Af Jørgen Lindgaard Pedersen og Niels Rasmussen

Debatseminaret den 4. marts 2016 om sundhed bød på mange spændende oplæg og diskussioner. I vores resumé nedenfor præsenterer vi nogle temaer snarere end de enkelte oplæg. Vi anbefaler, at interesserede bruger linksene til de enkelte sæt af slides eller manuskript. Vi har nu fået syv sæt slides og et manuskript i en form, som er godkendt af oplægsholderne. En enkelt oplægsholder, Lars Ehlers præsenterede sit oplæg uden slides eller manuskript.
God fornøjelse!
Links til oplæg: Hæstorp Andersens talegrundlag, jes søgaard, gorm greisen, niels kroman, anders petersen, lars engberg, kjeld møller p, jørgen clausen, knud juel

Resumé

Befolkningens sundhed og sygelighed
Professor Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed anførte at middellevetiden er stigende for både mænd og kvinder. Frem til 1950 steg den stærkt, hvorefter stigningen fladede ud frem til omkring 1995 hvorefter levetiden igen er begyndt at vokse, mens der i de øvrige OECD-land har været en konstant vækst. Resultatet er, at Danmark fra at have ligge nær toppen blandt 20 OECD lande er sakket agterud så Danmark nu ligger tæt på bunden. De lande i verden i øvrigt vi ligger på niveau med er fx Costa Rica, Nord Korea og Slovenien. Danmarks ringe placering kan i vidt omfang tilskrives høj hyppighed af rygning og et stort alkoholforbrug.

Der er en social gradient, sociale forhold, der påvirker middellevetidens fordeling. Blandt de faktorer som koster flest leveår før det 75. år ligger kræft og hjertesygdomme øverst, men tæt forfulgt af misbrug (alkohol og stoffer). De socialt udsatte som omfatter 1-2 pct. af befolkningen lever i gennemsnit hele 21 år kortere end den gennemsnitlige levealder. Med hensyn til brug af sundhedsvæsenet er det påfaldende at de bedst uddannede er dem, der hyppigst henvender sig til speciallæger.

Udgiftsudviklingen inden for sundhedssektoren
Afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, adjungeret professor Jes Søgaard, Aarhus Universitet, viste at de danske sundhedsudgifter i begyndelsen af 70erne lå væsentligt over gennemsnittet i OECD som andel af BNP. Andelen stagnerede i Danmark, mens den voksede i de OECD- landene som helhed. Fra 2000 begyndt andelen også at stige i Danmark og voksede parallelt med de øvrige OECD lande frem til 2009. Siden har andelen af BNP både i Danmark og OECD været konstant. Resultatet er nu at Danmark ligger tæt på nederste kvartil. På grund af faldet i BNP i forbindelse med krisen betød det at regionernes sundhedsudgifter i faste priser faldt med knap 3 pct. fra 2010-2011 jf. professor Kjeld Møller Pedersens oplæg.

På den ene side presses udgifterne op af en stadig ældre befolkning, at flere overlever ofte med en kronisk sygdom, af højere forventninger til sundhedsvæsenet og nye rettigheder i forhold til behandling. I modsat retning trækker stigende produktivitetspres (grønthøstermetodens 2 pct. årlige nedskæringer) og øget prioritering af ressourcerne. Der har været særligt fokus på de stigende udgifter til sygehusmedicin, men samtidig er udgifterne til tilskudsmedicin faldet på grund af stadig flere kopiprodukter. Danmark er det land blandt 18 lande, som betaler 6. mindst for medicin.

Ifølge Jes Søgaard er der ingen klar sammenhæng mellem medicinpriser og effekten af medicinen.
Chefkonsulent Jørgen Klausen fra LIF (Lægemiddelindustriforeningen) anførte, at der var fri prisdannelse på medicin, og at prisen grundlæggende blev bestemt af hvor meget markedet (det vil sige det offentlige sundhedsvæsen) er villig til at betale, men delvis modificeret gennem prisaftaler mellem regeringen og LIF og Amgros’s udbud af medicinleverancer. Markedet for kopimedicin er dog stærkt konkurrencepræget. Udgiftsstigningerne vedr. sygehusmedicin var langt hen ad vejen et resultat af, at flere blev behandlet. For 2014 skyldtes en del af stigningen ibrugtagningen af den nye dyre hepatitis-C medicin hvis pris efterfølgende er faldet. I den forbindelse fremhævede han at ny medicin som hepatitis-C medicinen faktisk kan helbrede patienterne og dermed på sigt spare penge.

Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden fremhævede at medicinindkøb i mange andre lande ofte foregår mere decentralt og med højere priser til følge, end det som Amgros, regionernes fælles indkøbsselskab skaffer. Besøg i andre europæiske lande havde ikke afsløret mere effektive indkøbsformer. Oprettelsen af et medicinråd, som foreslået af regionerne, og som skal inddrage økonomiske hensyn, kan bidrage til en bedre prioritering af anvendelsen af medicin.

Prioritering
Der blev på seminaret præsenteret tre typer af analyser af og synspunkter på prioritering. Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen kan i sit bidrag siges at repræsentere hovedsynspunktet inden for sundhedsøkonomi – ressourcerne til at opretholde sundhed eller behandle sygdom er begrænsede. Hvis beslutningstagerne ikke vil prioritere åbent mellem disse ressourcers anvendelse, så sker der en skjult prioritering i form af rationering – ventetiderne bliver længere hvorved nogle patienter dør mens andre lever videre uden behandling.

Formanden for Danske Patienter Lars Engbergs hovedsynspunkter er, at der ikke er behov for at inddrage økonomiske argumenter ved prioritering, da der ikke er noget der tyder på at sundhedsudgifterne har været stigende i forhold til BNP, og at det vil være socialt urimeligt hvis en økonomisk baseret prioritering fører til at rige selv kan betale for behandling som mindre velbeslåede afskæres fra i offentligt regi.

Formand for regionsrådet i Hovedstadsregionen Sophie Hæstrup Andersen ser naturligt prioriteringsproblematikken ud fra denne position. Det centrale er her, at regeringen og Folketinget præsenterer regionen for en økonomisk ramme, som i disse år typisk vil indeholde en besparelse på et par procent samt en vis vækst øremærket til kræftbehandling eller et andet højtprioriteret område. Regionerne har fornylig foreslået oprettelse af et nyt Medicinråd, der skal inddrage økonomiske aspekter ved vurderingen af om ibrugtagning af ny medicin på sygehusene. Prioriteringerne skal gøres mere åbne og gennemsigtige ud fra kriterier, der er generel enighed om er rimelige. Prioriteringen ved økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne i juni måned er en udfordring, der kan klares. Hvad der er langt vanskeligere er at løse opgaver pålagt regionerne ved finansloven senere på året. Her kan der tilføres opgaver og ressourcer både for få og for mange. Folketingets tildeling af udvidet ret til frit sygehusvalg til alle patienter uanset alvorligheden af sygdommen skaber også store vanskeligheder for meningsfuld prioritering ud fra sygdommens karakter.

Etik
Gorm Greisen, der er professor og overlæge samt nyudnævnt formand for Etisk Råd gav i sit indlæg hovedbidraget på problematikken vedrørende sundhed og sygdom i forhold til etik og moral.
Fundamentalt set omhandler etik i forhold til sundhed og sygdomsbehandling to områder: 1) nytteetik og 2)pligtetik. Nytteetik vedrører hvorledes vi bør bruge ressourcer på sundheds/sygdomsområdet således at vi som helhed får maksimal nytte eller lykke ud af disse. Denne tankegang ligger også mere eller mindre klart formuleret i mainstream økonomisk tankegang. Dog med det forbehold, at modviljen mod at sammenligne forskellige individers nyttetab eller nyttegevinst ved en given behandling gør det vanskeligt at undersøge om vi får større eller mindre nytte ved denne. Pligtetikken er af den type, som findes formuleret i Det gamle Testamentes 10 bud – f.eks. du må ikke lyve, du må ikke slå ihjel, etc. Disse etiske bud er lette at forstå og ofte accepteret bredt i samfundet.
De forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet befinder sig i et krydspres mellem nytteetikken og pligtetikken. Hvis vi ser på hvorledes de forskellige grupper i sundhedsvæsenet håndterer dette krydspres, og befolkningen som helhed, er det interessant, hvor forskelligt det sker på et beslægtet område som hjælp til at begå selvmord for personer uden udsigt til overlevelse. I Danmark er det ikke tilladt at yde en sådan hjælp, mens det er tilladt i Nederlandene og Schweiz.