u00e6rt af bankkrisen: P\u00e5 direktionsgangene i toneangivende pengeinstitutter er det sj\u00e6ldent \u00f8get konkurrence eller endsige samfundssind, der st\u00e5r i centrum. Tillad mig at benytte … L\u00e6s videre Hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re at regulere bankerne?<\/span>
\n<\/strong><\/p>\n
\nDen udvikling kulminerede i det, der siden er blevet omtalt som \u2019the big bang\u2019 i Storbritannien i 1986, hvor den konservative regering med Margaret Thatcher i spidsen i praksis opgav at regulere aktiviteten i City of London. For som det blev argumenteret, hvem kender risikoen ved bankdrift bedre end banken selv!<\/p>\n
\nMen hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re at etablere et stabilt pengev\u00e6sen? Teorien bag bankregulering er simpel. En bank modtager indskud fra sine ordin\u00e6re kunder, der \u00f8nsker at kunne benytte disse indskud som betalingsmidler p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/p>\n
\nJesper Jespersen er professor p\u00e5 RUC<\/p>\n