På Netøks seminar i København den 23. januar lagde Niels Kærgård (KU), Lars Haagen Pedersen (Finansmin.), John Smidt (DØRS) og Erik Bjørsted (AE) op til debat om finanspolitikkens mål og midler.
John Smidts slides: Finanspolitisk_vagthund_JSM
Eriks Bjørsteds slides: Sparepolitikken kort- og langsigtede konsekvenser for EU
Af Poul Thøis Madsen, Medieøkonom, Danmarks Journalist- og Mediehøjskole
Der er netop kommet en højaktuel bog: Krisen i økonomi og journalistik. Den er redigeret af Roger Buch og Mette Verner og udgivet på forlaget AJOUR. Den blev præsenteret på en konference på Christiansborg d. 2.10., hvor flere af bidragsyderne og andre journalister, økonomer og politikere bidrog. Jeg holdt følgende korte bidrag (bearbejdet til en lille artikel her).
Af Poul Thøis Madsen
Christopher Arzrouni (CA) gav på lederplads i Dagbladet Børsen d. 25.11.2014 udtryk for det interessante synspunkt, at økonomer i højere grad bør tilkendegive deres politiske holdning, når de ytrer sig i den offentlige debat. Formålet hermed er lidt uklart, men ideen er formentlig, at den brede offentlighed hermed i højere grad kan gennemskue, hvornår der er tale om fakta, og hvornår der er tale om politiske holdninger.
I dag, den 22. oktober, vil en række indbudte økonomer forklare Folketingets skatteudvalg, hvordan topskatten påvirker dansk økonomi. Nogle af dem har beregnet, at en afskaffelse af topskatten er vejen frem. Men reelt er der tale om usikre modelkonstruktioner. Den eneste sikre konsekvens er større ulighed.
Af Jesper Jespersen og Nils Enrum
I dag afholder Folketingets Skatteudvalg en eksperthøring om »de dynamiske effekter af lettelser i marginalskatterne – herunder i topskatten«. Baggrunden er sommerens debat om et fantastisk facit fra tre danske økonomer. De har beregnet, at det pga. såkaldt »dynamiske effekter« er muligt at forbedre den offentlige saldo ved at afskaffe topskatten: Lavere skattesats, flere penge i statskassen!
Læs videre Lavere topskat øger uligheden og forværrer statsfinanserne
Det har været en udfordring at gennemlæse og revidere mit 12 år gamle manuskript om Keynes og makroøkonomisk teori (John Maynard Keynes, København: Djøf Forlag, 2002. Den nye stærkt reviderede udgave udkommer 3. november 2014) . Kunne teksten stå distancen eller havde begivenhederne ikke mindst efter 2008 underløbet min daværende fremstilling af Keynes’ makroøkonomi?
Politiske anbefalinger, som bremser omstillingen, understreger behovet for at gøre op med økonomens “hvide kittel”
Af Nils Enrum
Økonomifaget og økonomisk teori præsenterer sig som upolitisk og neutralt, men det er langt fra sandheden. Både teori og praksis er så spækket med værdier, prioriteringer og metodemæssige til- og fravalg, at økonomi er politik, snarere end videnskab.
Af Jesper Jespersen*
Det turde være overflødigt at præsentere den franske økonom Thomas Pikettys bog, Capital in the Twenty-First Century. Det spørgsmål, der dog stadig står ubesvaret hen, er: Hvorfor har netop denne bog skabt så meget diskussion – ikke kun blandt økonomer, men også blandt politiske rådgivere og tænketanke.
INTERNATIONAL STUDENT INITIATIVE FOR PLURALIST ECONOMICS (ISIPE) har i dagbladet Politiken den 5. maj et opråb, som begynder med disse ord:
DET ER ikke kun verdensøkonomien, der er i krise. Det er også økonomiundervisningen, og det har konsekvenser uden for universiteternes vægge. Undervisningen former den næste generation af beslutningstageres forståelsesramme og dermed det samfund, vi lever i. Vi, 36 foreninger af økonomistuderende fra 19 lande, mener, at det er tid til at genoverveje den måde, økonomi bliver undervist på. Vi er utilfredse med den indsnævring af studieordningerne, der har fundet sted i løbet af de seneste årtier.
Professor Peter Norman Sørensen, Økonomisk Institut på Københavns Universitet, beskrev undervisningen og lærebøgerne i Mikroøkonomi på polit-studiet, om de overvejelser der ligger bag fagstruktur og pensum, og om hvem der har indflydelse på studiets indhold. Se slides som pdf.
